Knudshoved Fyr
Knudshoved Fyr | |
---|---|
Knudshoved Fyr | |
Lokalitet | |
Sted | Knudshoved |
Placering | på den østlige pynt af Østerø |
Tekniske specifikationer | |
Tårnets højde | 12 m |
Lysets højde | 16 moh. |
Synlighed | Hvidt: 12 sømil Rødt: 10 sømil Grønt: 10 sømil |
Fyrkarakter | Oc.WRG.10s |
Funktion | Vinkelfyr |
Opført | 1727-1750 |
Driftsperiode | Fra opførelse til nu |
Internationalt ordningsnummer | C1556 |
Oversigtskort | |
Knudshoved Fyr er et fyrtårn på østsiden af halvøen Knudshoved, der sydøst for Nyborg skyder sig ud mellem Nyborg Fjord og Storebælt.
Historie
Det første fyr blev oprettet af postvæsenet mellem 1727 og 1750 og var et vippefyr, hvor man med et vippesystem hejste en kurv med et brænde- eller kulbål op, så det kunne ses på afstand. I 1809 blev det afløst af et 3 meter højt tårn med en Argand-lampe, som gav mange gange større lysstyrke end hidtil kendte lys. Denne lampe blev opfundet af den schweiziske fysiker Aimé Argand i 1782 og havde en rørformet væge, så luften kunne strømme til både omkring vægen og inden i den. Vægen stod i et glasrør, der var åbent foroven og også bidrog til bedre lufttilstrømning.[1] På Knudshoved Fyr blev lampens lys forstærket med 7 parabolspejle.
Den næste forbedring kom i 1822, hvor lamper og spejle blev erstattet af en enkelt "siderallampe", udviklet af kontreadmiral Poul de Løvenørn, som i 1811 fik sæde i kanal-, havne- og fyrdirektionen. Han indsendte beskrivelse af lampen til Videnskabernes Selskab. Undervejs fik han for øvrigt den fremsynede ide, at lanternen kunne rotere langsomt og dermed afgive fx 2 minutters blink, som lettere kunne pejles end tidligere fyrs blink, der hurtigt forsvandt.[2]
I 1857 blev siderallampen udskiftet med et linseapparat. I 1894 blev der bygget et 7 m højt jerntårn og fyret blev omdannet til vinkelfyr. I 1918 blev energikilden ændret til blaugas. Det nuværende fyrtårn blev opført i 1948. Vippefyret ved siden af fyrtårnet, et såkaldt "papegøjefyr", er en rekonstruktion, der blev opført i 1983.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Knudshoved Fyr
- Om Knudshoved Fyr på fyrtaarne.dk
- Om Knudshoved Fyr på denstoredanske.dk
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Denmark
Sign of lighthouse to use in map's legend
Forfatter/Opretter: Troels Dejgaard Hansen from Copenhagen, Denmark, Licens: CC BY-SA 2.0
Knudshoved Lighthouse on the Island of Funen, Denmark