Knud Pontoppidan

Knud Pontoppidan

Knud Pontoppidan by Johannes Christensen.jpg

Personlig information
Født10. juli 1853 Rediger på Wikidata
Ribe, Danmark Rediger på Wikidata
Død21. oktober 1916 (63 år) Rediger på Wikidata
Hillerød, Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeHenrik Pontoppidan,
Morten Pontoppidan,
Erik Pontoppidan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePsykiater Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Knud Børge Pontoppidan (10. juli 1853 i Ribe21. oktober 1916 i Hillerød) var en dansk psykiater og retsmediciner, broder til Erik (1847-1919), Morten (1851-1931) og Henrik Pontoppidan (1857-1943).

Pontoppidan var søn af præst Dines Pontoppidan og hustru f. Oxenbøll, blev student fra Randers Statsskole 1870, cand.med. 1876 og dr.med. 1883. Han var først reservelæge i Søværnet 1878-79, vandt Københavns Universitets guldmedalje 1879 på en afhandling indenfor retsvidenskab,[1] blev reservelæge ved Københavns Kommunehospitals Afdeling VI (psykiatri) 1882-86 og reservelæge ved Sct. Hans Hospital 1886-87.

Ved professor C. G. Gædekens afgang i 1888 overtog han stillingen som overlæge ved Kommunehospitalets 6. afdeling, som bl.a. tog imod psykiatriske patienter. Han blev samtidig ansvarlig for den kliniske undervisning i sindssygdomme ved Københavns Universitet, og i 1892 blev han officielt ansat som klinisk docent samme sted. Ved 6. afdeling blev han udsat for en forløber for "den anti-psykiatriske bevægelse" (længe inden dette begreb ellers var udformet), og han trådte derfor pr 1. januar 1898 tilbage fra sin stilling og blev i stedet overlæge ved Sindssygeanstalten ved Århus 1898-1901. I 1901 blev han professor i retsmedicin ved Københavns Universitet; han forblev i stillingen frem til d. 31. januar 1914. Fra 1911 og frem til sin fratrædelse var han aktiv i udvalget til oprettelse af en særlig embedslægeeksamen, ved hvilken retspsykiatrien og retsmedicinen fik en fremtrædende plads.[2]

Han var medlem af Sundhedskollegiet 1901-07, læge ved åndssvageanstallen Gamle Bakkehus 1903-06, medlem af Retslægerådet 1909 og bestyrer af Universitetets retsmedicinske Institut. Han blev Ridder af Dannebrog i 1898 og fik Dannebrogordenens hæderstegn ("Sølvkorset") i 1913.

Ikke for intet var han broder til en nobelprisvinder i litteratur. Han var selv en fortræffelig prosaist, og hans skrifter er også af denne grund stadig læseværdige.

Han var gift med Johanne f. Segelcke, datter af brænderiejer A.R. Segelcke og hustru Marie f. Schibsbye.

Bibliografi

  • Den kroniske Morfinisme, 1883.
  • Neurasthenien. Bidrag til Skildringen af vor Tids Nervøsitet, 1886.
  • Psykiatriske Forelæsninger og Studier, 1892-1895.
  • 6te Afdelings Jammersminde, 1897; optrykt 1978.
  • Kliniske Forelæsninger over Nervesygdomme, 1898.
  • Retspsykiatriske Erklæringer. En Eksempelsamling til brug for Læger og Jurister, 1901
  • Retsmedicinske Forelæsninger og Studier, Bd. 1–3, 1907-1909.

Noter

  1. ^ "En Udvikling af den ufuldstændige Tilregneligheds Væsen, samt dens Behandling i nyere Straffelove, særlig i nordisk Ret", Københavns Universitets årbog for 1878-79 s. 722-23
  2. ^ Aarbog for Københavns Universitet 1914-1915 Arkiveret 2. oktober 2016 hos Wayback Machine s. 695-705

Henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side