Knud Olsen (roer)

Knud Olsen
Personlig information
Fulde navnKnud Jørgen Olsen
Født(1906-10-02)2. oktober 1906
Danmark København, Danmark
Død13. juni 1994 (87 år)
Svendborg, Danmark
Sport
SportRoning
KlubKøbenhavns Roklub

Knud Jørgen Olsen (2. oktober 1906 - 13. juni 1994) var en dansk roer fra København. Han var medlem af Københavns Roklub i Sydhavnen.

Olsen deltog i otter ved OL 1928 i Amsterdam, første gang Danmark stillede op i roning ved OL. Bådens øvrige besætning bestod af Svend Aage Grønvold, Ernst Friborg Jensen, Carl Schmidt, Georg Sjøht, Bernhardt Møller Sørensen, Sigfred Sørensen, Willy Sørensen og styrmand Harry Gregersen.[1] Danskerne blev i 1. runde besejret med 5,8 sekunder af de senere bronzevindere fra Canada, inden de roede et opsamlingsheat uden andre deltagere. I 2. runde tabte danskerne med hele 13,4 sekunder til de senere guldvindere fra USA og var dermed ude af konkurrencen.[2]

Otte år senere, ved OL 1936 i Berlin, var Olsen igen med i otteren, denne gang sammen med Remond Larsen, Olaf Klitgaard Poulsen, Poul Byrge Poulsen, Keld Karise, Bjørner Drøger, Carl Berner, Emil Boje Jensen og Harry Gregersen. Båden roede kun et enkelt heat, hvor de sluttede på sidstepladsen efter Schweiz, Tyskland og Jugoslavien.[3] Samme år var han med i danskernes firer uden styrmand, der sluttede på sjettepladsen. Keld Karise, Bjørner Drøger og Emil Boje Jensen var de tre øvrige medlemmer af båden.[4]

Olsen vandt desuden en EM-bronzemedalje i otter ved EM 1930 i Liège, og en sølvmedalje i samme disicplin ved EM 1934 i Luzern.

Referencer

  1. ^ "Sportsreference.com: Knud Olsen". Arkiveret fra originalen 14. november 2012. Hentet 2021-04-07. (engelsk)
  2. ^ "Sportsreference.com: Rowing at the 1928 Amsterdam Summer Games: Men's Coxed Eights". Arkiveret fra originalen 18. september 2011. Hentet 2021-04-07. (engelsk)
  3. ^ "Sportsreference.com: Rowing at the 1936 Berlin Summer Games: Men's Coxed Eights". Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 2021-04-07. (engelsk)
  4. ^ "Sportsreference.com: Rowing at the 1936 Berlin Summer Games: Men's Coxless Fours". Arkiveret fra originalen 4. marts 2010. Hentet 2021-04-07. (engelsk)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side