Knud Gether
Knud Gether | |
---|---|
Borgmester i Langeland Kommune | |
Embedsperiode 2005–2010 | |
Efterfulgt af | Bjarne Nielsen |
Borgmester i Sydlangeland Kommune | |
Embedsperiode 1993–2005 | |
Personlige detaljer | |
Født | 8. december 1946 (74 år) Langeland, Danmark |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Knud Gether (født 8. december 1946 på Frederiksberg) er en dansk politiker, der 2006-09 var borgmester i Langeland Kommune, valgt for Borgerlisten Langeland.
Knud Gether er uddannet maskinmester og har arbejdet for J. Lauritzen, DSB og A.P. Møller. Han har været underviser på Svendborg Søfartsskole i Svendborg, men tog i 1981 initiativ til at stifte Sydlangeland Maritime Efterskole, som han senere blev forstander for.
Den politiske karriere begyndte, da han blev medlem af Venstre i 1966 og valgt til kommunalbestyrelsen i Sydlangeland Kommune for partiet i 1977. I 1991 brød han med partiet efter interne uenigheder, og fortsatte som løsgænger frem mod kommunalvalget i 1993. Ved valget fik han mange personlige stemmer – så mange, at han kunne overtage borgmesterposten. Han blev genvalgt ved kommunalvalgene i 1997 og 2001. Da Sydlangelands Kommune som led i strukturreformen blev lagt sammen med de to andre kommuner på øen, blev Gether kommunens første borgmester efter kommunalvalget i 2005, hvor Borgerlisten Langeland med 44 procent af stemmerne blev største partigruppe i den nye kommunalbestyrelse. Knud Gether fik personligt 28 procent af alle afgivne stemmer på øen.
Privat bor han i Rudkøbing. Han er gift med Birgitte Gether. Knud Gether har to børn.
|
Eksterne kilder/henvisninger
danskekommuner.dk – Knud Gether
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.