Knudåge Riisager

Knudåge Riisager
Personlig information
Født	6. marts 1897 Kunda, Estland
Død	26. december 1974 (77 år) København, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet, Skt. Jørgens Gymnasium
Elev af	Peder Gram, Albert Roussel, Peder Møller, Hermann Grabner, Otto Malling med flere
Beskæftigelse	Musikolog, embedsmand, komponist
Deltog i	Sommer-OL 1928
Kendte værker	Benzin, Archæopteryx
Genre	Opera, symfoni
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Verdienstkreuz 1. Klasse des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Dannebrogordenen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Knudåge Riisager (født 6. marts 1897 i Kunda (nuværende Estland), død 26. december 1974 på Frederiksberg^[1]) var en dansk komponist.

Knudåge Riisager blev født af danske forældre i guvernementet Estland (dengang en del af Det Russiske Kejserrige), hans far var ingeniør Emil Riisager, og familien vendte tilbage til Danmark i 1900, da Knudåge var tre år. Han blev cand.polit. ved Københavns Universitet i 1921 og studerede samtidig komposition og musikteori hos Otto Malling og Peder Gram samt violin hos Peder Møller. I mange år havde han to sideløbende karrierer som kontorchef i centraladministrationen frem til 1950 (fra 1939 i Finansministeriet) og som komponist.

Efter studierne i København drog han i 1921-23 til Paris for at fortsætte kompositionsstudierne hos Albert Roussel og Paul le Flem, og i 1932 studerede han i Leipzig hos Hermann Grabner. Under opholdet i Paris stiftede han bekendtskab med gruppen Les Six, fransk neoklassicisme og med Stravinskijs musik. Formentlig var disse studier i udlandet medvirkende til, at Riisager anses for den mest internationalt orienterede danske komponist i sin generation.

Knudåge Riisagers internationale berømmelse skyldes hovedsageligt hans balletmusik først og fremmest i samarbejdet med Harald Lander. Det første værk, han komponerede til Det Kongelige Teater, var musikken til balletten Benzin af Storm P. med iscenesættelse af Elna Ørnberg i 1930.

Riisager skrev melodien til Danmarks Frihedssang (En Vinter lang og mørk og haard) i februar 1945.^[2] Teksten til sangen blev skrevet af Sven Møller Kristensen.

Knudåge Riisager var tillige en flittig kulturskribent: hans bibliografi omfatter nærved 400 titler spredt over seks årtier. I 1956-67 var han direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hans kompositioner opbevares i Musik- og Teaterafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.

Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og er begravet på Tibirkegård.

Værker

• Balletmusik
  • Benzin op. 17 (1930)
  • Cocktails-Party op. 19 (1930) (ikke opført)
  • Darduse op. 32 (1935/36)
  • Tolv med Posten op. 37 (1942)
  • Slaraffenland op. 33 (1936-40)
  • Qarrtsiluni op. 36 (1938-42)
  • Fugl Fønix (1944/45)
  • Etudes (1947)
  • Månerenen op. 57 (1956)
  • Fruen fra havet op. 59 (1959)
  • Galla-Variationer (1966)
  • Ballet Royal (1967)
  • Svinedrengen (1968)
• Skuespilmusik
  • Niels Ebbesen (1945)
• Opera
  • Susanne op. 49 (1948)
• Orkestermusik
  • Erasmus Montanus op. 1 (1920)
  • Suite dionysiaque op. 6
  • Symfoni no. 1 op. 8 (1925)
  • Variationer over et tema af Mezangeau op. 12 (1926)
  • Symfoni no. 2 op. 14 (1927)
  • Fastelavn op. 20 (1929/30)
  • Concerto for trompet og strygere
• Revymusik
  • Paa Hodet, første PH-revy, musik til finalen (1929)
• Andet
  • Danmarks Frihedssang (En Vinter lang og mørk og haard) (offentliggjort i Frit Danmark, marts 1945)
  • Se dig for, børnesang i De små synger

Referencer

Eksterne henvisninger

• Riisager Bibliografi Arkiveret 9. april 2009 hos Wayback Machine
• Musik- og Teaterafdelingen på Det Kongelige Bibliotek Arkiveret 28. januar 2012 hos Wayback Machine
• Kraks Blå Bog 1974

• Knudåge Riisagers profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
• Knudåge Riisagers profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
• Knudåge Riisagers profil hos Find a Grave (engelsk)