Knardrup Kloster

Knardrup Kloster (Region Hovedstaden)
Knardrup Kloster
Knardrup Kloster
Knardrup Klosters beliggenhed

Knardrup Kloster eller Monasterium regalis curie in Knarrethorp var et kloster under cistercienserordenen, der lå lidt syd for Ganløse i Ganløse Sogn, syd for en lille sø kaldet Kirkesøen vest for landevejen fra Ganløse til Knardrup den nuværende Egedal Kommune, nordvest for København.

Den oprindelige herregård hørte under en gren af Hvideslægten, men blev i de urolige tider efter mordet på Erik Klipping overtaget af kongen og var derefter kongsgård. Den blev skænket til cistercienserne af Christoffer 2. sammen med en del jordegods. Klosteret blev stiftet i 1320-erne og er et af de yngste cistercienserklostre i Danmark. Det var et datterkloster af Sorø Kloster, hvorfra der kom 40 munke. Klosteret havde et uroligt liv og var udsat for flere plyndringer. Det blev betænkt i flere testamenter, således 1398, 1503 og 1529 og havde gods i Ølstykke- Sokkelund- og Slagelse Herred.

Efter reformationen blev klosteret i 1539 overdraget til Københavns Universitet af Christian 3. ved et gavebrev. I 1561 blev det mageskiftet til kong Frederik 2., men bygningerne forfaldt, og materialerne blev brugt i andre sammenhænge, formentlig for en del til Frederiksborg Slot.

Der blev ved udgravninger i 1936 og 1940 ved den nuværende gård udgravet rester af Hvideslægtens gamle herregård og et klosteranlæg med en kirke på 31 x 10 meter.

Eksterne kilder og henvisninger

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°46′35″N 12°17′11″Ø / 55.77639°N 12.28639°Ø / 55.77639; 12.28639

Medier brugt på denne side

Denmark Capital Region location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of the Capital Region in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 177 %. Geographic limits of the map:

  • N: 56.20° N
  • S: 54.90° N
  • W: 11.70° E
  • E: 15.20° E
Awatcornertower01.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0