Klyde

Klyde
	Klyde; Foto: Ron Eggert
Bevaringsstatus
	; Ikke truet (IUCN 3.1)
	; Sårbar (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Charadriiformes; (Mågevadefugle)
Underorden	Charadrii
Familie	Recurvirostridae ; (Klyde-familien)
Slægt	Recurvirostra
Art	R. avosetta
Videnskabeligt artsnavn
	Recurvirostra avosetta; Linnaeus 1758
Kort
	(c) IUCN Red List of Threatened Species, species assessors and the authors of the spatial data., CC BY-SA 3.0 Range of R. avosetta Yngleområde Findes Yngler ikke
	Hjælp til læsning af taksobokse

Klyden (Recurvirostra avosetta) er en vadefugl, der er udbredt i Europa og Centralasien samt i Øst- og Sydafrika.

Udseende

Klyden er 43 cm lang fra næb til hale. Den er nemt kendelig på sin sorthvide fjerdragt og det lange opadkrummede næb.

Forekomst

Klyden yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme. Klyderne findes i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark er på nordgrænsen af klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.^[3]

Adfærd

Med det opadkrummede næb "skummer" klyden vandoverfladen for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, og den har svømmehud mellem tæerne.

Krager og måger kan finde på at tage både klydeunger og klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor ses klyder slutte sig sammen og mobbe måger og krager, hvis disse kommer for tæt på rederne. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede, er at lade som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyrets opmærksomhed væk fra reden.

Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store, fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og videre til Vestafrika. I løbet af september og i starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle.

Galleri

(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
Klyden har svømmehud mellem tæerne og kan svømme godt.
(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
Klyden er en høj vadefugl, cirka 50 cm høj.
Juvenile Klyde.
Æg af Klyde.
Afspil medier
En Klyde søger mad.

Kilder og henvisninger

^ Recurvirostra avosetta rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 26. januar 2021
^ Flensted, K.N. og Sterup, J. (2019), "Fugle", i Moeslund, J.E. m.fl., Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020.
^ ^a ^b Klyde Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 26. januar 2021

Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af klyde
Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1994, side 118.
Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Klyde

[1] Recurvirostra avosetta rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 26. januar 2021

[rødliste-2] Flensted, K.N. og Sterup, J. (2019), "Fugle", i Moeslund, J.E. m.fl., Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020.

[bios-3] Klyde Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 26. januar 2021

[1]

[2]

[3]

Navigation

navigation

Themenportale