Klokkerholm
Klokkerholm | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Hallen og børnehaven | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Brønderslev Kommune | ||||
Sogn | Hellevad Sogn | ||||
Postnr. | 9320 Hjallerup | ||||
Demografi | |||||
K.holm by | 868[1] (2023) | ||||
Kommunen | 36.540[1] (2023) | ||||
- Areal | 633,18 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.klokkerholminfo.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Klokkerholm (Syddjurs Kommune).
Klokkerholm er en by i Vendsyssel med 868 indbyggere (2023)[1], beliggende 6 km nord for Hjallerup, 26 km nordøst for Aalborg, 38 km sydvest for Frederikshavn og 17 km øst for Brønderslev. Byen hører til Brønderslev Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Dronninglund Kommune.
Klokkerholm hører til Hellevad Sogn, og Hellevad Kirke ligger i byen. 3 km øst for byen ligger motorvej E45's afkørsel 15 Jyske Ås.
Faciliteter
- Klokkerholm Skole har ca. 300 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin med 1 spor i 0.-6. årgang og 2 spor i 7.-9. årgang, samt ca. 55 ansatte.[2]
- Klokkerholm Hallen blev indviet i 1979[3] og benyttes af Klokkerholm IF til indendørs fodbold, badminton, gymnastik og håndbold.[4] Den bliver også brugt til floorball i skolestævner.
- Klokkerholm har et Meny supermarked.
Historie
Klokkerholm Møllesø
Klokkerholm Møllesø er den største naturlige sø i Vendsyssel. Det er en istidssø og altså ikke en kunstig mølledam, men i århundreder har der ved søens vestlige ende været en vandmølle. Søen blev tørlagt i 1914, men retableret i 1979. Der går en 2½ km lang natursti omkring den 10 ha store sø, og området er fredet.[5]
Landsbyen
Landsbyen Klokkerholm opstod omkring Hellevad Kirke og Bredkjær Præstegård på ejendommen Klokkerholms mark i årene efter 1859. Ved folketællingen i 1890 var der 6 mindre landbrugsejendomme på Klokkerholm Mark. På en af dem blev der opført en skole, der inden 1925 blev udbygget to gange. Og i 1898 opførte egnens bønder en brugsforening på det centrale sted ved møllen. Der var også en købmand. Så Trap kunne i 1901 ganske kort beskrive Klokkerholm således: "Klokkerholm med Skole, Mølle og Købmandsforretn.,"[6]
Efter 1906 kom der grovsmedje, murermester og træhandel – senere også skomager, vandværk, malermester, andelsmejeri, snedkermester, fotograf, danselærer og missionshus. Efter 1910 kom der cykelsmedje, bageri, sparekasse, skrædderi og telefoncentral. Der var indrettet uldspinderi i møllen, men den blev revet ned i 1917. Efter 1916 kom der frisør, manufakturhandel, bank, hotel, endnu en købmandshandel, apotekerhåndkøb, savværk og karetmagerværksted. I 1918 blev der stiftet en borger- og håndværkerforening og en idrætsforening.
Genforeningssten
På hjørnet af Borgergade og Bredkærsvej står en sten, der blev rejst i 1938 til minde om Genforeningen i 1920.[7]
Jernbanen
Klokkerholm var allerede en driftig by med 335 indbyggere, da den fik station på Vodskov-Østervrå Jernbane (1924-50).[8] Stationen havde 94 m læssespor. Stationsbygningen blev efter nedlæggelsen af banen solgt til postvæsenet.[9] og er nu bevaret som privatbolig på Klintevej 10. Banetracéet blev anvendt til omfartsvej uden om byen og til landevej over Ryådalen nord for byen.
Klokkerholm Karrosseridele
Byens største virksomhed er Klokkerholm Karrosseridele A/S, der blev grundlagt i 1969 og nu råder over 20.000 m² i Klokkerholm og 2.500 m² i Sverige. Fabrikken har ca. 100 medarbejdere og eksporterer til store dele af Europa. Klokkerholm overtog reservedelsdivisionen fra Europarts i Viborg i 2005 og Nordjysk Reservedelslager i Aalborg i 2009. I 2011 blev 70% af selskabets aktiekapital overtaget af den danske kapitalfond Capidea.[10] I 2016 solgte Capidea virksomheden til den svenske kapitalfond Indutrade.[11]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Klokkerholm Skole: Om skolen
- ^ Klokkerholm Hallen
- ^ Klokkerholm IF
- ^ "Jyske Aas: Klokkerholm Møllesø". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 2. februar 2017.
- ^ Hellevad Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 119
- ^ Danmarks genforeningssten: Klokkerholm
- ^ "EVP (Erik V. Pedersen): Vodskov-Østervraa Jernbane - VØ". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2016. Hentet 12. oktober 2016.
- ^ Nordjyllands jernbaner Stationer Vodskov-Østervraa
- ^ "Klokkerholm: Our history". Arkiveret fra originalen 20. november 2016. Hentet 2. februar 2017.
- ^ Eilers, Henrik (6. maj 2016). "Klokkerholm Karosseridele solgt til ny kapitalfond”. Motor-magasinet (motormagasinet.dk)
Eksterne kilder/henvisninger
- Klokkerholm - Byen i landskabet
- SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.80° N
- S: 56.50° N
- W: 8.00° E
- E: 11.30° E
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Klokkerholm hal og børnehave