Klenodiebind
Klenodiebind er rigt udsmykkede bogbind med træpermer fra den tidlige middelalder.
Ofte blev kun bogens forside udsmykket, og bagsiden dækkedes med læder eller stof. Der findes bind med udskåret elfenbensarbejde, hvis permer ofte havde været et diptykon. Andre er med guldsmedearbejde og celleemalje (émail cloisonné), mens andre igen er helt dækket af plader og felter i grubeemalje (émail champlevé)[1]
Udtrykket "pragtbind" blev i slutningen af 1800-tallet degraderet til "... de presseforgyldte forlagsbind i shirting, også kaldet komponerede bind, hvis komposition enten var tegnet af en kunstner eller sammensat af en bogbinders forhåndenværende stempler. Efterhånden forstod man ved pragtbind snarest den outrerede form for komponerede bind hvor dekorationen gerne fyldte hele eller det meste af ryg og bindside. ...".[2]
- Klenodiebind
Ædelstensbeklædt bind - Codex Aureus fra Sankt Emmeram i Regensburg, ca. 870
Elfenbensplakette, muligvis fra et bogbind. Reims fra slutningen af 800-tallet.
Typisk Limoges-emaljearbejde, ca. 1200
Se også
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Klenodiebind − Bogbind fra Middelalderen − Bind til `Codex Aureus fra Sankt Emmeram`- "Sider af bogbindets historie" Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine i Bogvennen, 2003 Arkiveret 12. maj 2014 hos Wayback Machine. Af Birthe Lassen, formand for 'Dansk Forening for Bogbind.
- ^ "Klenodiebind" i Nordisk Leksikon for Bogvæsen', bind 1, side 512 af Edward C.J. Wolf.
- ^ Første afsnit i "Vore ældste komponerede bind - bog- og erhvervshistoriske undersøgelser" (htm-version) Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine - (pdf-version (Webside ikke længere tilgængelig)) af bibliotekar, litteraturhistoriker Richard Jakob Paulli (1890–1975) i Fund og Forskning, vol. 7, 1960
 | Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: AJ on openclipart.org, Licens: CC0
Two books icon.
Plaque de reliure en ivoire, Reims, dernier quart du IXème siècle, Musée de Picardie à Amiens.
Scènes de la vie de St Remi :
au registre supérieur, St Remi ressuscite une jeune fille ;
au centre : la Main de Dieu remplit deux flacons ;
Image of the Cover of the famous Carolingian Gospel Codex Aureus of Sankt Emmeram. Made in ca. 870 at the Palace of Holy Roman Emperor Charles the Bald. Emperor Charles the Bald donated it to Arnulf of Carinthia who donated it to the Sankt Emmeram Abbey.