Klaus Eusebius Jakobsen

Klaus Eusebius Jakobsen
Født11. januar 1947 (75 år)
Hornbæk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet,
Helsingør Gymnasium Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverBornholms Gymnasium (1974-1984), Herlufsholm (1993-2016), Bagsværd Kostskole og Gymnasium (1984-1993) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Klaus Eusebius Jakobsen (født 11. januar 1947 i Hornbæk) er en dansk skoleleder og radikal kommunalpolitiker. Han har været rektor for Bagsværd Kostskole 1984-93 og Herlufsholm Skole 1993-2016. Han sad i byrådet i Næstved Kommune fra 2018 til 2021 og var første viceborgmester.

Opvækst og uddannelse

Han er søn af viceskoledirektør Kaj Eusebius Jakobsen og hustru Ester, f. Nielsen. Han er gift med lektor Inge Olhoff-Jakobsen, f. Olhoff, født 29. juni 1963.

Han blev student fra Helsingør Gymnasium i 1966 og blev cand.mag. i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet i 1974.

Karriere

Han blev først adjunkt ved Rønne Statsskole 1974, administrativ inspektor 1977; dernæst rektor for Bagsværd Kostskole og Gymnasium 1984-93; rektor for Herlufsholm Skole 1993-2016; leder af den pædagogiske side samt driftssiden af Herlufsholm Skole og Gods fra 2013.

Formand for Rønne Ungdomsboliger 1980-84, formand for bestyrelsen for Næstved Boldklub 2005-07. Medlem af bestyrelsen for Gymnasieskolernes Rektorforening 1986-90, SOS Børnebyerne i Danmark 1998-2004, Dansk Samvirke 1994-98 og Næstved Museum 1998-2000. Medlem af aktionærforeningen for BG Bank i Næstved 1998-2002. Formand for De private Gymnasier og Studenterkurser 2010-13.

Han er ridder af Dannebrog. Fra 2018 til 2021 var han 1. viceborgmester i Næstved Kommune, efter han ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2017 blev valgt til byrådet for Radikale Venstre.[1][2] Han blev ikke genvalgt til byrådet ved kommunalvalget i 2021.[3]

Referencer

  1. ^ "Klaus Eusebius Jakobsen", Kristeligt Dagblad, hentet 5. maj 2022
  2. ^ https://www.naestved.dk/politik/byraadet
  3. ^ "Kommunalvalg Næstved Kommune den 16. november 2021", kmdvalg.dk, hentet 5. maj 2022

Øvrige kilder