Klaus Bechgaard

Klaus Bechgaard
Født5. marts 1945 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død7. marts 2017 (72 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afVidenskabernes Selskab,
Académie des sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, kemiker, videnskabsmand Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Klaus Bechgaard (5. marts 1945 - 7. marts 2017[1]) var en dansk kemiker og professor på Københavns Universitet, der er kendt for at være en af de første kemikere i verden, der har syntetiseret en række organiske ladningsoverførselskomplekser og demonstreret deres superledende evner,[2] hvilket er årsagen til, at det bliver kaldt Bechgaard-salte. Disse salte er superledende ved meget lave temperaturer.[3]

Den første ukonventionelle superleder bestod af et organisk materiale, som blev opdaget af Bechgaard og Denis Jerome i 1979.[4] Denne opdagelse genererede stor opmærksomhed i internationale videnskabelige kredse, og i en periode var han en af de mest citerede videnskabsfolk i den videnskabelige litteratur. Han blev nomineret til nobelprisen i kemi for sin opdagelse, men modtog aldrig prisen. Han var medlem af Videnskabernes Selskab.

Bechgaard forskede også i polymerer og nanoteknologi.

Uddannelse og karriere

Bechgaard blev uddannet i organisk kemi fra Københavns Universitet i 1969. Han fik derefter en licentiatgrad i kemi i 1973 samme sted. Han blev hefter ansat som lektor på universitet, og arbejde som sådan i perioden 1974-1984, hvorefter han blev ansat som forskningsprofessor frem til 1989.

Herefter blev han udnævnt som professor i organisk kemi. I 1993 blev han leder af afdelingen for faststoffysik og kemi på Risø. I perioden 2001-2003 ledede han nanoteknologiprogrammet på Risø, der var et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. I 2004 blev han ansat som professor i kemi og leder af Kemisk Institut på Københavns Universitet. Han var ansat her indtil sin død.[5]

Han skrev omkring 370 videnskabelige artikler og tog syv patenter.

Hæder

Priser

Bechgaard har modtaget følgende priser:[6]

  • 1981: HN-prize
  • 1986: B.S. Friedmann-prize, University of California
  • 1987: Director Ib Henriksen's Foundation Research award
  • 1990: Macintosh Research award
  • 1991: Hewlett Packard Europhysics prize
  • 1997: NKT scientific prize
  • 2000: EU Descartes prize
  • 2008: Hartmann Foundation memorial prize
Udnævnelser

Udvalgte publikationer

  • D. Jérome, A. Mazaud, M. Ribault, K. Bechgaard, Superconductivity in a synthetic organic conductor: (TMTSF)2PF6], J. Phys. Lett. (Paris) 41, L95 (1980).
  • K. Bechgaard, K. Carneiro, M. Olsen, F. Rasmussen and C.S. Jacobsen, Zero-pressure organic superconductor: di-(tetramethyltetraselenafulvalenium)-perchlorate [(TMTSF)2ClO4], Phys. Rev. Lett. 46, 852 (1981).

Se også

  • Bechgaard-salte
  • Ukonventionel superleder
  • Organisk superleder
  • Van Hove singularitet
  • Tetrathiafulvalen
  • Tetracyanoethylen
  • Faststofkemi

Referencer

  1. ^ Dødsannonce for Klaus Bechgaard
  2. ^ Ny rekord: Superledning ved 203 kelvin. Ingeniøren. Hentet 23/10-219
  3. ^ The Physics of Organic Superconductors and Conductors, A.G. Lebed (Ed.), (Springer Series in Materials Science , Vol. 110, 2008), ISBN 978-3-540-76667-4
  4. ^ Jérôme D., Mazaud A., Ribault M., and Bechgaard K., "Superconductivity in a synthetic organic conductor (TMTSF)2PF6," Journal de Physique Lettres 41, 4 (1980): L95-98
  5. ^ Klaus Bechgaard tilbage som professor på KU. Ingeniøren. Hentet 23/10-2019
  6. ^ KLAUS BECHGAARD: MED HJÆLP FRA KONGEN. kemifokus.dk. Hentet 23/10-2019