Klarup
Klarup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Klarup Kirke | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Aalborg Kommune | ||||
Sogne | Klarup & Romdrup | ||||
Postnr. | 9270 Klarup | ||||
Demografi | |||||
Klarup by | 5.158[1] (2023) | ||||
Kommunen | 222.571[1] (2023) | ||||
- Areal | 1.143,99 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.aalborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Klarup ligger i Himmerland og er en satellitby til Aalborg med 5.158 indbyggere (2023)[1], beliggende 11 km øst for Aalborg Centrum og 5 km øst for Aalborg Universitet. Byen ligger i Region Nordjylland og hører til Aalborg Kommune.
Klarup er vokset sammen med den tidligere landsby Romdrup og ligger derfor dels i Romdrup Sogn, dels i Klarup Sogn. Sognegrænsen går ved Skolestien, Labyrinten og Romdrupholmsvej. Der er kirke både i Romdrup og Klarup, og Romdrup-Klarup Sognegård ligger i Romdrup.
Hovedgården Klarupgaard ligger 1 km nord for byen. Stranderholm, der er en parcelgård fra Klarupgaard, ligger 3 km nord for byen. Julekalenderen Tvillingerne og Julemanden optaget i 2013 på Klarupgaard.
Historien
Jernbanen
Klarup Station på Aalborg-Hadsund Jernbane (1900-1969) blev anlagt på åbent land 1 km vest for Klarup og 1 km nordøst for Romdrup. Stranderholm trinbræt ved vejen ud til gården af samme navn var faktisk nærmere ved landsbyen Klarup.
Stationsbygningen, der er bevaret på Postvej 7, blev efter nedlæggelsen af banen benyttet som posthus og er nu dyreklinik. Banetracéet er bevaret gennem Klarup, og man kan cykle på det ad national cykelrute 12 (Limfjordsruten) mellem Gistrup og Storvorde.
Kendte klarupanere
Klarup er hjemstavn til ikke blot én men to MGP-vindere.
I 2001 vandt den dengang 15-årige Sisse Marie Søby MGP med sangen "Du har brug for mig" som fik 52 point. Selvom juryen gav hende blot 10 point og placerede Shit Kid på deres første plads, vandt Sisse befolkningens hjerter.
Allerede året efter i 2002 skabte en anden klarupaner danmarkshistorie, da han vandt MGP med hele 58 point. Blot 12-årige Razz ryddede hitlisterne med megahittet "Kickflipper". Selvom han sørgede for at øge Klarups berømmelse, var Jylland den eneste region, der ikke gav ham topkarakter.
Kilder
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
|
Spire Denne artikel om geografi i Aalborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.80° N
- S: 56.50° N
- W: 8.00° E
- E: 11.30° E
Map of Denmark with flag.
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Stien på Aalborg-Hadsund-banens tracé krydser Nørremarksvej/Labyrinten i Klarup - her går grænsen mellem Romdrup og Klarup sogne
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Klarup Station fra vejsiden
Forfatter/Opretter: TRI63, Licens: CC BY-SA 4.0
Klarup Kirke er en kirke i Aalborg Østre Provsti (Aalborg Stift) og Aalborg Kommune