Kjellerup Sygehus
Kjellerup Sygehus er et tidligere sygehus i Kjellerup. Det blev nedlagt i 2010.
Historie
Kjellerup Sygehus blev indviet 21. februar 1914 som ”Syge- og Epidemihuset i Kjellerup”. Det gamle Viborg Amt havde dengang som mål, at patienter højst skulle transporteres en time i hestevogn. Oprindeligt lå sygehuset nord for Vestergade,[1] hvor der nu er Socialpsykiatrisk Bosted.
I 1951 blev sygehuset delt op i en medicinsk og en kirurgisk afdeling, og i 1994 indrettede det nye Viborg Amt Kjellerup Sygehus til plastikkirurgi og dermatologi. Kjellerup Sygehus blev fusioneret med Viborg Sygehus i 2000, og de blev i 2003 fusioneret med Skive Sygehus under navnet Sygehus Viborg. Efter strukturreformen i 2007 skiftede det navn til "Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup". De sidste år inden lukningen havde Kjellerup Sygehus dagkirurgi og sårbehandling.[2]
I forbindelse med nedlæggelsen af sygehuset købte ejendomsselskabet Bach Gruppen 80% af ejendommen, hvorefter ejendomsselskabet ejede sygehusbygningerne sammen med boligselskabet Sct. Jørgen. Der er nu opført lejeboliger på grunden bag de gamle bygninger.[3] Silkeborg Kommune benytter en del af hovedbygningen som genoptræningscenter.[4]
Noter
- ^ "Geodatastyrelsen: Lave målebordsblade 1901-1971". Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 23. februar 2017.
- ^ "Regionmidtjylland Bent Hansen lukkede Regionshospitalet Kjellerup, 24. juni 2010". Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 4. juli 2014.
- ^ Bach-Gruppen: Boligudlejning
- ^ Silkeborg Kommune, pjece: Genoptræning i Kjellerup
Koordinater: 56°17′11″N 9°25′26″Ø / 56.28639°N 9.42389°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Kjellerups ældste sygehus, nu Socialpsykiatrisk Bosted