Kirov

Kirov; Киров
Kirovs byvåben	Kirovs byflag
Overblik
Land	Rusland
Borgmester	Valerij Vladykin; (Forenede Rusland), Elena Vasilievna Kovaleva
Føderalt distrikt	Volga
Økonomisk region	Volga-Vjatkas
Oblast	Kirov
Grundlagt	Ukendt årstal ; Bystatus: 1181
Postnr.	610000–610050
Telefonkode	8332
Demografi
Indbyggere	501.468 (2017)
- Areal	170 km²
- Befolkningstæthed	2.955 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h.	150 m
Hjemmeside	www.mo-kirov.ru
Oversigtskort
	Kirov oblasts beliggenhed i Rusland
	Kirov Kirovs beliggenhed i Kirov oblast 58°36′N 49°39′Ø / 58.600°N 49.650°ØKoordinater: 58°36′N 49°39′Ø / 58.600°N 49.650°Ø

Kirov (russisk: Киров, tr. Kirov) er en by i Kirov oblast i den vestlige del af Den Russiske Føderation. Kirov er administrativt center i oblasten, og har 501.468 (2017)^[3] indbyggere.

Geografi

Kirov ligger i Vjatkas floddal i den nordøstlige del af den europæiske del af Rusland, på den Østeuropæiske Slette, i et område med tajgaskove i Polesien.

Kirov ligger 959 km nordøst for Moskva. De nærmeste større byer er mod sydvest Kasan, 409 km, Nisjnij Novgorod, 563 km, mod syd Samara, 770 km, mod sydøst Ufa, 734 km og mod øst Perm, 471 km.^[4]

Klima

Kirov har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -11,9 °C, den lavest målte temperatur i Kirov var -41,9 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 18,9 °C, den højest målte temperatur i Kirov var 36,9 °C i juni måned. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 677 mm.

Historie

Fortet "Khlynov", der ligger lige vest for Uralbjergene, blev grundlagt af handelsmænd fra Novgorod i 1181.^[2] Første omtale af byen forekom i dokumenter fra . Khlynova blev en del af Storfyrstendømmet Moskva i 1489, og blev kendt i hele Rusland for dets lerstatuetter og fløjter. Byen kom under Kasan-khanatet og var kendt som "Hılın". Byens ældste overlevende monument er Maria Himmelfartskatedralen (russisk: Кафедральный собор во имя Успения Богородицы) (1689), et imponerende bygningsværk kronet af fem kugleformede kupler.

I 1781 omdøbte Katarina den Store byen til Vjatka og gjorde den til sæde for guvernementet Vjatka. Byen tjente også som opholdssted for eksilerede som blandt andet Aleksandr Herzen, Aleksandr Vitberg og Mikhail Saltykov-Sjtjedrin. Ved udgangen af 1800-tallet var byen en vigtig station på den transsibiriske jernbane. I december 1934 blev byen omdøbt og opkaldt efter den sovjetiske leder Sergej Kirov, der var blevet myrdet den 1. december samme år. På trods af at byens navn er Kirov, er mange institutioner som universitetet begyndt at benytte navnet Vjatka efter opløsningen af Sovjetunionen.

Befolkningsudvikling

År	Indbyggere	Novovjatsk
1897	25.008
1926	62.097
1939	143.558	3.411 (Vjatskij)
1959	252.416	19.401
1970	332.503	26.408
1979	389.533	31.866
1989	440.240	37.880
2002	457.578
2010	473.695

Note: Data fra folketællinger

I 1930'ernes blev landsbyerne Vjatskij og Lesozavodskoj lagt sammen. Den 28. marts 1955 ændrede de navn til Novovjatsk, og den 1. november 1989 blev Novovjatsk lagt sammen med Kirov.

Administrativ inddeling

Kirov er opdelt i fire rajoner:

Rajon	Russisk navn	Indbyggertal (2017 anslået)
Leninskij	Ленинский район	219.896
Novovjatskij	Нововятский район	49.475
Oktjabrskij	Октябрьский район	152.925
Pervomajskij	Первомайский район	79.172