Kirkeåret

Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
 2. s. i advent
 3. s. i advent
 4. s. i advent
 Juleaften
 Juledag
 Sankt Stefan
 Julesøndag
 Nytårsdag
  Helligtrekonger
 1. s. efter Helligtrekonger
 2. s. efter Helligtrekonger
 3. s. efter Helligtrekonger
 4. s. efter Helligtrekonger
 5. s. efter Helligtrekonger
 Sidste s. efter Helligtrekonger
 Septuagesima
 Seksagesima
 Fastelavn
 1. s. i Fasten
 2. s. i Fasten
 3. s. i Fasten
 Midfaste
 Mariæ bebudelsesdag
 Palmesøndag
 Skærtorsdag
 Langfredag
 Påskedag
 2. påskedag
 1. s. efter påske
 2. s. efter påske
 3. s. efter påske
 Store bededag
 4. s. efter påske
 5. s. efter påske
 Kristi himmelfartsdag
 6. s. efter påske
 Pinsedag
 2. pinsedag
  Trinitatis
 1. s. efter Trinitatis
 2. s. efter Trinitatis
 3. s. efter Trinitatis
 4. s. efter Trinitatis
 5. s. efter Trinitatis
 6. s. efter Trinitatis
 7. s. efter Trinitatis
 8. s. efter Trinitatis
 9. s. efter Trinitatis
 10. s. efter Trinitatis
 11. s. efter Trinitatis
 12. s. efter Trinitatis
 13. s. efter Trinitatis
 14. s. efter Trinitatis
 15. s. efter Trinitatis
 16. s. efter Trinitatis
 17. s. efter Trinitatis
 18. s. efter Trinitatis
 19. s. efter Trinitatis
 20. s. efter Trinitatis
 21. s. efter Trinitatis
 Allehelgen
 22. s. efter Trinitatis
 23. s. efter Trinitatis
 24. s. efter Trinitatis
 25. s. efter Trinitatis
 26. s. efter Trinitatis
 Sidste s. i kirkeåret
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.

Kirkeåret følger derfor et solår ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog således at det altid starter på samme ugedag: Den første dag i kirkeåret (kirkeårets nytår) er søndagen i intervallet 27. november til 3. december (inklusive) efter den sædvanlige kalender.

Påsken og med den andre af årets helligdage har en varierende placering som afhænger af månens faser. Men der er dog ikke tale om et egentligt måneår således som det kendes fra den muslimske kalender og dens placering af ramadan.

Kirkeårets opbygning

Kirkeåret har en bestemt struktur. Adventstiden bygger op til jul; dernæst følger nytåret og Helligtrekongertiden. Så følger Fasten, der afsluttes ved påske. Efter påsketiden kommer pinse, og resten af året er Trinitatistiden.

Septuagesima

Septuagesima er den 9. søndag før påske; navnet betyder "den 70.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 63 dage før påske.

Seksagesima

Seksagesima er den 8. søndag før påske; navnet betyder "den 60.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 56 dage før påske.

Quinquagesima

Quinquagesima er den 7. søndag før påske (fastelavns søndag); navnet betyder "den 50.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 49 dage før påske.

Denne dag bliver benævnt som "fastelavns søndag" i dag. Betegnelsen Quinquagesima bruges ikke i daglig tale i vor tid længere.

Se også

Wiktionary-logo.svgSe Wiktionarys definition på ordet:

Eksterne henvisninger

KristendomSpire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

DanishView.svg
Based on - made in Inkscape.
Cruz template.svg
Forfatter/Opretter: Urutseg, Licens: CC BY-SA 3.0
Christianity stub
Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).