Kim Dam-Johansen
Kim Dam-Johansen | |
---|---|
Født | 1. september 1958 (65 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet |
Elev af | John Villadsen |
Tilknyttet | Institut for Kemiteknik |
Beskæftigelse | Professor, forsker, forretningsperson, kemiingeniør |
Fagområde | Fossile brændsler, biomasse |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet |
Eksterne henvisninger | |
Kim Dam-Johansens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kim Dam-Johansen (født 1. september 1958) er en dansk professor ved og institutdirektør for DTU Kemiteknik ved Danmarks Tekniske Universitet. Han forsker i energi og effektiv anvendelse af biomasse og fossile brændsler. Kim Dam-Johansen er verdens mest citerede forsker inden for emnet forbrænding og den femte mest citerede forsker inden for energi og brændsler (i perioden 1998-2008).[1][2]
Han er uddannet civilingeniør i kemi 1983 og blev lic. techn. i 1987. I 1990'erne var han direktør for forskning og udvikling hos Hempel, hvor han fortsat sidder i bestyrelsen og i hvis fond, Hempel Foundation, han også sidder i bestyrelsen.[2][3]
I 2000 kom han til sin nuværende stilling på DTU. Han er medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og blev 2011 udnævnt til æresdoktor ved Åbo Akademi[2] og senere samme år til Einstein Professor ved Chinese Academy of Sciences[3]. Dam-Johansen er desuden medlem af forskningsudvalget for den tyske kraftværkssammenslutning (VGB), medlem af Ankenævnet for Patenter og Varemærker og aktiv i en række nationale og internationale råd og nævn.
Kilder
- ^ 19/11-2008 DTU-forsker er verdens mest citerede, Ingeniøren, hentet 4/5-2013
- ^ a b c 25/5-2011 Professor Kim Dam-Johansen, institutdirektør ved DTU Kemiteknik, udnævnes til æresdoktor ved Åbo Akademi, dtu.dk, hentet 4/5-2013
- ^ a b Bestyrelsens sammensætning, hempelfonden.dk, hentet 4/5-2013
|