Kildevæld
Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.[1] Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.
Kildevæld er betegnelsen for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 7220.[2][3]
Plantevækst
Blandt planter, der findes ved kildevæld med kalkholdigt vand, kan nævnes
- Sideskærm (Berula erecta)
- Vandkarse (Cardamine amara)
- Langakset star (Carex appropinquata)
- Krognæbstar (Carex lepidocarpa)
- Almindelig milturt (Chrysosplenium alternifolium)
- Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia)
- Vinget perikon (Hypericum tetrapterum)
- Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Mosser
Mosser i kildevæld:
- Gulgrøn kuglekapsel (Bartramia pomiformis)
- Nedløbende bryum (Bryum pseudotriquetrum)
- Fedtet krogmos (Hamatocaulis vernicosus)
- Bredbladet vældmos (Palustriella commutata)
Forekomst
Af eksempler på kildevæld med hårdt vand kan nævnes blåkilderne i Rold Skov, kilder i Yding Skov og Grejsdal og kilder i Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København.
Kilder og henvisninger
- ^ Larsen, s. 46
- ^ Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 31. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. september 2019. Hentet 2. november 2019.
- ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 24. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
- Kildevæld på novana.au.dk
Litteratur
- Knud Larsen: "De danske vandløbstyper" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969)
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
Store Blåkilde.jpg
Forfatter/Opretter: Søren1997, Licens: CC BY-SA 3.0
Store Blåkilde er traditionelt blevet anset for at være Danmarks vandrigeste kilde, men nyere opmålinger har vist at den rent faktisk ligger på tredjepladsen efter Lille Blåkilde og Blåhøl. Vandføringen i hovedkilden er ca. 80 liter/sek. Tæller man flere tilløb fra mindre kilder med bliver vandføringen omkring 300 liter/sek. Kildens bassin er 12 meter på det bredeste sted og vanddybden er mellem 4-5 meter. Som i andre kilder er vandtemperaturen konstant hele året på 7-8 grader.
Forfatter/Opretter: Søren1997, Licens: CC BY-SA 3.0
Store Blåkilde er traditionelt blevet anset for at være Danmarks vandrigeste kilde, men nyere opmålinger har vist at den rent faktisk ligger på tredjepladsen efter Lille Blåkilde og Blåhøl. Vandføringen i hovedkilden er ca. 80 liter/sek. Tæller man flere tilløb fra mindre kilder med bliver vandføringen omkring 300 liter/sek. Kildens bassin er 12 meter på det bredeste sted og vanddybden er mellem 4-5 meter. Som i andre kilder er vandtemperaturen konstant hele året på 7-8 grader.
Grib skov.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.