Kerstin Thorvall

Kerstin Thorvall
Født12. august 1925 Rediger på Wikidata
Eskilstuna, Sverige Rediger på Wikidata
Død9. april 2010 (84 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, forfatter, forfatter, digter, illustrator Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHedenvind-plaketten (1999),
Moa-priset (1994),
Årets forfatter (1996) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kerstin Hilma Margareta Thorvall (født 12. august 1925 i Eskilstuna–død 9. april 2010 i Stockholm) var en svensk forfatter, illustrator og journalist, der har skrevet bøger for både børn, unge og voksne, primært skønlitteratur.

Thorvall uddannede sig til modedesigner på Beckmans designhögskola 1945-1947, og debuterede som forfatter i 1959 med Bogen till dig. Hun har senere udgivet digte, romaner og børne- og ungdomsbøger. Hun har skrevet mange artikler til de svenske aviser. Den sidste var i Aftonbladet, hvor hun i en kronik skildrede hvordan det var at ikke kunne danse mere.

Thorvall har blandt andet illustreret Mesterdetektiven Blomkvist (1953) af Astrid Lindgren.

Hun debuterede 1959 med "Bogen til dig". Med sine åbenhjertige skildringer af den kvindelige seksualitet, blandt andet i sin selvbiografiske roman udgivet 1976 Det mest forbudte, vakte hun røre i hjemlandet, og blev en af Sveriges mest læste forfattere. Hun fik i 1994 Moa-prisen på 20.000 kroner som årlig uddeles af "Arbetarnas bildningsförbund" (ABF) for romanentrilogien När man skjuter arbetare.

Thorvall har i sine bøger skildret sin samtid. Ofte har hendes egne livsoplevelser været hovedkilden til hendes romaner. I bogen "I skuggan av oron (1995), bekriver hun sit forhold til sin mor efter faderns død, og i bogen "Från Signe till Alberte" (1998), skriver hunr om sit eget liv som ægtefælle og mor, da hun i perioder var fraværende fra familielivet pga. en psykisk lidelse. En af hendes sidste bøger var ”Upptäckten” (2003), som er en beretning om et menneskeværdigt liv i den sidste periode af hendes liv, og problemerne med at være afhængig af hjemmeplejen. Hun beskriver en hjemmepleje, der på grund af besparelser blandt andet ikke længere kunne ledsage hende udendørs mere.

Udmærkelser

Bibliografi

  • Bogen til dig (1959, da. 1960)
  • Hvem er Ulla (da. 1961)
  • Pige i april (1961, da. 1962)
  • Se godt ud (da. 1963)
  • Malenes nye lillebror (da. 1967)
  • Gunnar laver mål (1966, da. 1968)
  • Thomas - en uge i maj (1967, da. 1968)
  • Malene kommer i skole (da. 1968)
  • Da Bertil ville spille ishockey (1967, da. 1969)
  • Hvad skal man stille op med ham? (da. 1969)
  • Malenes bedste sommer (da. 1969)
  • Hvor skal du hen? - Ud (1969, da. 1970)
  • Peter møder Cecilia (1970, da. 1971)
  • I stedet for en far (1971, da. 1972)
  • Malene og glæden (da. 1972)
  • Hvordan vil det gå? (1972, da. 1973)
  • Jeg vil også være med (1973, da. 1974)
  • Hvad vil du? - Aner det ikke (1975, da. 1975)
  • At elske Sussy (1976, da. 1976)
  • Det mest forbudte (1976, da. 1976)
  • Godnathistorier om Anders (da. 1976)
  • Min far siger, din far sidder i fængsel (da. 1976)
  • Sara (da. 1976)
  • Malene 11 år (da. 1976)
  • Mere om Sara (1977, da. 1978)
  • Uskyldens død (1977, da. 1978)
  • Den første gang (da. 1980)
  • Jonas og kærligheden (1980, da. 1981)
  • Den forsvundne mor (1985, da. 1987)
  • Min første kærlighed (da. 1987)
  • Pia, Malene og Mads (da. 1987)
  • Det er dog den skønneste tid (da. 1994)
  • For ung til at være gammel: Klimakteriet med og uden hormoner (1982, da. 2000)
  • I angstens skygge (1995, da. 2000)
  • Fra Signe til Alberte: kærlighedsfuldt og fortvivlet (1998, da. 2001)
  • Jeg kan huske alle mine elskere og hvordan de rørte ved mig (2000, da. 2003)

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata