Kentaur (grammatik)

I grammatik er en kentaur (eller en gerundiumform eller kentaurkonstruktion^[1]) et verbalsubstantiv, dannet fra et udsagnsord ved påsætningen af efterleddet -en. De adskiller sig fra andre verbalsubstantiver ved at de normalt ikke har bøjningsformerne i bestemt og i flertal. Bøjning til ejefald ses. Alle kentaurer har grammatisk køn fælleskøn. Eksempler på kentaur er råben, medvirken og rislen. Kentaurer kan indgå i et kentaurnominal.

Kentaurerne forekommer til tider i par, særligt ofte ses "råben og skrigen" for eksempel "Deres råben og skrigen og fornærmelser har til formål at dække over denne kendsgerning."^[2] Men andre kombinationer ses også, for eksempel "Da jeg forsøgte at udøve min ret som parlamentsmedlem, blev jeg fysisk forhindret, og der var en del pinlig skubben og råben."^[2]

Mange kentaurer medtages ikke i ordbøger.^[3] Dog forekommer visse kentaur, for eksempel jodlen i Retskrivningsordbogen^[4] og Det Centrale Ordregister.^[5] Anderledes findes råben ikke i Retskrivningsordbogen.^[6]

Visse kentaurlignende navneord med -en-endelse kan bøjes i flertal. Det gælder hilsen og optræden.^[7]

Kentaurer ses benyttet i titlen på Søren Kirkegaards tekst Frygt og Bæven, i den danske Melodi Grand Prix-vinder Dansevise hvor det hedder "En rislen i bækken, en hvislen i hækken" og i Hvor smiler fager den danske Kyst hvor en linje læses "som Vindens Rislen i Danmarks Korn".

• Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), "Dansk Grammatik", University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 272-273, ISBN 978-87-408-3208-2, Wikidata Q112898927