Kent Nielsen

Kent Nielsen
(c) Lars Schmidt, CC BY-SA 3.0
Personlig information
Fulde navnKent Nielsen
Født28. december 1961 (61 år)
Frederiksberg, Danmark
Højde192 cm
PositionForsvar
Klubinformation
Nuværende
Silkeborg IF
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1980-1986Brønshøj BK230(34)
1987-1989Brøndby IF91(7)
1989-1991Aston Villa79(4)
1992-1994AGF62(7)
Landshold
1983-1992Danmark54(3)
Træner for
2000AGF
2001-2008AC Horsens
2009-2010Brøndby IF
2010-2015Aalborg BK
2015-2018OB
2019-Silkeborg IF
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 12. oktober 2010.

† Kampe (mål).

Kent Nielsen (født 28. december 1961) er dansk fodboldtræner og tidligere fodboldspiller. Han er nuværende cheftræner for Superliga klubben Silkeborg IF, hvor han tiltrådte 20. juni 2019. I sin aktive karriere spillede han i forsvaret i Brønshøj, Brøndby, Aston Villa og AGF, og han opnåede 54 A-landsholdskampe. Højdepunktet var sejren ved Europamesterskabet i fodbold 1992 for Danmark.

Efter afslutningen af spillerkarrieren har han været træner i flere klubber; de længste engagementer har han haft i AC Horsens (2001-2008) og AaB (2010-2015). Han er to gange udnævnt til årets træner i den danske superliga, 2006 i Horsens og 2014 i AaB. Sidstnævnte skete i en sæson, hvor han førte AaB til "The Double".

Karriere

Som spiller

Kent Nielsen startede karrieren i Brønshøj BK. Det var for Brønshøj, at Kent Nielsen debuterede på landsholdet 5. oktober 1983 mod Polen. Efter to sæsoner i Brøndby IF, kom han til udlandet, hvor han spillede to sæsoner i Aston Villa F.C., inden han afsluttede med professionel fodbold hos AGF efter EM-finalen 1992.

Som træner

Herefter havde han nogle år som lærer ved Hessel Gods Fodboldskole, som han passede, samtidig med at han indledte en karriere som træner i Grenå IF, der på det tidspunkt lå omkring Serie 1 og Serie 2. Superliganiveau prøvede han som træner med nogle få måneder hos AGF, men det var først i 2001, han skiftede mere permanent til et højere niveau ved at tiltræde som cheftræner i AC Horsens, der på dette tidspunkt lå i den næstbedste række. I 2005 rykkede han med holdet op i Superligaen. 1. januar 2009 tiltrådte Kent Nielsen som cheftræner i Brøndby IF. Efter 8 kampe uden sejr blev han fyret efter et 3-1 nederlag til HB Køge 26. marts 2010.

Den 11. oktober 2010 blev Kent Nielsen præsenteret som ny træner i AaB i stedet for svenske Magnus Pehrsson. Klubben lå på det tidspunkt under nedrykningsstregen. Det lykkedes Kent Nielsen at føre AaB væk fra sidstepladsen, og resultaterne på den sidste spilledag i foråret 2011 betød, at AaB akkurat forblev i Superligaen. Han var træner i samlet fem år for AaB og stod blandt andet i spidsen for holdet, da det vandt "The Double" i 2014.

I 2015 overtog Kent Nielsen trænerjobbet i OB. Her var han i tre sæsoner, inden han i sommeren 2018 blev fyret på grund af utilstrækkelige sportslige resultater.[1]


Daværende træner i Silkeborg IF, Peter Sørensen blev fyret fra klubben 14. august 2018. Dette skete efter en dårlig start på sæsonen i 1. division. Dagen efter (15. august 2018) blev det annonceret, at Kent Nielsen ville tiltræde som cheftræner i Silkeborg IF den følgende sæson (20. juni 2019). Grunden til, at han ikke overtog jobbet straks, var, at han var igennem en operation med efterfølgende genoptræning. Michael Hansen vikarierede i den mellemliggende periode, og holdet endte med at rykke op, så Kent Nielsen overtog dermed et superligahold i sommeren 2019.[2]

Familie

Kent Nielsens far er den tidligere landsholdsspiller Erik Nielsen fra Brønshøj BK. Også Kent Nielsens bror Tommy spillede mange kampe (286) for samme klub.

Fodboldkarriere

Kent Nielsen var forsvarsspiller.

Klubhold

Landshold

  • 11 U-21-landskampe
  • 54 A-landsholdskampe
    • 25 sejre, 12 uafgjorte, 17 nederlag
    • Indskiftet 0 gange, udskiftet 6 gange
    • 1 gult kort
    • 3 mål

Trænerkarriere

  • Grenå IF (1997 – 2002)
  • AGF (overtog 2000 sammen med Lars Lundkvist efter Peter Rudbæk)
  • AC Horsens (2001 – 2009)
  • Brøndby (2009 – 26. marts 2010)
  • AaB (2010 -2015)
  • OB (2015-2018 )

Resultater

  • Guld EM (1992, landsholdet)
  • Årets træner 2006
  • Guld med AaB 2013/2014
  • Pokalmester med AaB 2013/2014
  • Årets træner 2014

Referencer

  1. ^ Top, Morten (21. maj 2018). "Cheftræner Kent Nielsen fyret i OB". DR.
  2. ^ Efter et års genoptræning: Kent Nielsen er kampklar og vil i top 8, TV Midtvest, 20. juni 2019, hentet 24. juni 2019
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side