Kenneth Jørgensen

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kenneth Jørgensen (t.h.) med Anders Laursen i FC Vestsjælland

Kenneth Bo Jørgensen (født 7. november 1976) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller, hvor hans position på banen er som målmand. Hans tidligere klub er 1. divisionsklubben Boldklubben Fremad Amager, som han skrev kontrakt med i sommeren 2006. Kenneth Jørgensen har været i Fremad Amager i to omgange og således ligger hans debut for klubbens førstehold tilbage til den 24. maj 1998 mod Herning Fremad. Han har tillige spillet for den sjællandske klub F.C. Vestsjælland.

Kenneth Jørgensen startede oprindeligt med at spille fodbold som 5-årig i Frederiksberg Boldklub. I et interview med Fremad Amagers kampprogram fortalte han, at han faktisk startede i marken, men som den eneste blandt de unge, som ikke var bange for bolden, blev han placeret som målmand. Han opnåede sidenhen at spille 3 ungdomskampe (0 mål) i 1992 for U-17 landsholdet som repræsentant for Kjøbenhavns Boldklub.[1]

I FC København var Kenneth Jørgensen andenmålmand og blev i sommerpausen 1998 formentlig udlejet til Fremad Amager. Efterfølgende skiftede Kenneth Jørgensen til Hvidovre IF og debuterede for klubben den 15. oktober 2000 hjemme mod netop Fremad Amager. Før starten på 2001/2002 sæsonen forlod Kenneth Jørgensen Hvidovre IF til fordel for Boldklubben Skjold. I april måned 2005 lejede Køge Boldklub i første omgang Kenneth Jørgensen i Boldklubben Skjold for resten af forårssæsonen – frem til 30. juni 2005. Dermed udløb kontakten med den spiller, som var den første kontraktspiller i Boldklubben Skjolds hidtidige 90-årige historie. Sidenhen tilspillede han sig en kontrakt hos hans nye klub. I sommeren 2006 vendte Kenneth Jørgensen tilbage til Fremad Amager.

Spillerkarriere

Noter

  1. ^ Kenneth Bo Jørgensen (Webside ikke længere tilgængelig) Peder I. Nielsen, hentet den 9. juli 2007.
  2. ^ Statistik pr. 1. januar 2007

Medier brugt på denne side

Anders Laursen Kenneth Jørgensen FC Vestsjælland 05.04.2009.JPG
Forfatter/Opretter: Froztbyte, Licens: CC BY-SA 3.0
F.C. København (II) imod FC Vestsjælland — fodboldspillerne for udebaneholdet (FCV) ses her efter en 2. division Øst (niveau 3) kamp mellem de to danske fodboldklubber F.C. København (andetholdet) og FC Vestsjælland den 5. april 2009 i Frederiksberg Idrætspark. Fodboldspillerne er Anders Laursen og Kenneth Jørgensen.