Kennedy Space Center Visitor Complex

"Rocket garden" i 2004, med raketterne Juno I, Mercury-Redstone, Thor (toppen mangler), Mercury-Atlas, Gemini-Titan II med Saturn IB liggende i baggrunden.
Explorer-rumfærgemodel i fuld størrelse ved besøgscentret.

Kennedy Space Center Visitor Complex er publikumsdelen af NASAs Kennedy Space Center i Florida, USA.

Besøgscentret har en permanent udstilling med beskrivelser og rariteter fra rumfartens historie, lige fra den spæde start og frem til nutiden. Besøgscentret rummer to IMAX-biografer og arrangerer busture ind på det store område med adgang helt fremme ved affyringsramperne.

Centret har en 1:1 kopi af rumfærgen, kaldet Explorer, foruden en lang række af andre rumfartøjer, månebiler, landingsmoduler osv.

Historie

Komplekset tog sin begyndelse tilbage i 1960'erne i form af en lille trailer med en plancheudstilling i. Der var allerede fra starten stor publikumsinteresse for udstillingen, og i 1965 besluttede ledelsen af Kennedy Space Center at afsætte 2 millioner $ til en permanent udstillings- og formidlingsbygning. Spaceport USA, som det hed dengang, havde allerede i 1967 500.000 besøgende og kun to år senere var antallet fordoblet. Selv i årene, hvor det bemandede rumprogram lå mere eller mindre i dvale, fastholdt man det store antal gæster.

Ved åbningen af det nærliggende Disney World i Orlando i 1971 steg besøgstallet 30%, men publikum gav højlydt udtryk for utilfredshed med besøgscentrets faciliteter[kilde mangler]. Dette gav anledning til udbygningen til det kæmpestore center, der eksisterer i dag.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 28°36′19″N 80°40′10″V / 28.60528°N 80.66944°V / 28.60528; -80.66944

Medier brugt på denne side

Space-Shuttle.jpg
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
En 1:1 kopi af rumfærge på "Kennedy Space Center Visitor Complex", 8. juli 1994