Ken Jensen
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Ken Jensen | |
---|---|
Født | 1951 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Ishockeyspiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ken "Buller" Jensen (født 1951) var en dansk ishockeyspiller. Han blev den første spiller, der opnåede 500 førsteholdskampe for en dansk ishockeyklub, da han i perioden 1968-88 spillede hele 19 sæsoner på Gladsaxe Skøjteløber-Forenings førstehold – en imponerende bedrift, når man tænker på, at ligaholdene dengang spillede væsentligt færre kampe end i dag.
"Buller" debuterede på GSF's førstehold som 16-årig midt i klubben storhedstid, og han var med på holdene, der vandt klubbens tre sidste danmarksmesterskaber i sæsonerne 1970-71, 1973-74, 1974-75. Han startede sin karriere som forward men blev senere rykket ned som back.
I 1988 var han den første danske ishockeyspiller, der modtog et Guinness-diplom. Teksten på diplomet lød: "Det bekræftes hermed, at Ken Jensen i februar 1988 har sat rekorden i flest kampe i ishockey med 504 divisionskampe for Gladsaxe Skøjteløber Forenings førstehold."
Han sluttede sin aktive karriere med fem sæsoner på HIK's old boys-hold sammen med sin gamle holdkammerat fra GSF, Søren Gjerding. I flere år var han om sommeren træner på Scan-Can hockey camps. I en periode var han endvidere medlem af Danmarks Ishockey Unions disciplinærudvalg.
Kilder
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- Faceoff - RETRO: Han hedder Ken, men kaldes Buller og kom som den første i Guinness Arkiveret 16. marts 2018 hos Wayback Machine (3. januar 2017)
- EliteProspects - Ken Jensen
Eksterne henvisninger
- Ken Jensens profil på Eliteprospects.com (engelsk)
Spire |