Keira Knightley
Keira Knightley | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Keira Christina Knightley[1] |
Født | 26. marts 1985 (39 år) Teddington, London, England |
Nationalitet | Britisk |
Bopæl | Islington |
Ægtefælle | James Righton (g. 2013) |
Partner | Jamie Dornan (2003-2005) |
Uddannelsessted | Esher College, Teddington School |
Beskæftigelse | Skuespiller, sanger |
Aktive år | 1993 – i dag |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (31. januar 2006) Oscar for bedste kvindelige birolle (15. januar 2015) European Film Awards for bedste skuespillerinde (2013) European Film Award – People's Choice Award for Best European Film (2015) |
Udmærkelser | Officer of the Order of the British Empire Teen Choice Award for Choice Hissy Fit (2006) Jupiter Empire Awards Empire Award for Best Actress (2008) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Keira Christina Knightley (født den 26. marts 1985) er en britisk skuespiller.[2] Hun begyndte at spille skuespil som barn og fik international anerkendelse i 2002 for sin rolle i filmen Bedre end Beckham. Med sin medvirken Pirates of the Caribbean-filmserien fra 2003 opnåede hun sit internationale gennembrud.
Knightley har optrådt i adskillige Hollywood-produktioner og fik Oscar- og Golden Globe Award-nomineringer for sin rolle som Elizabeth Bennet i Joe Wrights 2005-fortolkning af Jane Austens roman Stolthed og fordom. To år senere blev hun igen nomineret til en Golden Globe Award i kategorien "Bedste skuespillerinde" og i "BAFTA Award for Best Actress in a Leading Role" for hendes medvirken i Soning.
Opvækst
Knightley blev født i Teddington, London, England, som datter af Sharman MacDonald, en prisvindende skuespilforfatter, og Will Knightley, en teater- og fjernsynsskuespiller.[3] Hendes far er brite og hendes skotske mor er også af walisisk afstamning. [4] Hun har en ældre bror, Caleb.[5]
Knightley boede i Richmond og gik på Stanley Junior School, Teddington School og Esher College. Hun blev diagnosticeret med ordblindhed som 6-årig, men var ikke desto mindre succesfuld i skolen, men valgte dog stadig at få sig en agent og forfølge en skuespillerkarriere. Hun bad om sin egen agent som bare 3-årig og fik en, da hun fyldte 6 som en gave fra hendes mor, for hendes hårde arbejde med skolen.[6] Knightley ved at hun var "målbevidst omkring skuespillet" gennem hele hendes barndom.[7] Hun optrådte i et utal af lokale amatør opsætninger, inklusiv After Juliet (skrevet af hendes mor) og United States (skrevet af hendes dramalærer, Ian McShane). Hun havde fokus på kunst, historie og engelsk litteratur, imens hun studerede på Esher, men tog et år ud for at fokusere på hendes skuespil, ligesom hun også afslog en plads på London Academy of Music and Drama.[8]
Karriere
Efter at have fået en agent som 6-årig, medvirkede Knightley mest i reklamer og mindre roller i tv-film. Den første film, hun medvirkede i, var tv-filmen fra 1993, Royal Celebration. Et år senere havde hun en mindre rolle i filmen A Village Affair. Hun medvirkede senere i Innocent Lies i 1995 og Coming Home i 1998. Hun spillede prinsesse i filmen fra 1996, The Treasure Seekers.[9] Senere i 1999 spillede hun Rose i Oliver Twist.[10]
Knightley medvirkede i adskillige tv-film i midten til slut 1990'erne, såvel som ITV1s The Bill[11]. Før hun blev castet som Sabé, Padmé Amidalas lokkedue i sciencefiction blockbusteren Star Wars Episode I: Den usynlige fjende fra 1999, blev Sabés dialog dubbed over med Natalie Portmans stemme. Dette gjorde man for at skjule at tjenerinden, Padmé (spillet af Natalie Portman) faktisk var forklædt som den rigtige Dronning Amidala i slutningen af filmen. Knightley blev valgt til rollen grundet hendes store lighed med Portman; selv de to skuespilleres mødre havde svært ved at skelne døtrene fra hinanden, når de var iført fuld make-up.[12] Knightleys første store rolle kom i 2001, da hun spillede Robin Hoods datter i Walt Disney Productions tv-film, Princess of Thieves. Hun trænede for adskillige uger i bueskydning, sværdkamp og hesteridning.[13] Under samme periode optrådte Knightley i The Hole, en thriller som gik direkte til video i USA. Hun optrådte i mini-serie-fortolkningen af Doctor Zhivago som først gik i luften i 2002 med blandet kritik, men med høje seertal. Samme år medvirkede hun også i filmen Pure, hvor hun spiller en gravid teenager, som er afhængig af heroin og får sit barn fjernet af de sociale myndigheder.[13]
2001-2005: Gennembrud
Knightleys gennembrudsrolle var i filmen Bedre end Beckham, som var en succes ved dens premiere i august i Storbritannien i 2002.[14] Efter rollen i Bedre end Beckham blev hun valgt til storfilmen Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl, hvor hun spillede over for Orlando Bloom og Johnny Depp. Filmen var produceret af Jerry Bruckheimer og fik positive anmeldelser ved premieren i juli 2003 [15], og filmen var en af de største succeser i sommeren 2003.[16]
Knightley havde efterfølgende en rolle i den britiske romantiske komedie Love Actually (2003), hvor hun spillede over for Hugh Grant, Colin Firth og Emma Thompson.[17] Hendes næste rolle var i filmen King Arthur (2004), som fik mindre god omtale[18]. For at forberede sig til denne rolle havde hun trænet boksning, bueskydning og ridning fire gange om ugen igennem tre måneder.[17][19] Samme år blev Knightley af læsere i bladet Hello! kåret til filmindustriens mest lovende ungdomsstjerne.[20]
Hun medvirkede i tre film i 2005, hvor den første var The Jacket, hvor hun spillede over for Adrien Brody.[21] Hun optrådte herefter i Tony Scotts Domino, en actionfilm baseret på dusørjægeren Domino Harveys liv. Filmen har været en af Knightleys største filmflop til dato.[22] Hendes kritikere har ofte sagt, at hun ikke var andet end et kønt ansigt, hvilket gjorde, at hun til magasinet Elle udtalte: "Jeg har altid følt, at jeg var den, der skulle bevise, at jeg var god nok."[23]
Filmen Stolthed og fordom havde premiere i 2005.[24] Knightley havde været vild med bogen, siden hun var syv år, og med sin første lønseddel som skuespiller købte hun et dukkehus, der forestillede Mr. Darcy's hus.[25] Hun har udtalt om sin karakter, Elizabeth, at: "Skønheden ved Elizabeth er, at enhver kvinde, som læser bøger, ser ud til at kunne genkende sig selv, med alle hendes fejl og mangler. Hvis du giver en skuespiller, som bare er en smule god, muligheden for at spille en så fantastisk karakter, så vil hun nyde det i fulde drag."[25] Magadinet Variety skrev om hendes portrættering af Elizabeth Bennet, at: "imens hun fuldt ud ligner en stjerne, har Knightley vist mere ånd end overlegenhed end tidligere i hendes karriere og giver sig fuldt ud over for den mere erfarne og klassiske Matthew Macfadyen såvel som veteranerne Brenda Blethyn, Donald Sutherland, Penelope Wilton og Judi Dench og viser en oplysende styrke, som henleder tankerne på en ung Audrey Hepburn. Mere end den ældre Jennifer Ehle i tv-serien om bogen fanger Knightley Elizabeths essentielle kådhed og ungdommelige braggadocio, hvilket gør hendes endelige forvandling endnu mere rørende."[26] Filmen indtjente mere end 550 mimmuiner kroner verdenen over,[27] og gav Knightley en Golden Globe- og Oscar-nominering. Oscar-nomineringen gjorde hende til den tredje yngste skuespiller, der nogensinde er blevet nomineret.[28]
2006 - 2009: Fortsat succes
I 2006 var Knightley inviteret til at blive medlem af Academy of Motion Picture Arts and Sciences.[29] Hendes største finansielle hit indtil videre Pirates of the Caribbean: Død mands kiste havde premiere i juli 2006.[30]
Knightley medvirkede i tre større film i 2007: Silk, en fortolkning af romanen af Alessandro Baricco, Soning, en spillefilmsfortolkning af Ian McEwans bog af samme navn, hvor hun spillede overfor James McAvoy, Vanessa Redgrave og Brenda Blethyn,[31] og endelig Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende, som havde premiere i maj 2007. For hendes rolle i Soning modtog Knightley en Golden Globe Award-nominering i kategorien "Best Dramatic Actress" category og en BAFTA Award-nominering. Anmelderen Richard Roeper var forundret over at både Knightley og McAvoy ikke fik nogen Oscar-nominering og sagde: "Jeg synes, McAvoy og Knightley var fantastiske."[32]
I slutningen af foråret 2007, indspillede Knightley filmen The Edge of Love med Cillian Murphy som hendes mand, Matthew Rhys som hendes barndomskærlighed, den walisiske poet Dylan Thomas og Sienna Miller som Thomas' kone Caitlin Macnamara. Knightley modtog generelt kun positive anmeldelser for hendes rolle.[33] Filmen, som havde premiere i 2008 var redigeret af Knightleys mor, Sharman Macdonald, og instrueret af John Maybury. Hun indspillede herefter filmen The Duchess, baseret på bestselleren og biografien, Georgiana, Duchess of Devonshire af Amanda Foreman,[34], hvor hun spillede Georgiana Cavendish, Grevinde af Devonshire; filmen havde premiere i september 2008.
Knightley medvirkede i dramaet Last Night overfor Eva Mendes, Sam Worthington og Guillaume Canet; filmen blev instrueret af Massy Tadjedin.[35][36] I april 2009 påbegyndte Knightley arbejdet med filmfortolkningen af samme navn efter den dystopiske roman "Never Let Me Go" af Kazuo Ishiguro med Andrew Garfield og Carey Mulligan. Optagelserne fandt sted i Norfolk og Clevedon i Somerset.[37][38]
2010-2019
Knightley medvirkede i David Cronenbergs film A Dangerous Method, overfor Viggo Mortensen, hvor hun spiller Sabina Spielrein, den virkelige psychoanalyst som arbejdede med Sigmund Freud og Carl Jung. Hun genoptog samarbejdet med Joe Wright på filmatiseringen af Anna Karenina. Hun spillede overfor Mark Ruffalo i musicalen Forelsket i New York, hvor hun optrådte på filmens soundtrack, bl.a. med sangen "Lost Stars".[39] Hun spillede overfor Benedict Cumberbatch i The Imitation Game, hvilket indbragte hende endnu en Oscar-nominering.[40]
Hun engagerede sig herefter i en række af biroller. Hun spillede overfor Will Smith og Helen Mirren i det kritiserede drama Skønheden i alting[41] og genopførte kort hendes rolle som Elizabeth Swann i dialogfri optræden i Pirates of the Caribbean: Salazar's Hævn.[42] Hun genoptog samarbejdet med Disney i Lasse Hallströms filmatisering af Nøddeknækkeren.[43] Mere succes fik hun med titelrollen i periode-dramaet Colette[44] og som agenten Katharine Gun i thrilleren Official Secrets fra 2019.[45]
Teater
Knightley havde sin debut på West End i Martin Crimps version af Molières komedie, The Misanthrope, der blev opført på Comedy Theatre i London, hvor hun spillede over for Damian Lewis, Tara FitzGerald og Dominic Rowan.[3] i december 2009.[3] Knightley blev for sin rolle som Jennifer nomineret til en Laurence Olivier Award i kategorien "Best Supporting Actress", der anerkendte hendes teater-debut.[46] Anmeldelserne for hendes portrættering af Jennifer i skuespillet var generelt positive. The Daily Telegraph beskrev hendes optræden som indeholdende "både kraft og bevægende intensitet"[47] og The Independent omtalte hendes optræden som "ikke kun slående overbevisende, men, til tider, også spændende i dens satiriske selvsikkerhed"[48], hvor The Guardian dog kommenterede at grundets karakterens natur "kunne man sige at hun ikke var overdrevet udstrakt"[49] og Daily Mail beskrev hende som described her as "little better than adequate" and "dull" and the Daily Express stated that "Her lack of stage experience is sometimes painfully evident."[50] Knightley modtog også en Evening Standard Award-nominering for "Nataan, hvilket, for ham, også vil være instruktionsdebut.[51]
Filmografi
- Spillefilm
År | Titel | Rolle | Bemærkninger |
---|---|---|---|
1995 | Innocent Lies | Celia som ung | |
1999 | Star Wars Episode I: Den usynlige fjende | Sabé (Dronning af Decoy) | |
2001 | Deflation | Jogger | |
Princess of Thieves | Gwyn | ||
The Hole | Frances 'Frankie' Almond Smith | ||
2002 | Pure | Louise | |
Bedre end Beckham | Juliette "Jules" Paxton | ||
New Year's Eve | Leah | ||
The Seasons Alter | Helena | ||
2003 | Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl | Elizabeth Swann | |
Love Actually | Juliet | ||
2004 | King Arthur | Guinevere | |
2005 | The Jacket | Jackie | |
Domino | Domino Harvey | ||
Stolthed og fordom | Elizabeth Bennet | ||
2006 | Pirates of the Caribbean: Dead Man's Chest | Elizabeth Swann | |
2007 | Pirates of the Caribbean: At World's End | ||
Silk | Hélène Joncour | ||
Soning | Cecilia Tallis | ||
2008 | The Edge of Love | Vera Phillips | |
The Duchess | Georgiana Cavendish | ||
2010 | London Boulevard | Charlotte | |
Never Let Me Go | Ruth | ||
2011 | Last Night | Joanna Reed | |
A Dangerous Method | Sabina Spielrein | ||
2012 | Steve | Kvinde | |
Seeking A Friend for the End of the World | Penny | ||
Anna Karenina | Anna Karenina | ||
2014 | Forelsket i New York | Gretta | |
Jack Ryan: Shadow Recruit | Cathy Ryan | ||
Laggies | Megan | ||
The Imitation Game | Joan Clarke | ||
2015 | Everest | Jan Arnold | |
2016 | Skønheden i alting | Amy | |
2017 | Pirates of the Caribbean: Salazar's Hævn | Elizabeth Swann | Cameo |
2018 | Colette | Gabrielle Colette | |
Nøddeknækkeren og de fire kongeriger | Sukkerfeen | ||
2019 | Official Secrets | Katharine Gun | |
Berlin, I Love You | Jane | ||
The Aftermath | Rachael Morgan |
- TV-optrædener
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
1993 | Screen One Royal Celebration | Lille Girl |
1995 | A Village Affair | Natasha Jordan |
1995 | The Bill | Sheena Rose |
1996 | The Treasure Seekers | Prinsessen |
1998 | Coming Home | Ung Judith Dunbar |
1999 | Oliver Twist | Rose Fleming |
2001 | Princess of Thieves | Gwyn (datter af Robin Hood) |
2002 | Doctor Zhivago | Lara Antipova |
2003 | Gaijin | Kate |
2007 | Robbie the Reindeer in Close Encounters of the Herd Kind | Em |
- Teater-optrædner
År | Produktion | Teater | Rolle | Priser |
---|---|---|---|---|
2009/2010 | The Misanthrope | Comedy Theatre, London | Jennifer (Celimene) | Nomineret – Laurence Olivier Award for Best Performance in a Supporting Role Nomineret – Evening Standard Theatre Award for Best Actress (The Natasha Richardson Award) |
2011 | The Children's Hour[52] | Comedy Theatre, London | Karen Wright |
Referencer
- ^ "Keria Knightley -". Biography Today. Omnigraphics, Inc. 16 (2): 82. 2007. ISSN 1058-2347.
- ^ Foley, Jack. "The Jacket – Keira Knightley Q&A". IndieLondon. Hentet 25. august 2008.
- ^ a b c Bamigboye, Baz (9. oktober 2009). "Born to do it: Keira Knightley makes debut in a West End scoop". The Daily Main. London. Hentet 9. oktober 2009.
- ^ Utichi, Joe (20. juni 2008). "Keira Knightley On Welsh Accents and Life After Pirates". Rotten Tomatoes. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ Biography Today, p .82
- ^ Goldman, Andrew. "Shining Knightley". Elle. Arkiveret fra originalen 3. november 2008. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ Abel, Judy (6. november 2005). "Tough enough". The Boston Globe. Hentet 25. august 2008.
- ^ Biography Today, p .84
- ^ Biography Today, pp.83-84
- ^ Biography Today, p.84
- ^ "Stars who got a break on The Bill". The Guardian. UK. 26. marts 2010. Hentet 31. august 2010.
- ^ Buchanan, Jason. "Keira Knightley". MSN Movies. Arkiveret fra originalen 15. marts 2009. Hentet 17. marts 2006.
- ^ a b Biography Today, p.85
- ^ "Keira Knightley". The Numbers. Arkiveret fra originalen 14. juli 2006. Hentet 25. august 2008.
- ^ "Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl (2003)". Rotten Tomatoes. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "KEIRA KNIGHTLEY". rottentomatoes.com (engelsk). Hentet 9. februar 2019.
- ^ a b Biography Today, p.88
- ^ "King Arthur (2004)". Rotten Tomatoes. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "In Step With: Kiera Knightley". Parade Magazine. 13. juni 2004.
- ^ "Keira beats Scarlett in our talented teen poll". Hello! Magazine. 13. juli 2004. Hentet 13. juli 2004.
- ^ "The Jacket (2005)". Rotten Tomatoes. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "Domino (2005)". Rotten Tomatoes. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ Gordinier, Jeff (december 2007). "Keira Knightley". Elle. Arkiveret fra originalen 3. november 2008. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "Pride and Prejudice (2005)". Rotten Tomatoes. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ a b Biography Today, p.90
- ^ Elley, Derek (11. september 2005). "Pride & Prejudice". Variety. Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 18. juli 2007.
- ^ "Pride and Prejudice". Box Office Mojo. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "The Nominees: Keira Knightley". CBS News. 15. februar 2006. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ Unger, Leslie (5. juli 2006). "Academy Invites 120 to Membership". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 28. april 2008. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "Keira Knightley". Box Office Mojo. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "Keira Knightley's 'Atonement' for Focus Features". KillerMovies. 30. juni 2006. Hentet 25. august 2008.
- ^ Roeper, Richard (20. februar 2008). "Live Oscar Chat with Richard Roeper". Ebert & Roeper. Buena Vista Entertainment. Arkiveret fra originalen 28. maj 2008. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "Oscars contenders break loose at the Toronto Film Festival". Los Angeles Times. 9. september 2008. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2008. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "Amanda Foreman, Historian and Author of Georgiana, Duchess of Devonshire". Amanda-foreman.com. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ Sampson, Thomas (18. september 2008). "Keira Knightley to look back at 'Last Night'". Thehollywoodnews.com. Arkiveret fra originalen 6. juni 2009. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ "AFP: Knightley to star in new movie 'Last Night'". Google. 18. september 2008. Arkiveret fra originalen 22. september 2008. Hentet 20. oktober 2008.
- ^ Jaafar, Ali; Siegel, Tatiana (1. marts 2009). "Keira Knightley set for 'Never'". Variety. Hentet 24. april 2009.
- ^ "Keira Knightley is all smiles on set in Clevedon". Thisissomerset.co.uk. 16. april 2009. Arkiveret fra originalen 15. maj 2009. Hentet 24. april 2009.
- ^ Teglgaard, Stine (01.07.2014) Musik, sang Keira Knightley og Mark Ruffalo Kino. Hentet 07.12.2019.
- ^ Skotte, Kim (15.01.2015) Oscarnomineringerne 2015: Det er de store mandehjerners år Politiken. Hentet 07.12.2019.
- ^ Jensen, Jacob Wendt (24.12.2016) Skønheden i alting kan ingenting Berlingske. Hentet 07.12.2019.
- ^ Keira Knightley er måske tilbage i Pirates-serien Kino. Hentet 07.12.2019.
- ^ Wilken, Selina (01.08.2016) Keira Knightley er Disneys nye fe Kino. Hentet 07.12.2019.
- ^ Almbjerg, Sarah Iben (25.10.2018) Det klæder Keira Knightly at springe ud som fransk forfatterinde Berlingske. Hentet 07.12.2019.
- ^ Kermode, Mark (20.10.2019) Official Secrets review – Keira Knightley excels in Iraq war whistleblower drama The Guardian. Hentet 07.12.2019.
- ^ Baz Bamigboye (8. februar 2010). "Keira Knightley nominated for Laurence Olivier Award in debut West End performance | Mail Online". Daily Mail. London. Hentet 7. marts 2010.
- ^ Keira Knightley in The Misanthrope at the Comedy Theatre, review Daily Telegraph 17 December 2009
- ^ ben_whan wrote: (18. december 2009). "First Night: The Misanthrope, Comedy Theatre, London – Reviews, Theatre & Dance". The Independent. UK. Hentet 7. marts 2010.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) - ^ Michael Billington (18. december 2009). "The Misanthrope | Theatre review | Stage". The Guardian. UK. Hentet 7. marts 2010.
- ^ "Keira Knightley has a flawless face ...and all the charisma of a goldfish". Daily Mail. London. 18. december 2009. Hentet 7. marts 2010.
- ^ Fleming, Michael (22. januar 2009). "Farrell, Knightley latch onto 'London'". Variety.
- ^ ""The Children's Hour" at Ambassador Tickets". Arkiveret fra originalen 9. december 2010. Hentet 7. november 2011.
Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information: |
- Keira Knightley på Internet Movie Database (engelsk)
- Keira Knightley på Filmdatabasen
- Keira Knightley på Scope
- Keira Knightley på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Keira Knightley på AlloCiné (fransk)
- Keira Knightley på AllMovie (engelsk)
- Keira Knightley på Turner Classic Movies (engelsk)
- Keira Knightley på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Keira Knightley på TV Guide (engelsk)
- Keira Knightley på The Movie Database (engelsk)
Medier brugt på denne side
(c) Caroline Bonarde Ucci, CC BY 3.0
Keira Knightley at the Pirates of the Caribbean: Dead Man's Chest London premiere
(c) DavidDjJohnson at engelsk Wikipedia, CC BY 3.0
Keira attends the BAFTA'S 2008
(c) DavidDjJohnson at engelsk Wikipedia, CC BY 3.0
Keira Knightley attends the premiere of Atonement