Kay Fisker

Kay Fisker
Personlig information
Født	Kay Otto Fisker 14. februar 1893 Frederiksberg, Danmark
Død	21. juni 1965 (72 år) København, Kongeriget Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af	Anton Rosen
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, arkitekt, designer
Fagområde	Arkitektur, moderne arkitektur, Funktionalisme
Arbejdssted	København
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Dannebrogordenen, Prins Eugens Medalje (1958), Eckersberg Medaillen (1926), C.F. Hansen Medaillen, Heinrich Tessenow-medaljen (1964)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Kay Otto Fisker (døbt Kai Otto Fisker, den 14. februar 1893 på Frederiksberg, død 21. juni 1965 i København) var en dansk arkitekt og professor ved Kunstakademiet, der var eksponent for en nationalt formet udgave af den internationale funktionalisme.

Fisker har blandt andet været med til at tegne de ældste dele af Aarhus Universitet, der er optaget i Kulturkanonen.

Fisker blev født på Frederiksberg 1893 som søn af cand.pharm. Asmus Marius Fisker og Petra Louise Jacobsen. Han tog realeksamen 1909 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1909. I studietiden var han ansat på Anton Rosens tegnestue fra 1912, i Stockholm hos Sigurd Lewerentz og Gunnar Asplund 1916 og hos Hack Kampmann, København fra 1918. Han vandt sammen med Aage Rafn delt andenpræmie i Akademisk Arkitektforenings konkurrence i 1915 om stationer til Gudhjembanen på Bornholm. De blev valgt til at gennemføre projektet, dog med væsentlige ændringer.

Fisker tog afgang som arkitekt i 1920 og modtog Eckersberg Medaillen 1926 og C.F. Hansen Medaillen 1947 for Aarhus Universitets bygninger. Han vandt guldmedalje på den internationale arkitekturudstilling i Gent 1921 og på Verdensudstillingen i Paris 1925. Han var redaktør af Akademisk Arkitektforenings tidsskrift Arkitekten 1918-26, assistent ved undervisningen i Kunstakademiets arkitekturskole 1920-24, docent i bygningskunst ved Akademiet fra 1924, professor ved samme fra 1936 og slutteligt dekan for Akademiets arkitekturskole 1940-43.

Desuden var han formand for Skolerådet 1940-43 og 1954-55, medlem af Akademiraadet fra 1934 og af Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm fra 1938. Ydermere var han Honorary corresponding member of The Royal Institute of British Architects 1948, af The Royal Society of Arts, London 1948 og af The Architectural League, New York 1952. Han var æresmedlem af The American Institute of Architects 1955, professor ved Massachusetts Institute of Technology, Boston 1951-52 og ved Graduate School of Design, Harvard University 1952-53.

Han fik Prins Eugen Medaljen 1958, blev overordenligt medlem af The Society of Architectural Historians, Washington D.C. 1959, af Akademie der Künste, Berlin 1960. Han blev tildelt Akademisk Arkitektforenings æresmedalje 1963 og Svenska Arkitekters Riksförbunds Hederskub 1963 samt Heinrich Tessenow Medaljen 1964.

Fisker var derudover medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1936-42, formand for samme 1937-42, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 1937-42, medlem af Undervisningsministeriets kommission vedrørende arkitektuddannelsen 1944, af bestyrelsen for Selskabet for Arkitekturhistorie 1947, af Komitéen for godt Boghåndværk 1948, af repræsentantskabet for Statens Byggeforskningsinstitut 1946 og af komitéen for Nordisk Byggedag 1946. Han var formand for udstillingen af gamle danske arkitekturtegninger, "Danske Arkitekturtegninger gennem Tiderne" fra 1942 til januar 1947, hvor udstillingen fandt sted på Nationalmuseet, Metropolitanskolen og i Rådhushallen.

Han var Kommandør af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand og tillige dekoreret med Den franske Æreslegion og den svenske Nordstjerneorden.

Fisker giftede sig 18. april 1922 i Helsingør med Gudrun Marie Schubart (26. august 1889 i København – 10. maj 1976 i Lyngby), datter af urtekræmmer August Theodor Schubart og Vilhelmine Marie Christine Nielsen. Han er urnebegravet på Søllerød Kirkegård.

Han havde bolig og tegnestue i Prinsessestien 9, Kongens Lyngby ved Lyngby Sø – et hus fra 1780, som han ombyggede.

• Gudhjembanens stationer Åløse, Østermarie, Østerlars og Gudhjem samt Christianshøj trinbræt (1915-16, alle undtagen Åløse blev fredet 1984-85)

• Egtmontgården, kollegium for enlige mødre, Fåborggade, København (1958)
• Nygårdsskolen, Roskildevej, Brøndbyøster (1959)
• Højhusbebyggelse, Nygårdsparken, Brøndby (1959)

• Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (1963-65)
• Ansgar Kirke, Apenrader Strasse, Flensborg (1965-68)

• Sokkel til Helen Schous rytterstatue af Christian X (1946-55, Bispetorvet, Århus)
• Sokkel til Helen Schous Den jyske hingst (1959-69, Østervold, Randers)

• Arkitekten Kay Fisker 1893-1965: Udstilling i Kunstindustrimuseet 14. maj til 4. juni 1966, 1966.
• "Kay Fisker 1893-1993", Architectura 15, Selskabet for Arkitekturhistorie 1993.
• Tobias Faber (red.), Formprincipper: strejftog i den nyere arkitekturs historie: resumé af Kay Fiskers forelæsninger, Arkitektens Forlag 1999.
• Marianne Ibler, Kay Fisker and the Danish Academy in Rome, Archipress M 2006.
• Luca Ortelli, Kay Fisker, architetto danese / Kay Fisker, Danish architect, Casabella 957, Mondadori, Milano 2024, ss. 36-109.

• Kay Fisker på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994
• Kay Fisker på gravsted.dk
• Kraks Blå Bog 1957
• Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm, Bornholms Museum 2007, s. 306-313.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kay Fisker

• 
  Christianshøj Trinbræt (1916)
• 
  Gudhjem Station (1916)
• 
  Strygejernet på Frederiksberg (1930)
• 
  Aarhus Kommunehospital (1932)
• 
  Vestersøhus, København (1935-38)
• 
  Dronningegården (1943)
  Foto: Seier+Seier
• 
  Aldersrenteboligerne Fogedgården, København (1943)
• 
  Fiskers hus i Hansaviertel, Berlin (1951)
  Foto: Seier+Seier
• 
  Mødrehjælpen, København (1955)
• 
  Ansgar Kirke, Flensborg (1968)
• 
  Aarhus Universitet (1974) tegnet i samarbejde med C.F. Møller og Povl Stegmann