Kattefod (plante)

Kattefod
Kattefod (Antennaria dioica) Foto: Henripekka Kallio.
Kattefod (Antennaria dioica)
Foto: Henripekka Kallio.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenAsterales (Kurvblomst-ordenen)
FamilieAsteraceae (Kurvblomst-familien)
SlægtAntennaria (Kattefod)
ArtA. dioica
Videnskabeligt artsnavn
Antennaria dioica
(L.) Gaertn.
Hjælp til læsning af taksobokse

Kattefod (Antennaria dioica) er en 5-20 cm høj flerårig urt med hårklædte stængler og blade. Blomsterne danner små kurve, der er samlet i endestillede halvskærme[1]. Arten er karakterplante for meget mager og sandet jord.

Beskrivelse

Kattefod er en flerårig og tvebo, urteagtig plante med en opstigende til opret vækst. Stænglerne er stive og tæt dækket af gråhvide hår. Bladene danner en grundstillet roset, hvor de er spatelformede, mens stængelbladene sidder spredt og tilliggende. De er smalt lancetformede og hele med hel rand. Oversiden er tyndt behåret og grågrøn, mens undersiden er filthåret og næsten rent hvid.

Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder de bittesmå blomster samlet i små kurve, der igen danner endestillede halvskærme. Blomsterne er enten rent hanlige eller rent hunlige. Hanblomster har runde kurve, mens hunblomsterne har aflange kurve. De enkelte blomster er rørformede og lyserøde eller hvide. Frugterne er nødder med hårformet fnok.

Rodsystemet består af grove, dybtgående rødder. Planten danner overjordiske udløbere (aflæggere).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,05 m (10 x 5 cm/år), heri ikke medregnet skud fra udløberne.

Habitat og udbredelse

Indikatorværdier
Kattefod
L = 8T = xK = xF = 4R = 3N = 2

Kattefod er udbredt i Kaukasus, Centralasien, Sibirien, Østasien, Nordamerika og det meste af Europa. I Danmark er den mest udbredt i Jylland og Nordsjællandheder, klitter og skrænter. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med en let fugtig, sur og næringsfattig jord.

På de fåregræssede enge ved Kiltsi, Lääne-Vírumaa len, Estland, vokser arten sammen med bl.a. alm. månerude, slangetunge, Carex lepidocarpa, engblomme, korsensian, langakset trådspore, melet kodriver, stor skjaller og sumpkællingetand[2]


Søsterprojekter med yderligere information:



Referencer

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  2. ^ Annika Michelson: Vegetation analysis (engelsk)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Antennaria dioica.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0