Katrine Muff Enevoldsen
Katrine Muff Enevoldsen | |
---|---|
Født | 1. juni 1985 (38 år) Aarhus, Danmark |
Bopæl | Vesterbro |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 2004), Rytmisk Musikkonservatorium |
Beskæftigelse | Komponist, musiker |
Arbejdsgiver | Johan Borups Højskole |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Katrine Muff Enevoldsen (født 1. juni 1985 i Aarhus[1]) er en dansk musiker, komponist, korleder og højskolelærer. Katrine Muff er også kendt fra tv-optrædener bl.a. som sangcoach i talentshowet X Factor, og fra januar 2021 har hun sammen med Johannes Langkilde været vært på programmet Fællessang – hver for sig på DR.
Privat
Katrine Muff er født i 1985[2] i Århus og fra 6-årsalderen opvokset i Hillerød,[3] hvor hendes far var præst.[4] Hun er student fra Frederiksborg gymnasium og HF[4], uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium med sang som hovedfag[5] og musiklærer på Johan Borups Højskole i København.[6] Hun er gift, har to børn og bor på Vesterbro i København.[3]
Musikkarriere
Katrine Muff har sunget kor for blandt andre Oh Land.[3]
Hun samarbejder med forfatteren Stine Pilgaard ved romankoncerter[6] og har sunget og skrevet melodi til flere af Pilgaards tekster, blandt andre digtet "Fortabt er jeg stadig".[7] Sangen er først udgivet i Stine Pilgaards roman Meter i sekundet fra 2020 og er optaget i 19. udgave af Højskolesangbogen.[8] I alt har Katrine Muff 5 melodier med i 19. udgave af Højskolesangbogen.[5]
Katrine Muff har også flere melodier optaget i Kirkesangbogen, bl.a. "Usynlige" med tekst af Hans Anker Jørgensen[9] og "Så, min sol, gå bare ned" med tekst af Suzanne Brøgger. Begge disse er også i Højskolesangbogen.[2][10]
Katrine Muff er korleder på Johan Borups Højskole og leder også et kor i Brorsons Kirke.[5]
Tv-optrædener
Katrine Muff har været sangcoach i talentshowet X Factor.[3] I 2020 var hun vært for DR-programserien "Fra skrål til skønsang".[5][11] I januar 2021 overtog hun sammen med journalisten Johannes Langkilde værtsskabet på programmet Fællessang – hver for sig på DR.[11]
Referencer
- ^ "Katrine Muff Enevoldsen", salmer.dk, hentet 30. januar 2021
- ^ a b "Usynlige", Højskolesangen.dk, Højskolernes Hus, hentet 25. januar 2021
- ^ a b c d Susanne Baden Jensen (22. januar 2021), "Katrine Muff: "Jeg elskede ham, som jeg er gift med nu, og han ville ikke have mig"", ALT for damerne, hentet 25. januar 2021
- ^ a b Yskes, Elisabeth (8. maj 2021), "Komponist og fællessangs-vært: I bønnen vil jeg ikke skulle præstere", Kristeligt Dagblad, hentet 30. maj 2022.
- ^ a b c d Hvem er vi?, Johan Borups Højskole, hentet 25. januar 2021
- ^ a b Johan Borups blog | Hvem vi er - Katrine Muff Enevoldsen, Johan Borups Højskole, 11. januar 2021, hentet 25. januar 2021
- ^ Fortabt er jeg stadig - Stine Pilgaard & Katrine Muff Enevoldsen, DR, hentet 25. januar 2021
- ^ "Fortabt er jeg stadig", Højskolesangen.dk, Højskolernes Hus, hentet 25. januar 2021
- ^ Usynlige - Katrine Muff Enevoldsen, DR, hentet 25. januar 2021
- ^ "Så, min sol, gå bare ned", Højskolesangen.dk, Højskolernes Hus, hentet 25. januar 2021
- ^ a b Charlotte Gylstorff (11. januar 2021), Johannes Langkilde og Katrine Muff er ny værtsduo i 'Fællessang', DR, hentet 21. januar 2021
Eksterne henvisninger
- Katrine Muff Enevoldsen på Internet Movie Database (engelsk)