Katrine Fuglsang

Katrine Fuglsang
FødtKatrine Wacher Fuglsang Rediger på Wikidata
28. januar 1992 (31 år)
Frederikshavn, Danmark Rediger på Wikidata
BopælKøbenhavn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFrederikshavn Gymnasium og HF (2007-2010),
Center for Journalistik (2011-2015),
Syddansk Universitet (2011-2015) Rediger på Wikidata
Medlem afDansk Journalistforbund Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, redaktør Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverTV 2 Danmark (fra 2019), TV Midtvest (2013-2019) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Katrine Wacher Fuglsang (født 28. januar 1992 i Frederikshavn) er en dansk journalist. Fra 1. april 2019 er hun Christiansborg-redaktør hos TV 2, og politisk analytiker for TV2 Nord og TV 2/Fyn. Før var hun redaktør og nyhedsvært hos TV Midtvest.

Historie

Fuglsang voksede op i Frederikshavn, hvor meget af tiden blev brugt på håndbold. Hun begyndte at spille hos Frederikshavn fI, hvor hun også fungerede som ungdomstræner i knap fem år. Som ynglingespiller skiftede hun til Strandby/Elling IF i januar 2011. Her fik hun debut for klubbens hold i 2. division.[1]

Hun blev student fra Frederikshavn Gymnasium og HF i sommeren 2010, hvorefter hun arbejdede ét år hos Intersports butik i Frederikshavn. Fra tiden i gymnasiet begyndte hun at lave frivilligt journalistisk arbejde for Kanal Frederikshavn.[2]

I september 2011 rykkede Katrine Fuglsang til Odense, for at læse til en bachelor i journalistik på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet. I august 2013 blev hun journalistpraktikant hos TV Midtvest i Holstebro. I februar 2015 blev hun fastansat på tv-stationen, og to måneder efter var hun uddannet journalist. I slutningen af 2016 blev hun redaktør, og én af stationens faste studieværter.[3] Ved CIRCOMs årlige prisuddeling Prix CIRCOM Regional Programme Award, vandt Katrine Fuglsang i 2018 prisen som “Årets Skærmtalent”.[4]

Fra 1. april 2019 blev bopælen København, efter hun blev ansat som Christiansborg-redaktør hos TV 2, og politisk analytiker for TV2 Nord og TV 2/Fyn.[5]

Trivia

I dagene før sin 25 års fødselsdag i januar 2017, sendte Katrine Fuglsang et personligt brev til alle naboerne i hendes opgang i Holstebro. Formålet var at advare naboerne om at der ville komme ti veninder på besøg på selve dagen, og at der kunne komme støj fra festen. Brevet blev en humoristisk løsning, der indebar slik kombineret med ordspil. Det nåede også frem til Instagram-brugeren Anders Hemmingsen, som delte det med sine dengang 368.000 følgere. Med mere end 35.000 likes på kort tid, blev Fuglsangs brev det mest likede billede på Hemmingsens profil nogensinde. Flere medier beskrev efterfølgende brevet.[6]

Referencer

  1. ^ Jensen, Kim (10. januar 2011). "Ny håndboldsejr til SEIF over Viborgs ligareserver". Kanal Frederikshavn. Hentet 26. marts 2019. (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ "Katrine fra Frederikshavn vinder europæisk pris". Kanal Frederikshavn. 18. april 2018. Hentet 26. marts 2019. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Profil på LinkedIn". LinkedIn. Hentet 26. marts 2019.
  4. ^ Refsgaard Jensen, Sara (18. april 2018). "TV MIDTVEST vinder to internationale priser". TV Midtvest. Hentet 26. marts 2019.
  5. ^ Frederiksen, Michael (20. februar 2019). "Ung frederikshavner ny Christiansborg-redaktør". Kanal Frederikshavn. Hentet 28. marts 2019. (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Houe Dall, Gustav (26. januar 2017). "Studieværts opslag til naboer går sin sejrsgang". TV Midtvest. Hentet 28. marts 2019.

Eksterne henvisninger