Kathrine Olldag
Kathrine Olldag | |||
---|---|---|---|
Medlem af Folketinget | |||
Embedsperiode 5. juni 2019 – 1. november 2022 | |||
Ordførerskaber | Fødevareordfører, Kommunalordfører, Landdistrikts- og øordfører, Menneskerettighedsordfører, Skatteordfører | ||
Udvalgsposter |
| ||
Valgkreds | Sjælland | ||
Personlige detaljer | |||
Født | 20. december 1972 (51 år) | ||
Politisk parti | Radikale Venstre | ||
Forældre | John Linaa Nielsen Solvejg Kjeldsen | ||
Uddannelse | cand.mag, kunsthistorie[1] | ||
Uddannelsessted | Herning Gymnasium Aarhus Universitet | ||
Links | |||
Biografi på folketinget.dk | |||
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Kathrine Olldag (født 20 december 1972) er en dansk politiker som var medlem af Folketinget for Radikale Venstre i Sjællands Storkreds fra 2019 til 2022.[2] Hun var udlændinge- og integrationsordfører, skatteordfører, fødevareordfører og landdistriksordfører for partiet.[1] Olldag var landsnæstformand for Radikale Venstre fra september 2023[3] til januar 2024.[4]
Baggrund
Olldag er datter af afdøde kunstmaler og keramiker John Linaa Nielsen og skolelærer Solvejg Kjeldsen. Hun er opvokset i Døvling, Herning Kommune.
Uddannelse
Olldag tog studentereksamen ved Herning Gymnasium i 1991. 2001 fik hun en BA i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og i 2012 blev hun cand. mag. i kunsthistorie og visuel kultur v/ institut For Kunst og Kulturvidenskab, KU. Olldag tog endvidere i 2016 en diplomuddannelse i Offentlig Ledelse (DOL), ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
Erhvervserfaring
Olldag begyndte som 20-årig at undervise, først på Eriksminde Efterskole derefter på Bramming Idrætsefterskole og siden som lektor på Professionshøjskolen Absalon, Læreruddannelsen Vordingborg. Olldag blev 2008 kulturkonsulent i Guldborgsund Kommune. Her var hun blandt andet initiativtager, kurator og sekretariatsleder af Samtidskunstfestivalen TUMULT.[5] I 2010 blev hun konstitueret leder af Kulturfabrikken i Guldborgsund Kommune.
Olldag var 2012-2018 leder af Talentskolen, Dansk Center for Kunstnerisk Talentudvikling, Næstved, som hun stod i spidsen for at opbygge fra bunden. I 2018 blev hun ansat som formidlingsansvarlig på Holmegaard Værk,[6] men blev kort derefter valgt ind i Folketinget.
Hun var efterfølgende chefkonsulent i Dansk Industri indtil 1. oktober 2023, hvor hun blev politisk chef for Brancheforeningen Cirkulær.
Politisk karriere
Olldag var medlem af Folketinget for Radikale Venstre, valgt som en af to radikale i Sjællands Storkreds ved Folketingsvalget 2019. Hun blev umiddelbart udnævnt som folketingsgruppens skatte- og kommunalordfører,[7] men fik efterfølgende også ordførerskaber for en række andre områder, herunder udlændinge- og integration, samt fødevarer og landdistrikter.[8]
I 2021 skiftede hun til Vestjyllands Storkreds, opstillet i Herningkredsen og Viborgkredsen.
Olldag har især været aktiv i debatten om hjemsendelse af syrere, permanent ophold for unge født og opvokset i DK, som bl.a. sagen om Tajma Mehic der fik stor opmærksomhed i medierne i begyndelsen af 2022.[9][10]
Som udlændingeordfører har Olldag desuden markeret sig med kritik af regeringens planer om at sende asylansøgere til centre i Rwanda.[10]
Ved Folketingsvalget 2022 opnåede Olldag ikke genvalg.[11]
Referencer
- ^ a b c https://www.ft.dk/medlemmer/mf/k/kathrine-olldag
- ^ Overblik: Disse politikere må forlade Folketinget - Altinget:
- ^ "Radikale Venstres landsforbund har valgt ny næstformand", radikale.dk, Radikale Venstre, 17. september 2023
- ^ Mikkel Jensen (27. januar 2024), Landsformand og landsnæstformand trækker sig fra Radikale Venstre med øjeblikkelig virkning, DR
- ^ Nye græsgange - kunsten.nu - Online magasin og kalender for billedkunst
- ^ Talentskolens leder rykker til Holmegaard Værk - Erhverv - sn.dk - Sjællandske Nyheder
- ^ Radikale Venstre fordeler ordførerskaberAltinget:
- ^ https://www.ft.dk/da/partier/partier-i-folketinget/radikale-venstre/ordf%C3%B8rerskaber
- ^ Minister vil ændre reglerne, så unge som Tajma Mehic ikke kommer i klemme
- ^ a b Støtteparti tager afstand fra Rwanda-plan: Fremmedfjendsk
- ^ "OVERBLIK: Disse profiler ryger ud af Folketinget". nyheder.tv2.dk. 2. november 2022. Hentet 3. november 2022.
|
Artiklen om politikeren Kathrine Olldag kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Medier brugt på denne side
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.