Katafalk
Katafalk (ital. catafalco, af catare 'skue' og palcho, 'bjælke', egl.: 'beskuelsesværdigt stillads' eller bjælkeværk) er en kunstnerisk udstyret forhøjning – undertiden forsynet med en overbygning eller himmel – der især tidligere og for højere eller højtstående personer har været brugt i kirker i forbindelse med begravelsesceremonier.
På katafalken satte man kisten med det deri hvilende, gerne balsamerede lig på et 'smertens leje', castrum doloris, som midtpunkt i de kirkelige ceremonier der hørte med til bisættelsen. Efter afslutningen af højtidelighederne blev katafalken igen fjernet fra kirken. Særlig i Renæssancen blev der udvist stor opfindsomhed ved udstyrelsen af katafalker.[1]
Større gravminder har i Renæssancen undertiden i det væsentlige form af katafalk, således Cornelis Floris' mindesmærke over Christian 3. i Roskilde Domkirke fra 1579, hvor man ser kongen hvile på "lit de parade", klædt i fuld rustning under en himmel der bæres af seks søjler.
Frederik 2.s monument fra 1598 af Gert van Egen er – som en efterligning af Floris' – ligeledes i form af en katafalk. Katafalk anvendes ikke så hyppigt som tidligere. Man nøjes nu gerne med et med sort klæde bedækket fodstykke, hvorpå kisten sættes under den kirkelige højtidelighed og sørgegudstjenesten til minde om den afdøde. Ved bisættelsen af kongelige eller andre højtstående personer anvendes endnu egentlig katafalk.
Som eksempler på storartede katafalker kan nævnes den der opførtes ved Michelangelos begravelse i Firenze, som blandt andet var rigt smykket med billedhuggerarbejde, og fra nyere tid katafalken i Palais Bourbon ved Gambettas begravelse 6. januar 1883 og katafalken under Triumfbuen, l’Arc de triomphe de l'Étoile, i Paris ved Victor Hugos begravelse 1885.
Udtrykket katafalk bruges også om moderne katafalker,eventuelt udformet som vogne, der bruges af f.eks. gravere og bedemænd i forbindelse med begravelse.[2]
Galleri
|
|
|
|
Noter
- ^ "Katafalk" af Hans Jørgen Frederiksen i Den Store Danske
- ^ kirketrivsel.dk - Håndtering af kister
- ^ Legsagetekst til tegning af Nicolas-Henri Jardin: "Forestilling af den prægtige Cataphalqve eller Ægyptiske Pyramide, som i Martii Maaned 1766. var opført over vores Høystsalige Konge, Kong Friderich den Femte, i Christiansborgs Slots=Kirke i den Kongl. Residentz=Stad Kiøbenhavn". Katafalken var tegnet af Nicolas-Henri Jardin.
Kilde
- "Katafalk", bind 13, side 676 i Salmonsens konversationsleksikon af professor V. Schmidt (denne Schmidt?)
Eksterne henvsninger
- "Katafalk" i Ordnet.dk, der antyder forbindelse til en rod med betydningen 'spant i et skib'
- "Katafalk" af Hans Jørgen Frederiksen i Den Store Danske
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
"Forestilling af den prægtige Cataphalqve eller Ægyptiske Pyramide, som i Martii Maaned 1766. var opført over vores Høystsalige Konge, Kong Friderich den Femte, i Christiansborgs Slots=Kirke i den Kongl. Residentz=Stad Kiøbenhavn". Katafalken var tegnet af Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) -- ("Kong Friderich den Femte" er Frederik 5.)
Forfatter/Opretter: The Library of Congress, Licens: No restrictions
Bain News Service,, publisher.
Conried Funeral
[1909 May 13] (date created or published later by Bain)
1 negative : glass ; 5 x 7 in. or smaller.
Notes:
Title from data provided by the Bain News Service on the negative. Date from similar Bain negative: LC-B2-2261-13.
Photo shows funeral service and coffin of Heinrich Conried (1855-1909), a theatrical manager, and, until 1908, director of the Metropolitan Opera House, New York City. (Source: Flickr Commons project, 2008)
Forms part of: George Grantham Bain Collection (Library of Congress).
Format: Glass negatives.
Rights Info: No known restrictions on publication.
Repository: Library of Congress, Prints and Photographs Division, Washington, D.C. 20540 USA, http://hdl.loc.gov/loc.pnp/pp.print
General information about the Bain Collection is available at http://hdl.loc.gov/loc.pnp/pp.ggbain
Higher resolution image is available (Persistent URL): http://hdl.loc.gov/loc.pnp/ggbain.09547
Catafalque and Castrum Doloris of Victor Hugo on his funeral, at the Arc de Triomphe, on 31th of May, 1885.
.jpg)
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Herlufsholms Kirke i Danmark. Gravkor, sarkofag for Herluf Trolle og Birgitte Gøye
Forfatter/Opretter: FaceMePLS, Licens: CC BY 2.0
Rond 1460 voltooide kapel van Christian I. Dit gotische pantheon wordt gestut door een granieten zuil waarop 24 vorsten uit diverse landen hun lengte hebben laten aantekenen. De langste was tsaar Peter (208,4 cm), de kleinste Christian VII (164,1 cm). De graven zijn die van Christian III en Frederik II, beiden vergezeld van hun echtgenote Dorothea respectievelijk Sophie.
Het monument voor Frederik en Sophie is van de Vlaamse kunstenaar Gert van Egen, die het meesterwerk van zijn landgenoot Floris vrijwel heeft gekopieerd (de heldendaden van de koning zijn in reliefs vereeuwigd).Forfatter/Opretter: Kaspar Damm Larsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Gravmælet over Christian 3. (1503-1559) og Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-1571). Til højre ses Kongesøjlen og bag den de enkle gravsten over Christian 1. (1426-1481) til højre for søjlen og Dorothea af Brandenburg (1430-1495) til venstre for søjlen.
Napoleon´s catafalque-ship, 1840; this is likely to be the floating monument designed by the architect Henri LABROUSTE which failed to be made ready (in Paris) in time for the funeral.
_%c3%89glise_14.JPG)
Forfatter/Opretter: GO69, Licens: CC BY-SA 3.0
Église Saint-Goulven de Goulien (29). Catafalque.
Forfatter/Opretter: Cherubino, Licens: CC BY-SA 3.0
Friedhofskapelle Butzbach, coffin cart