Kasakhstan

Republikken Kasakhstan

Қазақстан Республикасы
Qazaqstan Respwblĩkası
Республика Казахстан
Respublika Kasachstan
Nationalvåben
MottoUkendt
NationalmelodiMit Kasakhstan
Kazakhstan (orthographic projection).svg
HovedstadNur-Sultan
51°10′N 71°30′Ø / 51.167°N 71.500°Ø / 51.167; 71.500
Største byAlmaty
Officielle sprogKasakhisk, russisk
RegeringsformRepublik
• Præsident
Kassym-Jomart Tokayev (fra 2019)
• Premierminister
Alihan Smaiylov (fra 2022)
Uafhængighed
• Fra Sovjetunionen
16. december 1991
Areal
• Total
2.724.900 km2
• Vand (%)
1,7
Befolkning
• Anslået
19.002.586 (2021) Rediger på Wikidata
• Tæthed
6,97/km2
ValutaTenge (KZT)
TidszoneUTC+4 til +6
Kendings-
bogstaver (bil)
KZ
Luftfartøjs-
registreringskode
UN
Internetdomæne.kz
Telefonkode+7
ISO 3166-kodeKZ, KAZ, 398
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Kasakhstan (kasakhisk: Қазақстан, tr. Qasaqstan, russisk: Казахстан, tr. Kazakhstan), officielt Republikken Kasakhstan (kasakhisk: Қазақстан Республикасы, tr. Qazaqstan Respwblikası; russisk: Республика Казахстан, tr. Respublika Kazakhstan) er et land i både Europa og Centralasien. Det grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan, og har kystlinje mod det Kaspiske Hav. Indbyggertallet er 16 mio. hvoraf ca. 63 % er kasakhere, resten er diverse mindretal. Landet har et areal på 2.717.300 km² og er dermed verdens 9. største land. Hovedstaden hed oprindeligt Astana, der betyder hovedstad, men 2019 skiftede den navn til Nur-Sultan efter landets første præsident Nursultan Nazarbajev, men ændrede det tilbage til Astana i september 2022.

Kasakhstan består af flade områder, stepper, taigaer (sibirsk skovland), stejle dalstrøg, åse, deltaer og sneklædte bjerge, og ørkener. Landet er tyndt befolket, og befolkningstætheden er mindre end seks personer per kvadratkilometer. Kasakhstan er etnisk og kulturelt mangeartet, delvis på grund af masseforflytninger af flere etniske grupper til landet i Stalin-tiden.

Naturgeografi

Der er stor topografisk variation inden for Kasakhstan. Det meste af landet ligger mellem 200 og 300 moh, men langs kysten af Det Kaspiske Hav findes nogle af de lavest beliggende landområder på Jorden. Det højeste punkt, Khan Tengri-bjerget i Tian Shan-kæden, er 7010 meter højt. Mange af toppene i bjergkæderne Tian Shan og Altaj er snedækkede året rundt, og smeltevand herfra er kilde til de fleste af Kasakhstans større vandløb.

9,4 % af landområdet i Kasakhstan består af blandet steppe og skov eller skovløs steppe, primært i de nordlige dele og i området rundt om Uralfloden. Mere end tre fjerdedele af landet, herunder hele det vestlige område og størstedelen af det sydlige, er enten halvørken (33,2 %) eller ørken (44 %). Terrænet her er bart og eroderet, med store sandklitter i ørkenerne Kyzylkum og Mujunkum.

Demografi

Befolkningspyramide 2005. Fordeling i alder og køn.

Det amerikanske folketællingsbureaus internationale database angiver Kasakhstans nuværende befolkning til 16.763.795 indbyggere, mens Forenede Nationers kilder som Verdensbanken giver beregning for 2002 på 14.794.830. Den sidste tiårsfolketælling, som blev holdt mellem 28. februar og 6. marts 2009, gav et resultat på 16.004.800 mennesker registrerede i Kasakhstan.

Etniske kasakhere udgør 63 % af befolkningen, etniske russere 23,7 % og tatarer 12 % med en rig fordeling af mange andre grupper, især ukrainere, usbekere, hviderussere, uighurere, aserbajdsjanere, polakker,[1], og litauere. En del minoriteter, som etniske tyskere som tidligere var bosat i Rusland, især volgatyskere, og ukrainere, koreanere, kurdere, tjetjenere,[2] meskhetiske tyrkere, og russiske politiske systemkritikere, der blev deporteret til Kasakhstan i 1930'erne og 1940'erne; en del større arbejdslejre (Gulag) oprettedes i landet[3].

Der skete også en betydelig russisk indvandring i forbindelse med Jomfrulandplanen og det sovjetiske rumfartsprogram under Khrusjtsjov-tiden.[4] Det var også et lille, men aktivt jødisk samfund. Før 1991 var der en million tyskere i Kasakhstan, men de fleste af dem fik lov til at udvandre til Tyskland efter, at Sovjetunionen gik i opløsning.[5] De fleste medlemmer af den lille minoritet af pontiske grækere er udvandret til Grækenland. I slutningen af 1930-tallet blev de tusinder af koreanere i Sovjetunionen deporteret til Centralasien. De er i dag kendt som Koryo-saram.

Større byer er:

I henhold til officielle folketællinger i sovjettiden var befolkningssammensætningen i Kasakhstan følgende:

Folk195919701979
Kasakhere2.787.0004.234.0005.289.000
Russere3.972.0005.522.0005.991.000
Andre slaviske folk868.0001.131.0001.079.000
Andre folk1.667.0002.122.0002.325.000
I alt9.295.00013.009.00014.684.000

Sprog

Kasakhstan er et tosproget land: kasakhisk, der tales af 64,4 % af befolkningen, har status som nationalt sprog eller «statssprog», mens russisk, som tales af næsten alle, er erklæret som «officielt» sprog, og bliver rutinemæssigt benyttet i forretningslivet[6] Engelsk er blevet populært blandt de unge efter, at Sovjetunionen blev opløst, og 30 % af de, der bor i storbyerne, særlig de yngre, taler rimeligt godt engelsk. Et andet udenlandsk sprog, som er mere eller mindre populært, er tyrkisk på grund af Tyrkiets umiddelbare nærhed og lighed med kasakhisk.

I 1990'erne skete en udvandring af mange af landets russiske og volgatyske indbyggere, en proces, der begyndte i 1970'erne. Dette bidrog stærkt til i at gøre indfødte kasakhere til flertallet i befolkningen foruden, at disse også havde en højere fødselsrate og desuden voksede ved indvandring af etniske kasakhere fra Kina, Mongoliet og Rusland.

Religion

Kasakhstan har religionsfrihed, og mange forskellige trosformer er repræsenterede i landet. Ved folketællingen i 2009, sagde 70,2% at de var muslimer, 26,6% kristne, 0,1% buddhister, 0,2% andre religioner (mest jøder) og 2,8% ikke-troende; 0,5% valgte ikke at svare.[7] Der er meget få kristne, som ikke er fra de slaviske eller tyske etniske grupper [8]

Historie

Kasakhstans første præsident, Nursultan Nazarbajev

I det meste af sin historie har området, som udgør nutidens Kasakhstan, været beboet af nomadiske stammer i det mindste tilbage til 900-tallet. I 1456 etableredes et selvstændigt khanat, Kasakh-khanatet, i det nuværende Kasakhstan, hvilket bestod frem til 1731. Russerne begyndte at trænge ind på de kasakhiske stepper i 1700-tallet, og ved midten af 1800-tallet var hele Kasakhstan blevet en del af Det russiske kejserdømme. Russerne koloniserede området i 1800-tallet som et led i det store spil mod Storbritannien. Livegenskabet i Rusland blev afskaffet 1861, hvorefter mange russiske og ukrainske bønder flyttede ind i Kasakhstan på områder tildelt dem af centralregeringen. Kasakhstan blev i 1868 erklæret som del af det russiske rige. Kasakherne gjorde oprør mod den russiske dominans flere gange, blandt andet i 1916 hvor op imod 150.000 mennesker myrdedes, men hvor man derefter formåede at holde stand mod Den Røde Hær til 1920, da landet blev en del af Sovjetunionen.

Efter afslutningen af den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig blev området Kasakhstan reorganiseret flere gange: først oprettedes Kirgisiske ASSR (autonome socialistiske sovjetrepublik) inden for Russiske SFSR i 1920, men denne byttede navn til Kasakhiske ASSR i 1925, da kasakherne officielt blev udskilt fra kirgiserne, og det område, som tidligere havde heddet Karakirgisiske autonome område i 1924 blev omdøbt til Kirgisiske ASSR. Områdets hovedstad fra 1920, Orenburg, blev med tiden afstået af republikken og dannede en russisk oblast; ny hovedstad blev Alma-Ata, en fjernt beliggende provinsstad mod sydøst. En alvorlig hungersnød ramte landet 1931-1933 og bevirkede en nedgang i befolkningen fra henved 4 millioner til omkring 2,5 millioner. Kasakhstan blev en sovjetrepublik, Kasakhiske SSR, den 5. december 1936. Kasakhstan blev mål for flere sovjetiske deportationer, især efter 2. verdenskrig blev krimtatarer, polakker, tjetjenere, volgatyskere og andre tvangsforflyttet til republikken. Desuden blev flere stalintro politikere deporteret dertil efter diktatorens død i 1953, deriblandt hans efterfølger Georgij Malenkov. I løbet af 1900-tallet var Kasakhstan område for flere større sovjetiske projekter, herunder Jomfrulandplanen under Nikita Khrusjtsjov, Bajkonur-kosmodromen (verdens største og ældste fungerende raketbase) og Semipalatinsk testområde, Sovjetunionens hovedområde for test af atomvåben.

Politik

Kasakhstan erklærede selvstyre den 25. oktober 1990 og efter Sovjetunionens sammenbrud erklærede landet sig selv uafhængigt den 16. december 1991 som den sidste af de sovjetiske republikker. Lederen fra kommunisttiden, Nursultan Nazarbayev, blev landets nye præsident. Landet blev medlem af FN den 2. marts 1992. Den 30. august 1995 indførtes en ny forfatning og i december samme år dannedes et nyt parlament med to kamre, og parlamentsvalg blev afholdt. Præsidenten startede i 1997 et gigantisk projekt for at flytte hovedstaden fra Almaty i landets sydøstlige del til Nur-Sultan (som byggedes op næsten fra grunden), beliggende på steppen i nord nærmere landets geografiske centrum. Nazarbajev genvalgtes 2005 for yderligere 7 år som præsident, og igen i 2011 (efter en forfatningsændring i 2010), denne gang for 4 år, samt atter i 2015. I marts 2019 trådte Nazarbajev tilbage som Præsident efter 29 år ved magten. Han blev efterfulgt af Kassym-Jomart Tokayev[9], som genvandt embedet med omkring 71% af stemmerne, dog med flere større demonstrationer i de større byer[10].

Den 8. januar 2006 trådte store dele af regeringen tilbage af ukendte årsager.

Siden 1991 har Kasakhstan tilstræbt en afbalanceret udenrigspolitik og arbejdet for at udvikle landets økonomi, særlig olie- og gasindustrien. Mens landets økonomiske udsigter er blevet stadig bedre, har præsident Nazarbayev opretholdt streng kontrol over landets politik. Landets internationale prestige er langsomt forbedret[11] Landet er i dag anset som en dominerende stat i Central-Asien[12]. Kasakhstan er medlem af mange internationale organisationer, blandt andet FN, NATOs Samarbejde for fred, det postsovjetiske Forbund af uafhængige stater, og Shanghai-gruppen. I 2010 havde Kasakhstan formandskabet i OECD.

Politik og administration

Administrativ inddeling

Kasakhstan er inddelt i 14 regioner, kaldet oblaster (kasakhisk: облыстар), som igen er opdelt i rajoner (distrikter) (kasakhisk: аудандар, russisk: районы), svarende til danske kommuner,

OblastHovedstadAreal (km.²)Befolkning
AkmolaKokshetau121 4000,829 000
AktobeAktobe300 6000,661 000
Almaty(1)Almaty000,324,81 226 300
Almaty oblastTaldykorgan224 0000,860 000
Astana(1)Nursultan000,710,20,600 200
AtyrauAtyrau118 6000,380 000
Bajkonur(2)Bajkonur000,0570,070 000
Øst-KasakhstanÖskemen283 3000,897 000
KaragandyKaragandy428 0001 287 000
KostanayKostanay196 0000,975 000
KyzylordaKyzylorda226 0000,590 000
MangystauAktau165 6000,316 847
Nord-KasakhstanPetropavl123 2000,586 000
PavlodarPavlodar124 8000,851 000
Syd-KasakhstanShymkent118 6001 644 000
Vest-KasakhstanOral151 3000,599 000
ZhambylTaraz144 0000,962 000
Kasakhstans provinser
  • (1) Byerne Almaty og Astana har status som "statslige vigtige byer" og er administrativt ikke underlagt en oblast.
  • (2) Byen Bajkonur har speciel status, da byen er udlejet til Rusland som en del af raketbasen Bajkonur-kosmodromen indtil 2050.

Hver oblast ledes af en "akim" (guvernør), af arabisk hakim, udpeget af præsidenten. Kasakhstans regering flyttede hovedstaden fra Almaty til Astana d. 10. december 1997.

Erhvervsliv

Kasakhstan er den største republik i Centralasien fra det tidligere Sovjetunionen, og har store mængder af fossilt brændsel og forskellige mineraler. Efter, at Sovjetunionen gik i opløsning, indtrådte der en økonomisk krise i området, men regeringen fik gennemført økonomiske reformer, og Kasakhstan har nu en stabil økonomi. Den tidligere fattigdom er formindsket, hovedsagelig på grund af olie, men endnu lever omkring 19 % af befolkningen i yderste fattigdom.

Kasakhstan og Kina startede et samarbejde om at bygge en olieledning fra Det Kaspiske Hav til Kina, og dette projekt blev færdigt i 2006 (kendt som Atasu-Alashankou-ledningen). Kasakhstan regnes nu som det rigeste land i Centralasien og har et banksystem, som ligner dem i Østeuropa.

Økonomiske nøgletalVærdi% af BNPÅr, kilde
BNP77,2 mrd US$2006, Verdensbanken
BNP (vækst) (Verdensbanken)9,40 %2005, UNDP
Forbrugerpriser7,50 %2004, UNDP
Arbejdsløshed8,0 %2004, UN Statistics
Handelsbalance5,05 mrd US$2005, UNDP
Betalingsbalance-0,72 mrd US$2005, UNDP
Udviklingshjælp0,19 mrd US$2005, UNDP
BNP per indb.3.783 US$2005, UNDP

Noter

  1. ^ «Kazakhstan's 'forgotten Poles' long to return»
  2. ^ «Remembering Stalin's deportations», BBC News, 23. februar 2004
  3. ^ «Politics, economics and time bury memories of the Kazakh gulag», International Herald Tribune, 1. januar 2007
  4. ^ Greenall, Robert: «Russians left behind in Central Asia», BBC, 23. november 2005
  5. ^ «Kazakhstan: Special report on ethnic Germans», IRIN Asia, 1. februar 2005
  6. ^ jævnfør Kasakhstans grundlov: 1. Det nationale sprog i Republikken Kasakhstan skal være kasakhisk sprog. 2. Statens institutioner og lokale selvstyrende områder skal russisk sprog officielt være ligestillet med kasakhisk. (Se About Kazakhstan).
  7. ^ The results of the national population census in 2009 Arkiveret 22. juli 2011 hos Wayback Machine 12. november 2010
  8. ^ Нац состав.rar Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine 24. juli 2011
  9. ^ https://jv.dk/artikel/kasakhstans-nazarbayev-udpeger-sin-efterf%C3%B8lger
  10. ^ https://politiken.dk/udland/art7248100/H%C3%A5ndplukket-efterf%C3%B8lger-sejrer-ved-valg-i-Kasakhstan
  11. ^ Zarakhovich, Yuri (27. september 2006): «Kazakhstan Comes on Strong» Arkiveret 3. september 2010 hos Wayback Machine, Time Magazine.
  12. ^ «Medvedev Visit Underscores Kazakh Victory Over Uzbekistan For Regional Dominance», Radio Free Europe/Radio Liberty

Se også

Eksterne henvisninger

Hyrde fra Kasakhstan på arbejde i 2004.
Asiens geografiSpire
Denne artikel om Asiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 48°N 68°Ø / 48°N 68°Ø / 48; 68

Medier brugt på denne side

Europe blank map.png
Blank political map of Europe - use to show countries' locations, EU members, etc.
Pyramide Kazakhstan.PNG
Forfatter/Opretter: fargomeD, Licens: CC BY 2.5
Kazakhstan Population pyramid, 2005, en français
Kazakhstan National Anthem 2012.ogg
The national anthem of Kazakhstan from 2012.
Kazakh shepard with dogs and horse.jpg
Forfatter/Opretter: Airunp, Licens: CC-BY-SA-3.0
Kazakh shepard with dogs and horse.
I took this picture of a shepherd in Western Kazakhstan in Feb. 2004. I own the picture. This man lives in the steppe south of Aktobinsk, western Kazakhstan. He lives in a small farm house with electricity but no water. He owns quite a few goats and sheep and 2 camels that I know of. He was very happy to have his picture taken. In February 2004 when I took this picture he was on his horse watching over his herd and was most likely going to spend the day sitting on his horse like this. We were driving by on our way to Aktobinsk and he left his herd for a while to come and talk to us. He carries a gun to kill any wolf who tries to get to his herd, a common problem in that area.
Nursultan Nazarbayev 27092007.jpg
Forfatter/Opretter: Ricardo Stuckert/PR, Licens: CC BY 3.0 br
The president of Kazakhstan, Nursultan Nazarbayev in Brasilia.
LocationAsia.svg
World map depicting Asia
Kazakhstan provinces.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0