Karsten Rasmussen
Karsten Rasmussen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. oktober 1965 (56 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skakspiller |
Deltog i | Skakolympiaden 1992 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karsten Rasmussen (født 1965) er en dansk skakspiller, der gennem flere år har tilhørt den danske elite i skak.
Karsten Rasmussen havde som ung sideløbende med skakkarrieren en karriere som håndboldspiller, idet han var målmand på AGF's førstehold i flere sæsoner. Men de bedste resultater har han dog opnået i skak, hvor han er international mester og med sit Elo-ratingtal på 2495 (oktober 2007) ligger solidt blandt de ti bedste i Danmark.
Blandt hans bedste resultater kan nævnes en delt førsteplads ved DM i skak 1993 og 2006 samt sejr i Vesterhavsturneringen 2007 med 8½ af 10 point. Karsten Rasmussen var også med på det danske landshold, der blev nr. 12 ved EM på Kreta i 2007, hvor han med 4½ af 7 point bidrog kraftigt til den pæne danske placering.
Karsten Rasmussen spiller (i Danmark) for Århus Skakklub/Skolerne. Han er uddannet cand. merc. og arbejder som lektor på Erhvervsakademi Aarhus.[1]
Noter
- ^ "Medarbejderopslag". www.eaaa.dk. Hentet 2013-03-23.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Eksterne henvisninger
- Karsten Rasmussens profil og partier på chessgames.com (engelsk)
- Karsten Rasmussens profil på chesstempo.com (engelsk)
- Karsten Rasmussens profil hos FIDE (engelsk)
- Karsten Rasmussens profil hos OlimpBase.org (engelsk)
- Karsten Rasmussens profil hos 365Chess.com (engelsk)
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Horsens Skakforening, Licens: CC BY 2.0
IM Karsten Rasmussen