Karskov

Karskov (dansk) eller Karschau (tysk) er en bebyggelse beliggende syd for Arnæs ved Slien i Angel i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Ravnkær-Fovlløk i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører landsbyen under Ravnkær Sogn, som lå i den danske tid i Slis Herred (Gottorp Amt). Karskov er et sammensat stednavn af ordene karse og -skov, første gang dokumenteret 1804. 1837 nævnes her en gård med kalkbrænderi og fem kådnersteder. 1871 kom stedet under Fovlløk Kommune[1]. Nord for Karskov har den 3,5 km lange Kusbæk (Kuschbeek) udløb i Slien. Syd for stedet er der en større campingplads. Stedet er ellers omgivet af Paverød (Pageroe, Borne Komune) i syd, Havretved (Habertwedt, Grødersby Kommune) i nord og Vindemark på Sliens modsatte bred i øst.

Se også Se også: Karskov-skibet.

Noter

  1. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 391

Koordinater: 54°37′19.85″N 9°53′18.74″Ø / 54.6221806°N 9.8885389°Ø / 54.6221806; 9.8885389