Karolinernes dødsmarch

Karolinernes dødsmarch var et svensk militært tilbagetog over Tydalsfjeldene i Trøndelag i Norge i januar 1719. Karolinerne (af Carolus, latiniseret form af navnet Karl) er betegnelsen for den svenske kong Karl 12.'s soldater. Den svenske retræte endte tragisk; af en styrke på omkring 6.000 soldater omkom halvdelen, og 600 blev invalide.

Baggrund

Efter Karl 12.'s død ved Fredriksten fæstning den 11. december 1718 blev alle svenske tropper i Norge beordret til at trække sig tilbage til Sverige. General Carl Gustaf Armfeldt ledte det svenske felttog i Trøndelag. Han fik melding om den svenske konges død den 7. januar 1719 mens han befandt sig i Haltdalen i Gauldalen med omkring 6.000 mænd. Han besluttede at tage den korteste vej mod Sverige: Først over fjeldet til Tydalen og derfra over Tydalsfjeldene til Åre i Jemtland. Vinteren havde indtil da været præget af barfrost og begrænset snefald i fjeldet. De formodede derfor ikke at de behøvede ski for at komme frem. Men vejret var koldt, og armeen var dårligt udrustet efter fire måneders felttog i Trøndelagen.

Allerede den 8. januar brød tropperne op fra Haltdalen og fandt vej til gårdene ovenfor Floren Kapel i Tydalen - en strækning på næsten 30 km. På grund af det kolde vejr omkom ca. 200 mand på fjeldet. Den 11. januar 1719 var hele Armfeldts armé samlet på gårdene Ås og Østby længst oppe i Tydalen. Enheden talte nu knap 5.800 mand. En fortrop på 14 skiløbere blev sendt til Jämtland for at forberede tilbagetrækningen i Sverige. De kom godt frem.

Om morgenen den 12. januar 1719 (første nytårsdag efter daværende svensk tidsregning) brød Armfeldts armé op fra Østby i Tydalen. Vejret var meget koldt, men stille. Afstanden til den nærmeste bygd i Sverige, Handöl nær Åre i Jämtland, var omkring 55 km. I godt vejr ville hæren kunne være sikkert tilbage i hjemlandet efter to dages march. Med sig havde de den lokalt kendte nordmand Lars Bersvendsen Østby.

Retræte i storm

Samme eftermiddag brød en voldsom storm fra nordvest løs og hvirvlede den lette sne op. Soldaterne kunne ikke se mange skridt frem for sig, og kulden var bidende. De var nødsaget til at slå lejr på Øyfjeldets nordside ved Esandsjøen. De forsøgte at tænde ild og brændte geværkolber og slæder, men dette gav kun kortvarig varme. 200 mand anslås at have frosset ihjel denne første nat.

Næste dag fortsatte stormen, og tilbagetrækningen blev mere og mere uorganiseret. De fleste kom frem til den svenske grænse og slog lejr ved elven Enan. Et stort antal soldater frøs ihjel, hestene faldt om og al udrustning måtte efterlades på fjeldet. Stormen fortsatte tredje dag. På denne dag, den 14. januar, tog de første tropper med Armfeldt i spidsen ned til Handöl, men de fleste af de overlevende ankom til Handöl den 15. og 16. januar. Tilbage på fjeldet lå omkring 3.000 mænd, som var frosset ihjel. På den videre færd ned til Duved i Åre, hvor der var gjort i stand til indkvartering for soldatene, døde omkring 700 mand. Af de omkring 2100 overlevende blev ca. 600 invalide resten af deres liv.

Armfeldts armés dramatiske tilbagetog i vinteren 1719 skildres i musikspillet Elden, som opføres hver sommer ved Røros, og i friluftsforestillingen Karolinerspelet i Tydal.

Litteratur

• Caspari, Theodor (1926): Fra bygdevei og sætersti. Landskapsbilleder fra det østenfjeldske Norge og grænsetrakter mot Sverige. Oslo.
• Hansson, Anders (1995): Karolinernas dödsmarsch. Östersund.
• Kjørmo, Torbjørn (1999): Etter kongens ufravikelig ordre. Huitfeldt forlag.
• Korstad, Reidar (1984): Armfeldt og Karolinernes innfall i Trøndelag 1718. Stjørdal. ISBN 82-7358-000-8
• Nilsson-Tannér, Per (1969): Dødens drabanter. I Armfeldtskarolinernas spår genom Tröndelagsbygderna. Østersund.
• Nilsson-Tannér, Per (1968): Karolinernes Dødsmarsj. Trondheim.
• Pollen, Geir, (2014): Armfeldts armé. Historien om en katastrofe. Gyldendal
• Rolseth, P. O. (1950): General Carl Gustaf Armfeldst hærtog mot Norge. Utgitt i samarbeid mellom forfatteren og Selbu og Tydals Historielag. Oslo.
• Schenström, F. (1890): Armfeltska karolinernas sista tåg. – Gamla minnen från jämtlanska og norska fjällbygder. Stockholm.
• Øverland, O. A. (1891–1895): Norges historie. Femte bind. Kristiania. (s. 755 – 758.)

Eksterne henvisninger

• http://www.algonet.se/~hogman/slb_slag_1700c.htm[ Berömda svenska slag, 1700-tal] Arkiveret 24. april 2014 hos Wayback Machine
• Elden, et historisk musikkteater på Røros

v d r Sveriges historie Sverige i forhistorisk tid Eketorp Vendeltiden Birka Væringer Gardarige Sverige i middelalderen Slaget ved Hova Slaget ved Neva Slaget ved Visby Nöteborg-traktaten Koporje (fæstning) Eriksgata Kalmarunionen Svensk-novgorodiske krige Den russisk-svenske krig (1495-1497) Svante Nilsson Stures krig mod Danmark Bohus fæstning Kalmar Recess Kalmar blodbad Ældre vasatid 1521-1611 Gustav Vasa Det Stockholmske Blodbad Slaget ved Bornholm (1535) Aftalen i Brømsebro 1541 Dackefejden 1542 Freden i Novgorod (1537) Store russiske krig 1554-1557 Freden i Novgorod (1557) Livlandske krig 1558-1583 Våbenstilstanden i Pljussa 1583 Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Slaget ved Bornholm 1563 Søslaget ved Øland maj 1564 Blodbadet i Ronneby 1564 Slaget ved Axtorne 1565 Freden i Stettin 1570 Den nordiske 25-årskrig 1570-1595 Slaget ved Ubakalu 1571 Slaget ved Koluvere 1573 Freden i Teusina 1595 Bottniska handelstvånget Den svenske stormagtstid 1611-1721 Kalmarkrigen 1611-1613 Slaget ved Kringen 1612 Slaget på Skillingehed 1612 Freden i Knäred 1612 Älvsborgs løsen 1563, 1612 Den ingermanlandske krig 1610-1617 Novgorods belejring 1611 Belejringen af Pskov 1615 Freden i Stolbova 1617 Våbenstilstanden i Altmark 1629 Torstenssonfejden 1643-1645 Slaget ved Jüterbog 1644 Slaget ved Femern 1644 Søslaget på Kolberger Heide 1644 Freden i Brömsebro 1645 Karl 10. Gustavs russiske krig 1656-1658 Første Karl Gustav-krig 1657-1658 Slaget ved Kolding (1658) Slaget ved Tybrind Vig 1658 Anden Karl Gustav-krig 1658-1660 Freden i Oliwa 1660 Slaget ved Halmstad 1676 Søslaget i Køge Bugt 1677 Skånske Krig 1675-1679 Slaget ved Malmø 1677 Slaget om Stettin 1677 Slaget ved Warksow 1678 Den Store Nordiske Krig 1700-1721 Landgangen ved Humlebæk Freden i Traventhal 1700 Slaget om Nyenskans 1704 Slaget ved Jakobstadt 1704 Slaget ved Poltava 1709 Fægtningen ved Torsebro 1710 Slaget ved Helsingborg 1710 Slaget ved Gadebusch 1712 Russerhærgningerne Slaget i Dynekilen 1716 Angrebet på Nya Varvet 1719 Angrebet på Marstrand 1719 Karolinernes dødsmarch 1719 Freden i Frederiksborg 1720 Freden i Nystad 1721 Frihedstiden 1719-1772 Russisk-svenske krig (1741-1743) Freden i Åbo 1743 Den pommerske Krig 1757-1762 Den russisk-svenske krig 1788-1790 Tyttebærkrigen 1788 Anjalaforbundet Svensk slavehandel Den svenske forfatning af 1772 Sverige-Norge 1814-1905 Sverige-Finland Finske krig Konventionen i Olkijoki 1808 Freden i Fredrikshamn 1809 Den svensk-norske krig (1814) Den svensk-norske union Karlstad-konventionen Sverige i det 20. århundrede Ålandsoverenskomsten af 1921 Borggårdstalen Skåne-linjen Værftskrisen (Sverige) Palmemordet Mordet på Anna Lindh Mordene i Malexander Brylluppet mellem kronprinsesse Victoria og Daniel Westling Det svenske koloniimperium Carolusborg Ny Sverige Emigrationen fra Sverige til Nordamerika Sveriges historiske Østersøprovinser Østkarelen Ingermanland Svensk Ingermanland Svensk Estland Svensk Livland Svensk Forpommern Svensk Preussen Bremen-Verden Se også: Sverige

Koordinater: 63°01′06″N 11°48′54″Ø / 63.0183°N 11.815°Ø / 63.0183; 11.815