Karlsruhe (krydser)

  Karlsruhe
(c) Bundesarchiv, Bild 102-12746 / CC-BY-SA 3.0
Klasse
TypeLet krydser
KlasseKönigsberg-klassen krydsere
SøsterskibeKönigsberg
Köln
Historie
Pris36 millioner mark
VærftDeutsche Werke, Kiel
Søsat20. august 1927
SkæbneSænket 9. april 1940
Tekniske data
Deplacement7 800 tonn
Længde174,0 meter
Bredde15,2 meter
Dybgang6,2 meter
Fremdrift2 × MAN 10-cylinder diesel
Hjælpemaskineri4 x dampturbine
Fart32 knob
Rækkevidde5 700 nautiske mil
Besætning21 officerer
493 besætning
Artilleri9 × 15 cm SK C/25
2 × 8.8 cm SK L/45
Torpedoer12 × 50 cm
Miner120

Karlsruhe var en tysk let krydser. Den blev bygget for Reichsmarine under Weimar-republikken i 1927 og blev senere en del af flåden i Kriegsmarine. Skibet havde navn og våbenskjold efter den tyske by Karlsruhe. I de tidlige år tjente Karlsruhe som skoleskib og besøgte fjerne havne som Brisbane i Australien og San Diego i Californien. Ved udbruddet af anden verdenskrig blev skibet opgraderet, og hun vendte ikke tilbage i tjeneste før 13. november 1939.

Karlsruhe den 28. marts 1934 uden for San Diego (USA)

Angrebet på Norge

Karlsruhe deltog i det tyske angreb på Norge, som lederskib for ni krigsskibe i kampgruppe 4. Skibet havde til opgave at transportere soldater og sikre den tyske passage over Skagerrak om natten og tidlig om morgenen den 9. april 1940. Karlsruhe kom i kamp med kanonbatterierne på Odderøya fort, ved indsejlingen til Kristiansand. Tre gange forsøgte de tyske styrker at trænge ind i Kristiansandsfjorden og sætte tropper i land, men valgte at vende på grund af hård beskydning de første to gange. Det var en artilleriduell. Karlsruhe vendte sig om og fyrede en bredside mod fæstningen, indtil tåge begrænsede dens synlighed. Under ildskiftet flyttede det civile tyske fragtskib MS Seattle ind i skydezonen. Dette skib blev sat i brand og sank senere. Det tredje angrebsforsøg var vellykket. Dette skyldtes sandsynligvis et tysk signalflag blev forvekslet af nordmændene med det franske nationale flag. Da misforståelsen blev opdaget, var den tyske angrebsstyrke allerede inde i havnen.[1]

Undergang

HMS Truant

Skibet forlod en beskadiget by for at vende tilbage til Tyskland om eftermiddagen, efter at missionen var afsluttet. Tre tyske torpedobåde var ledsagere. Den britiske ubåd HMS Truant var placeret uden for fjorden, og da hendes besætning opdagede de tyske skibe, affyrede ubåden torpedoer. To torpedoer ramte og eksploderede. Karlsruhe begyndte at tage vand ind og mistede gradvist kontrol. Kl. 21:00 gik besætningen på Karlsruhe over til torpedobådene Luchs og Seeadler. Da skibet lå dybt i havet, beordrede kaptajn Rieve torpedobåden Greif til at sænke skibet. Kl. 22:50 modtog Karslruhe barmhjertighedens slag i form af to torpedoer.[2]

Vraget i Skagerrak

Vraget står støt på kølen på havbunden i Skagerrak
Foto: Statnett

Vragets nøjagtige position forblev ukendt i mere end 80 år. En sonarundersøgelse i april 2017 lokaliserede vraget, men identificerede det ikke. Skibet står støt på kølen på havbunden, nær en nedsænket elektrisk kabel mellem Norge og Danmark, der drives af Statnett. Vraget ligger ca. 11 sømil fra Kristiansand, på ca. 490 meters dyb. En senere ekspedition for at identificere vraget, bekræftede i juni 2020, at det var Karlsruhe.[3]

Referencer

  1. ^ Kampen om Kristiansand Arkiveret 21. juli 2015 hos Wayback Machine af den tyske kontreadmiral Otto Schenk (1940) (norsk)
  2. ^ Geschichte der deutschen Marine - Leichter Kreuzer Karlsruhe (tysk) german-navy.de
  3. ^ "Norges lengste vrakfunn bare meter fra hovedstrømkabel" (norsk). NRK. Hentet 6. september 2020.
MarineSpire
Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Militær


Medier brugt på denne side

Multibeam image of German cruiser Karlsruhe.png
Forfatter/Opretter: iSURVEY AS, Licens: CC BY-SA 4.0
Multibeam image of German cruiser Karlsruhe captured by ROV sensors from the vessel Olympic Taurus. The company obtaining and processing the data was iSURVEY AS, on behalf of Statnett.
Bundesarchiv Bild 102-12746, Kaiser-Wilhelm-Kanal, Kreuzer "Karlsruhe".jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-12746 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Weltreise des deutschen Kreuzers "Karlsruhe"!
Der deutsche Kreuzer "Karlsruhe" passiert auf seiner Weltreise den Kaiser-Wilhelm-Kanal
HMS Truant.jpg
British T class submarine HMSM TRUANT underway, coastal waters
Anchor pictogram.svg
an anchor symbol, fit for U+2693