Karlsborgs fæstning

Karlsborgs fæstning
Garnisonskirken

Karlsborgs fästning på Vanäs odde i Vättern påbegyndtes i 1819 for at virkeliggøre den såkaldte centralforsvarsidé. Det oprindelige navn var Vanäs fästning og stedet valgtes af Baltzar von Platen i forbindelse med bygningen af Götakanalen. Kanalbyggeriet startede i Forsvik, 7 km nordvest for Vanäs.

Fæstningen er et af Nordeuropas største bygningsværker og er hovedsageligt opført i kalksten fra Omberg. På grund af mindskede bevillinger varede det til 1870 før fæstningen fungerede, og først i 1909 var den helt færdig. For at kompensere for den artilleritekniske udvikling byggedes i begyndelsen af 1900-tallet Vabergets fästning 5 km mod vest for at beskytte fæstningen. Meningen var, at regering og centrale ledelsesfunktioner i tilfælde af angreb mod riget skulle trække sig tilbage til denne fæstning midt i landet. Selv Riksbankens guldreserve skulle beskyttes i fæstningen i urolige tider.

Byen Karlsborg vokset op omkring fæstningen. Det var fra begyndelsen hovedsageligt et boligområde for personel ved fæstningens virksomheder, men den voksede op til en by, også i kraft af Götakanalen som går gennem byen. Siden fæstningen udgik af krigsorganisationen i 1918, har den blandt andet været garnison for Göta signalregemente (S 2) og siden 1984 også for Livregementets husarer (K 3). Ved fæstningen lå tidligere en ammunitionsfabrik. Det tidligere fabriksområde bebygges nu med boliger.

I 1935 blev Karlsborgs fæstning et statsligt bygningsmindesmærke. Særlig seværdig er Garnisonskirken. Den er en del af den centrale bygning, "slutvärnet". Garnisonskirken ligger på anden sal over Fæstningsmuseet. Kirken var tænkt som plenumsal for riksdag og regering i urotider. I loftet hænger en lysekrone af bajonetter.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 58°31′55″N 14°31′50″Ø / 58.53194°N 14.53056°Ø / 58.53194; 14.53056

Medier brugt på denne side