Karl den Store
| Karl den Store | |
|---|---|
 Statue af Karl den Store i Frankfurt am Main. Han bærer den verdslige magts symbol, rigssværdet, og kejsermagtens symbol, rigsæblet, dvs. jordkloden. | |
| Kejser af Romerne | |
| Kroning | 25. december 800 Peterskirken, Rom |
| Regerede | 25. december 800 – 28. januar 814 |
| Forgænger | Ubesat (Titlen sidst indehavet af Romulus Augustus som kejser af Det Vestromerske Rige) |
| Medkejser | Ludvig den Fromme (813–814) |
| Efterfølger | Ludvig den Fromme |
Konge af Frankerne
| |
Konge af Lombarderne
| |
| Ægtefæller | Desiderata (770–771) Hildegard 771–783) Fastrada (784–794) Luitgard (794–800) |
| Børn | Blandt andre: Pippin den Pukkelryggede Karl den Yngre Pippin af Italien Ludvig den Fromme |
| Hus | Karolingerne |
| Far | Pipin den Lille |
| Mor | Bertrada af Laon |
| Født | 2. april 742/747/748[1] |
| Død | 28. januar 814 Aachen, Frankerriget |
| Hvilested | Domkirken i Aachen |
| Signatur |  |
Karl den Store (tysk: Karl der Große, latin: Carolus Magnus, fransk/engelsk: Charlemagne[2]) (2. april 742, 747 eller 748[1] – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Liv
Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da denne døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien via Roncesvallespasset, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet.
773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel.
Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne.
Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin.
Blandt Karls vidtrækkende politiske tiltag var en møntreform, der dannede det tredelte karolingiske møntsystem, der kom til at præge pengevæsenet i store dele af Europa i mange hundrede år.[3]
Han blev efterfulgt af sin eneste overlevende søn, Ludvig den Fromme.
Eftermæle
Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland – to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie.
I populærkultur
Skuespiller og sanger Christopher Lees symfoniske metal konceptalbum Charlemagne: By the Sword and the Cross[4] og dets heavy metalopfølger Charlemagne: The Omens of Death omhandler begge begivenheder i Karl den Stores liv.[5]
Se også
- Tysk-romerske kejsere
Noter
- ^ a b Karl Ferdinand Werner: Das Geburtsdatum Karls des Großen, in: Francia 1, 1973, pp. 115–157 (online);
Matthias Becher: Neue Überlegungen zum Geburtsdatum Karls des Großen, in: Francia 19/1, 1992, pp. 37-60 (online Arkiveret 17. november 2013 hos Wayback Machine);
R. McKitterick: Charlemagne. Cambridge 2008, p. 72. - ^ Charlemagne, Encyclopedia Brittanica
- ^ Jensen, Jørgen Steen: opslagsordet karolingermønter i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 23. december 2020.
- ^ Michaels, Sean (5. januar 2010). "Christopher Lee to release 'symphonic metal' album, The man who played Dracula and Saruman is to tell the story of Charlemagne, the first Holy Roman Emperor, through the universal language of metal". The Guardian. Hentet 1. januar 2013.
The man who played Dracula, Saruman and the Man with the Golden Gun is now to portray Charlemagne – through the medium of song. Actor Christopher Lee is to release an album of "symphonic metal", telling the story of his own direct ancestor, the first Holy Roman Emperor.
- ^ Farrell, John (28. maj 2012). "Christopher Lee Celebrates 90th Birthday By Recording Heavy Metal". Forbes. Hentet 1. januar 2013.
'Let Legend Mark Me As King;' and 'The Ultimate Sacrifice,' arranged by Judas Priest lead guitarist Richie Falkner, are part of a new album, Charlemagne: The Omens of Death.
Eksterne henvisninger
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Personer/NavneC/Charlemagne.htm Arkiveret 25. september 2003 hos Wayback Machine
Karl den Store Død: 28. januar 814 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Pipin den Lille | Konge af Frankerne 768 – 814 med Karloman 1. (768–771) med Karl den Yngre (800–811) | Efterfølgende: Ludvig den Fromme |
| Foregående: Desiderius | Konge af Italien 774 - 814 med Pippin (781–810) med Bernhard (810–818) | |
| Ubesat Forrige indehaver af titlen: Romulus Augustussom kejser af Det Vestromerske Rige | Romersk kejser 800 - 814 med Ludvig den Fromme (813–814) | |
Italienske konger mellem 476 og 963 | ||
|---|---|---|
| Uden for dynasti |
| |
| Ostrogoterne |
| |
| Byzantinske |
| |
| Langobardiske |
| |
| Karolingerne |
| |
| Uden for dynasti (ikke anerkendte 887–933) |
| |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sémhur, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the rise of Frankish Empire, from 481 to 814.
An svg version of File:Europe 814.jpg with corrections.
List of corrections:
- Avar Khaganate was disestablished c. 803;
- Bulgarian-Frankish border was at the river Tizsa (Theiss) (see S. Rucniman, History of the First Bulgarian Empire);
- north-eastern border of Bulgaria beyond the Danube delta (see R. Crampton, A Concise History of Bulgaria, Cambridge UP, 2006);
- Serdica (Sofia) was part of the First Bulgarian Empire by the 814 peace treaty between the Bulgarians and Byzantines (see Cambridge Medieval History, vol. 4 (1923) and R. Crampton, loc. cit.)
- Kingdom of Galicia, not Asturias (see The New Penguin Atlas of Medieval History, 1992, 42-45, and Das Mittelalter: Streifzug durch eine Epoche, National Geographic Deutschland, jan. 2015, 57)
- Croatian, Serbian, Paganian, Zachlumian, Travunian, Dioclean borders (see N. Budak, Hrvatska Povijest od 550. do 1100., 2018; T. Živković, On the northern borders of Serbia in the early middle ages, 2001; S. Ćirković, The Serbs, 2004; P. Komatina, On the Serbian-Bulgarian border in the 9th and the 10th centuries, 2015 etc.)
- Bosnian (N. Budak 2018; Tibor Živković, On the Beginnings of Bosnia in the Middle Ages, 2010; Muhamed Hadžijahić, Povijest Bosne u IX i X stoljeću, 2004; Relja Novaković, Where was Serbia from the 7th to the 12th century: Conclusion and summary of the monograph, 1981-2010; etc.)