Karl Lamprecht

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Karl Lamprecht
Personlig information
Født	25. februar 1856 Jessen, Sachsen-Anhalt, Tyskland
Død	10. maj 1915 (59 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland
Bopæl	Kongeriget Preussen
Søskende	Georg Lamprecht, Hugo Lamprecht
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen, Leipzig Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München
Medlem af	Königlich Sächsischer Altertumsverein, Leipziger Universitäts-Sängerschaft zu St. Pauli in Mainz, StMV Blaue Sänger Göttingen, AMV Makaria Bonn, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kunsthistoriker, økonom, historiker, forfatter, filosof
Fagområde	Historie, økonomisk historie, økonomi, kulturhistorie
Arbejdsgiver	Bonns Universitet, Leipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg
Arbejdssted	Marburg, Bonn
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æresdoktor af Columbia University, Æresdoktor ved Universitetet i Oslo
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karl Gotthart Lamprecht (født 25. februar 1856 i Jessen i Preussen, død 10. maj 1915 i Leipzig) var en tysk historiker.

Lamprecht uddannede sig omhyggelig, ikke blot i historie, men også i litteratur- og kunsthistorie, jura og nationaløkonomi. 1885 blev han professor i Bonn; 1890 forflyttedes han til Marburg; siden 1892 var han knyttet til Leipzigs Universitet. Han har udfoldet en rig forfattervirksomhed på de områder, hans ungdomsstudier havde ført ham ind på; men hans hovedværker er Deutsches Wirtschaftsleben im Mittelalter (4 bind, 1886), en dybtgående, økonomisk skildring af høj værdi, og Deutsche Geschichte (12 bind, 1890—1909, med et supplement, Zur jüngsten deutschen Vorgangenheit, 3 bind, 1902—04), en særdeles åndfuld fremstilling af hovedtrækkene i Tysklands historie med tonen på den indre kulturudvikling. Det sidste værk blev fra nogle sider løftet til skyerne, fra andre sider stærkt angrebet.

Lamprecht stillede sig i en skarp modsætning til den Rankeske skole: medens denne lægger hovedtonen på den politiske historie og de enkelte fremragende personligheder, satte han i stedet historievidenskabens mål i at studere og forstå kulturtilstandene og deres sammenhæng, og i en række småskrifter, for eksempel Alte und neue Richtungen in der Geschichtswissenschaft (1898), Die kulturhist.orische Methode (1900) forsvarede han sin metode og sine resultater. En frugt af hans studieretning var oprettelsen ved Leipzigs Universitet af et Institut für Kultur- und Universalgeschichte. Ved sin brede kundskab og sin fine forståelse af vekselforholdet mellem de forskellige kulturfænomener har Lamprecht sikkert tilført den tyske historiegranskning et friskt og livskraftigt element.

• Lamprecht, Karl Gotthart i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)