Karl Felix af Sardinien-Piemont

Karl Felix af Sardinien-Piemont

Carlos Félix de Cerdeña, por Jean Baptiste Isabey.jpg

Personlig information
Født6. april 1765 Rediger på Wikidata
Torino Rediger på Wikidata
Død27. april 1831 (66 år) Rediger på Wikidata
Torino Rediger på Wikidata
GravstedBasilica di Superga, abbaye d'Hautecombe Rediger på Wikidata
FarViktor Amadeus 3. af Sardinien-Piemont Rediger på Wikidata
MorMaria Antonia af Spanien Rediger på Wikidata
SøskendeAmedeus Alexander af Savoyen,
Maria Elisabetta Carlotta af Savoyen,
Viktor Emanuel 1. af Sardinien,
Karl Emanuel 4. af Sardinien,
Maria Josefina af Savoyen,
Maria Teresa af Savoyen,
Maria Carolina af Savoyen,
Giuseppe Benedetto af Savoyen,
Maurizio Giuseppe af Savoyen, hertug af Montferrat,
Maria Anna af Savoyen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMaria Kristina av Bägge Sicilierna (fra 1807) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKonge, statsoverhoved Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSankt Alexander Nevskijs Orden,
Andreasordenen,
Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden,
Italienske millitærorden,
Ridder af den Gyldne Vlies med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Signature of Charles Felix, Duke of Genoa future King of Sardinia.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Felix Josef Maria, (italiensk: Carlo Felice Giuseppe Maria) (6. april 1765 i Torino27. april 1831 samme sted) var konge af Sardinien fra 1821 til 1831. Fra 1824 til 1831 var han også hertug af Savoyen.

Karl Felix var en yngre søn af Viktor Amadeus 3. af Sardinien-Piemont (1779 – 1849). Efter faderens død kom Karl Felixs ældre brødre på tronen. Brødrene efterlod sig imidlertid ikke arveberettigede sønner, og det endte med, at Karl Felix blev konge.

Karl Felix var gift med Maria Kristina (1779 – 1849), der var datter af Ferdinand 1. af Begge Sicilier og Maria Karolina af Østrig. Parret fik ingen børn, og efter Karl Felixs død blev tronen overtaget af den fjerne slægtning Karl Albert af Sardinien-Piemont (1799 – 1849).

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Héraldique meuble couronne royale allemande.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Signature of Charles Felix, Duke of Genoa future King of Sardinia.png
Signature of Charles Felix, Duke of Genoa future King of Sardinia
Carlos Félix de Cerdeña, por Jean Baptiste Isabey.jpg
Carlo Felice Giuseppe Maria, duque de Saboya, Piamonte y Aosta, rey de Cerdeña desde 1821 a 1831, nació en el Palacio Real de Turín el 6 de abril de 1765, hijo de Víctor Amadeo III de Cerdeña (1726-1796) y de María Antonia de Borbón, infanta de España (1729-1785). Se casó por poderes en Palermo el 7 de marzo de 1807, matrimonio ratificado en Turín el 6 de abril, con la princesa María Cristina de Borbón (1779-1849), hija del rey Fernando I de las Dos Sicilias y de la archiduquesa María Carolina de Austria. Murió, sin herederos, en su ciudad natal el 27 de abril de 1831. La presente miniatura debe fecharse en 1821, durante el primer año de su reinado, pues entre las condecoraciones con las que está representado; orden de la Annunzziata, orden de San Maurizio y Lazzaro, orden de San Gennaro, orden del mérito militar y civil de Saboya; falta el Toisón de Oro, que le fue concedido por el emperador Francisco II en 1822. El anónimo pintor debe ser relacionado con el entorno de Jean-Baptiste Isabey. Siguió el modelo creado por el maestro francés para las miniaturas del periodo de la Restauración (1815-30) y que estableció durante su estancia en Viena, entre 1812 y 1815, cuando, comisionado por Talleyrand, se convirtió en el pintor oficial del Congreso. Este tipo de retratos, de cierto heroísmo, se extendió rápidamente a Inglaterra y a toda Europa (Texto extractado de Espinosa, Carmen: Las miniaturas en el Museo Nacional del Prado. Catálogo razonado, Madrid, Museo del Prado, 2011).