Karl Barth

Karl Barth
(c) Bundesarchiv, Bild 194-1283-23A / Lachmann, Hans / CC-BY-SA 3.0 marts 1956
Personlig information
Født	10. maj 1886(1886-05-10) Basel, Schweiz
Død	10. december 1968 (82 år) Basel, Schweiz
Gravsted	Friedhof am Hörnli
Nationalitet	Schweizisk
Religion	Reformert
Politisk parti	Schweiz' Socialdemokratiske Parti, SPD
Far	Fritz Barth
Søskende	Heinrich Barth, Peter Barth
Ægtefælle	Nelly Barth
Familie	Theodor Barth (fætter / kusine)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen
Medlem af	Académie des sciences morales et politiques, Zofingia, American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Teolog, pastor, universitetslærer
Arbejdsgiver	Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen, Westfälische Wilhelms-Universität, Duke University, Basels Universitet
Arbejdssted	Tübingen, Marburg, Berlin, Bern, Basel
Elever	Ernst Kähler
Kendt for	Bidrag til den dialektiske teologi
Påvirket af	Athanasius af Alexandria, Augustine af Hippo, John Calvin, Martin Luther, Hermann Kutter, Christoph Blumhardt, Franz Overbeck, Søren Kierkegaard, Friedrich Schleiermacher, Wilhelm Herrmann, Hermann Cohen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Honorary doctor of the University of Edinburgh, Æresdoktor ved Universitetet i Genève, honorary doctor of the University of St Andrews, Honorary doctor of the University of Oxford, docteur honoris causa de l'université de Strasbourg med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karl Barth (født 10. maj 1886 i Basel, død 10. december 1968 i Basel) var en schweizisk evangelisk-reformert teolog og sammen med Rudolf Bultmann faderen til den dialektiske teologi, begyndende med hans kommentar til Romerbrevet fra 1919. Kommentaren var en reaktion efter 1. Verdenskrig på 1800-tallets liberale teologi, som havde lagt vægt på den historiske Jesus og havde et ideal om en syntese mellem kristendommen og kulturen. Nu blev vægten lagt på den kerygmatiske Kristus (den forkyndte Kristus).

I 1930'erne formulerede han sammen med Martin Niemöller og Dietrich Bonhoeffer synspunkterne for den tyske bekendelseskirke, en bevægelse som blev stiftet med Barmenerklæringen fra 1934.^[1] Barth havde en stor indflydelse på 1900-tallets teologi og er blevet kaldt ”det 20. århundredes kirkefader”.^[2]

Liv og karriere

Barth blev født i Basel og tilbragte sin barndom i Bern. Fra 1911 til 1921 var han reformert præst i byen Safenwii i Kantonen Aargau. I 1913 giftede han sig med Nelly Hoffman, en talentfuld violinist. De fik fire sønner og en datter. Senere blev han professor i teologi i Göttingen (1921–1925), i Münster (1925–1930) og i Bonn (1930–1935) (Tyskland).

Da han arbejdede i Göttingen, mødte han Charlotte von Kirschbaum, som blev hans sekretær og assistent, og som havde en væsentlig indflydelse på hans arbejde med Kirchliche Dogmatik, et værk på omkring 9000 sider. Værket udkom mellem 1932 og 1967. I 1935 var Barth nødt til at forlade Tyskland, da han nægtede at sværge troskab til Adolf Hitler. Han vendte tilbage til Schweiz, hvor han var professor i Basel i årene 1935-1962.

Teologi

Ifølge Barths teologi er der mellem Gud og mennesket en ”uendelig kvalitativ forskel”. Gud er ”den helt anderledes” (på tysk "der ganz Andere"), uanskuelig, hellig og evig. Mennesket er en synder, der står under Guds dom. Mennesket kan ikke erkende Gud og kan ikke tilvejebringe sin egen frelse eller forsoning med Gud.^[3]

Kun Gud kan tilvejebringe Gudserkendelse, frelse og forsoning. Det sker ved Guds åbenbaring for mennesket. Denne åbenbaring har sit midtpunkt i Jesus Kristus. Der er tale om en ensidig handling fra Guds side, og denne handling er kendetegnet ved nåde. Mennesket stod egentlig under Guds dom, hvis Gud ikke handlede.^[3]

Det dialektiske skema ser således ud:

Tese: Gud er hellig og evig.

Antitese: Mennesket er en synder, som står under Guds dom, og som ikke ved egen kraft kan blive forsonet med Gud.

Syntese: Gud og mennesket bliver forsonet i kraft af Guds ensidige nådige indgriben ved Jesus Kristus.

Barth bruger som regel ikke denne strenge tredeling. Med sin "dialektik" vil han først og fremmest understrege afstanden mellem Gud og menneske. Gud er ”den helt anderledes", og han åbenbarer sig ”lodret fra oven” ("senkrecht von oben"). Der er ikke noget, mennesket kan gøre på det punkt. Åbenbaringen og frelsen er udelukkende Guds værk.

Barth tager kraftigt afstand fra den naturlige teologi, der går ud på, at mennesket kan opnå erkendelse af Gud ud fra naturlige kilder, først og fremmest den menneskelige fornuft. Der er ikke nogen ”naturlig” vej fra menneske til Gud, hvad enten det er gennem religion, politik, erkendelse eller moral. Der er ikke noget ”tilknytningspunkt” i det rent menneskelige, hvorved mennesket kan nærme sig Gud, siger Barth.

Som modsætning til den naturlige teologi opstiller Barth sin åbenbaringsteologi. Erkendelsen af Gud sker i kraft af Guds åbenbaring af sit ord ”lodret fra oven”. Teologien må tage udgangspunkt i det gode budskab om Guds ord. Gud har åbenbaret sig i Jesus Kristus. Frelsen sker gennem en ensidig, fri nådeshandling fra Guds side, idet han sendte sin søn, Jesus Kristus, og lod ham lide soningsdøden på korset. Det var ikke noget, som Gud var nødt til at gøre. Han gjorde det af sin godhed og nåde.

Betegnelsen ”dialektisk teologi” stammer ikke fra Barth, men fra andre. Selv foretrak han betegnelsen ”Guds ords teologi” ("Theologie des Wortes Gottes").^[4]

Udvalgte værker

• Der Römerbrief, 1919, 2. udgave 1922.
• Die Kirchliche Dogmatik. 14 bind, 1932-1967.

Referencer

Litteratur

• Dierken, Jörg: Karl Barth. I: Friedrich Wilhelm Graf: Klassiker der Theologie. Bd. II: Von Richard Simon bis Karl Rahner. C. H. Beck, Tübingen. ISBN 3406528015.
• Godsey, John (1983): Karl Barth i krydsforhør. Rasmus Fischers Forlag 1963.
• Grane, Leif (1967): Tidehverv. En antologi. Udvalg og indledning ved Leif Grane. Nr. 185 i serien Gyldendals uglebøger. Gyldendals Forlag. Med bidrag af: Gustav Brøndsted, N.I. Heje, N. Otto Jensen, Tage Schack, K. Olesen Larsen, Otto Andersen, Børge Diderichsen, K.L. Aastrup, Knud Hansen (teolog), Kaj Thaning, Tage Wilhjelm, H. Østergaard-Nielsen, Vilhelm Krarup. Artikler fra det teologiske tidsskrift Tidehverv. DK5=20.4
• Hauge, Hans (1989): Transteologi: religion (subjekt) og evangelium i postmoderne regi. Forlag: Aros. DK5=20.7. ISBN 87-7003-514-8
• Lindhardt, P. G. (1961, 1954): Religion og evangelium. Fem folkelige foredrag. Forlag: Hans Reitzel. DK5=23.
• Lindhardt, P. G. (1981): ...sådan set. København: Gad. ISBN 87-12-52935-4 DK5=99.4
• Müller, Mogens (1978): Jesus-opfattelser – i den nytestamentlige forskning. Religion: tekster og temaer. København: Nyt Nordisk Forlag. DK5=22.91. ISBN 87-17-02477-3
• Nielsen, Bent Flemming (2000, 1997): Karl Barth. Nr. 5 i Profil-serien. Anis Forlag. ISBN 87-7457-204-0. DK5=23. DK5=99.4 Barth, Karl.
• von Padberg, Lutz E. (2004): Von Tertullian bis Bonhoeffer. Was Theologen lesen sollten. European Theological Books, London. ISBN 9783833422775
• Schjørring, Jens Holger (1980): Kristendom og socialt engagement: V. Ammundsen og hans samtid. Berlingske Forlag 1980. ISBN 87-19-40107-8.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karl Barth
• Karl Barth Hub (engelsk)
• Church Dogmatics, en kort opsummering på engelsk af Die Kirchliche Dogmatik (engelsk)
• Om Karl Barth i Time Magazine Arkiveret 24. maj 2013 hos Wayback Machine, 20. april 1962 (engelsk)