Karl Barry Sharpless

 Karl Barry Sharpless

Personlig information
Født28. april 1941 (82 år) Rediger på Wikidata
Philadelphia, Pennsylvania, USA Rediger på Wikidata
BopælPhiladelphia, San Diego, Massachusetts Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarvard Universitet,
Stanford University (1963-1968),
Dartmouth College (1959-1963, til 1963),
Friends' Central School (til 1959) Rediger på Wikidata
Medlem afNational Academy of Sciences,
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, kemiker Rediger på Wikidata
FagområdeKemi Rediger på Wikidata
Faglig interesseOrganisk syntese Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverStanford University, Massachusetts Institute of Technology, Scripps Research (fra 1990) Rediger på Wikidata
Påvirket afKonrad Emil Bloch Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserChemical Pioneer Award (1988),
Guggenheim-Stipendium (1987),
Scheelepriset (1991),
American Chemical Society Award for Creative Work in Synthetic Organic Chemistry (1983),
Remsen Award (1989) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Kemi 2022
Eksterne henvisninger
Karl Barry Sharpless' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Barry Sharpless (født 28. april 1941) er en amerikansk kemiker, der er kendt for sit arbejde med stereoselektive reaktioner. Han har som en af meget få personer modtaget nobelprisen i kemi to gange.

Han modtog 1/3 af nobelprisen i kemi i 2001 for sine studier af kiralt katalyserede oxidationsreaktioner (Sharpless epoxinering). De sidste 2/3 af prisen gik til Ryoji Noyori og William S. Knowles for deres studier af kiralt katalyseret hydrogenering.[1][2][3][4][5][6][7] I 2022 modtog han den igen sammen med Morten Meldal og Carolyn R. Bertozzi for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[8][9]

Han fik Tetrahedron Prize i 1993.

Referencer

  1. ^ Organic synthesis in Japan : past, present, and future : in commemoration of the 50th anniversary of the Society of Synthetic Organic Chemistry, Japan / editor in chief, Ryoji Noyori (1992)
  2. ^ Asymmetric catalysis in organic synthesis (1994)
  3. ^ T. J. Colacot. "2001 Nobel Prize in Chemistry". Platinum Metals Review 2002, 46(2), 82–83.
  4. ^ Ryoji Noyori Nobel lecture (2001)
  5. ^ Ryoji Noyori Nobel lecture video (2001)
  6. ^ Autobiography
  7. ^ Biographical snapshots: Ryoji Noyori, Journal of Chemical Education web site.
  8. ^ Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
  9. ^ The Nobel Committee for Chemistry (2022) Scientifc Background on the Nobel Prize in Chemistry 2022 CLICK CHEMISTRY AND BIOORTHOGONAL CHEMISTRY Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
USASpire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side