Karl August von Hardenberg

Karl August von Hardenberg
Personlige detaljer
Født	31. maj 1750 Essenrode, Niedersachsen, Tyskland
Død	26. november 1822 (72 år) Genova, Italien
Gravsted	Neuhardenberg
Ægtefæller	Christiane, Komtesse af Reventlow (1774-1788) Sophie von Lenthe (1788-1800) Charlotte Schönemann (1807-1822)
Børn	Lucie von Hardenberg, Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
Mor	Anna Sophia Ehrengart
Far	Christian Ludwig von Hardenberg
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen
Udmærkelser	Sankt Aleksandr Nevskijs Orden Storkors af Æreslegionen Andreasordenen Skt. Stanislaus-ordenen Serafimerordenen Jernkorset Ridder af Sankt Aleksandr Nevskij-ordnen Sankt Annas Orden, 1. klasse 2. klasse af Den røde ørns orden storkorset av Karl IIIs orden honoris causa Johanniterordenen Annunziataordenen Hubertusordenen Den Sorte Ørns Orden Elefantordenen
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ridder af Elefantordenen 1814

Carl August von Hardenberg eller Karl August friherre (fra 1814 fyrste) von Hardenberg (31. maj 1750 i Essenrode, i dag i Lehre – 26. november 1822 i Genova) var en preussisk statsmand og reformator. Han var preussisk udenrigsminister fra 1804. I 1807 blev han ledende minister og i 1810 blev han preussisk statskansler. Han fik gennemført en række vigtige reformer af forvaltning, erhvervsliv og uddannelse og tog også initiativet til bondebefrielse og ligestillingen af jøderne som statsborgere i 1812. Han gik ind for en liberal forfatningsstat og øgede medbestemmelse for borgerne. Indføringen af en forfatning fik han alligevel ikke gennem.

Reformarbejde

Uddybende artikel: Oktoberdekretet

Hardenberg arbejdede efter det preussiske nederlag til Frankrig på at få genetableret Preussen som en magtfaktor i de tyske stater. Han arbejdede i den forbindelse med en lang række reformforslag. Et af de mere kendte af Hardenbergs reformforslag var Riga Denkschrift fra (1807) som blev fremlagt for den preussiske konge Frederick Wilhelm III. I dette dokument gjorde Hardenberg rede for de tanker og ideer han havde gjort sig i forbindelse med sin tiltræden som ledende minister.^[1]

Referencer