Karl Alexander Müller

Karl Alexander Müller
Karl Alexander Müller, 2001.
Personlig information
Født	Karl Alexander Müller Basel, Schweiz
Død	9. januar 2023 (95 år) Zürich, Schweiz
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	ETH Zurich
Medlem af	Det slovenske akademi for videnskab og kunst, National Academy of Sciences (fra 1989), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988), Det polske videnskabernes akademi, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Universitetslærer, fysiker
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	IBM Research – Zurich[1], Universität Zürich
Kendte værker	superledning
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Dannie-Heineman-prisen (1987), Marcel Benoist pris (1986), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987), Fritz London Memorial Prize (1987), Æresdoktor ved Universitetet i Genève med flere
Nobelpris	Nobelprisen i fysik 1987
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel, død 9. januar 2023^[2]) var en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.

Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.

Müller var adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.