Karin Søjberg Holst

Karin Søjberg Holst
Borgmester i Gladsaxe Kommune
Embedsperiode
August 2002 – 10. juli 2017
ForegåendePeter Lawrence Brooker (SF)
Efterfulgt afTrine Græse (S)
Personlige detaljer
Født1. februar 1945 (79 år)
Politisk partiSocialdemokratiet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Karin Søjberg Holst (født 1. februar 1945[1]) var borgmester i Gladsaxe Kommune fra 2002 til 2017, valgt for Socialdemokraterne.[1]

Holst er student fra Gladsaxe Gymnasium[2] og efterfølgende uddannet bibliotekar,[1] hvilket hun har arbejdet som ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1983-1989[3] og ved Metalskolen i Jørlunde 1989-2002.[3]

Hun blev valgt til kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune i 1978,[3] og har bl.a. været formand for Teknik- og Miljøudvalget,[4] formand for Biblioteks- og Kulturudvalget[5] og formand for Børne- og Undervisningsudvalget inden hun i august 2002 blev borgmester. Hun trådte tilbage som borgmester den 10. juli 2017 og overlod borgmesterposten til Trine Græse.

Referencer

  1. ^ a b c "Karin Søjberg Holst (A) | Gladsaxe Kommune". Arkiveret fra originalen 26. juni 2015. Hentet 25. juni 2015.
  2. ^ BGM Online 823 - Bagsværd/Søborg Bladet - Uge 07
  3. ^ a b c KVINFOs Ekspertdatabase - Karin Søjberg Holst, Borgmester
  4. ^ Kvinder i kommunalpolitik giver mere velfærd - UgebrevetA4.dk
  5. ^ Gladsaxes nye førstemand

Medier brugt på denne side

Gladsaxe Kommune shield.png
Shield of Gladsaxe Municipality (2007)