Karikatur

Denne karikaturtegning fra reformationen viser en munk som "Djævelens sækkepibe" i protestantisk propaganda. Den er tegnet af Erhard Schön, en protestantisk træsnitkunstner og maler.

En karikatur er en fremstilling af personer, hvis karakteristiske træk overdrives på komisk og ikke altid smigrende måde. Karikaturtegnerne og skuespillernes ofre er især kendte personer som politikere, skuespillere og forfattere.

Etymologi

Ordet "karikatur" stammer fra italiensk: caricare (fransk charger), som betyder "at belæsse" eller "at overdrive". Det henviser til, at personer eller genstandes karakteristiske træk på karikaturtegninger ofte er overdrevet eller fremhævet.[1]

Nutidige karikaturer

Karikatur på Søren Kierkegaard.

Kendte karikaturtegnere er de tolv tegnere, der tegnede Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten. Ofte har magthavere været ofre for tegnernes pen som Hitler og Anders Fogh Rasmussen. I den danske guldalder lavede blandt andet Fritz Jürgensen og Wilhelm Marstrand karikaturtegninger. Med deres vittige penne spiddede de respektløst tidens notabiliteter som H.C. Andersen, Oehlenschläger og Søren Kierkegaard.

I Danmark udkom i årevis "julehæfter" som Svikmøllen og Blæksprutten, der veloplagt skildrede det forløbne års begivenheder og "kvajpander" i satirisk karikeret streg.

Bo Bojesen, Roald Als og Jens Hage medvirker både her og i aviserne.

Karikatur kan også laves som fotomontage; på dette område er Marinus Jakob Kjeldgaard en dreven kunstner.

Berømte karikaturer

Da Napoleon Bonaparte kom til magten i 1799, beordrede han alle satiriske udgivelser i Paris nedlagt og gav politichefen Joseph Fouché besked om, at han ikke ville tolerere, at vittighedstegnere tog sig friheder med hans udseende. Den engelske karikaturtegner James Gillray tegnede en karikatur af Napoleons kroningsoptog. Napoleon forlangte rasende, at enhver, som prøvede at bringe tegningen ind i Frankrig, skulle fængsles. Han sendte også en formel diplomatisk klage mod Gillray gennem sin ambassadør i London og svor på, at han efter en invasion af England personligt ville opspore kunstneren. Da Napoleon i 1802 forhandlede med England om Amiens-traktaten, ville han have en passus med, om at vittighedstegnere, som tegnede ham, var at betragte som mordere og falsknere og skulle udleveres og stilles for retten i Frankrig. Forvirret afslog de engelske forhandlere kravet.[2]

Charles Philipons udkast til hans berømte pære-karikatur af kong Louis-Philippe af Frankrig, tegning fra 1831.

Da den franske kunstner Charles Philipon (1800-61) lancerede det satiriske ugeblad La Caricature, fremstillede han kong Louis-Philippe, som han anklagede for korruption og uduelighed, i form af en pære. Kongen blev rasende, fik produktionen af tidsskriftet standset, og alle usolgte eksemplarer i Paris' kiosker købt op. I november 1831 blev Philipon anklaget for "fornærmelser mod kongens person", og i en propfyldt retssal takkede han anklagerne for at have sørget for at få en så farlig mand som ham selv arresteret, men påpegede, at de havde sjusket, når de havde glemt at arrestere alt med pæreform. Også pærerne selv burde arresteres. Hver eneste af de tusindvis af pærer, der hang i træer rundt om i Frankrig, var kriminelle og burde fængsles. Retten morede sig ikke, og Philipon sad et halvt år i fængsel, hvorpå han året efter gentog pære-spøgen i et nyt tidsskrift, Le Charivari. Det resulterede i et nyt fængselsophold; i alt sad han to år i fængsel for at have tegnet kongen som en frugt.[3]

"Gargantua" af Honoré Daumier, også en karikatur af kong Louis-Philippe.

Moderne digitale karikaturer

I internettets tidsalder er interessen for karikaturtegninger blevet endnu større og har udviklet sig fra at være tegnet i hånden, til nu at blive produceret digitalt vha. programmer. Hvor det før i tiden var populært for kunstnere at sidde ved turistområder og tegne turister, har kunstnere nu taget en mere moderne tilgang til tingene og udnytter derfor internettet til sælge deres kunstværker.

Henvisninger

  1. ^ C.E. Jensen, Karikatur-Album, bind 1, 1906, s. 6.
  2. ^ Alain de Botton: Statusjag (s. 165-7), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3
  3. ^ Alain de Botton: Statusjag (s. 164-5)

Kilder

  • C.E. Jensen, Karikatur-Album, 2 bind, A. Christiansens Forlag, 1906. For en grundig gennemgang af den ældre karikaturtegningshistore.
TalebobleSpire
Denne tegneserieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Teufels Dudelsack.gif
The caricature shows a fat monk, used as bagpipe by the devil. The monk-bagpipe is not Martin Luther (as asserted in some popular literature), but a representative of contemporaneous monasticism which is denunciated to be inspired by the devil. The German text says:

Once I (the devil) piped here and there
with such pipes, which where very numerous.
I piped many fairy tales, dreams and fantasies.
Now it's over and the pipes destroyed (by the Lutheran reformation)
which makes me sad and angry.
But I hope this won't last long
because in the world there is enough haughtiness,
sin, fraud and ruse.

Philipon Metamorphose Louis-Philippe en poire.jpg
Charles Philipon, La Métamorphose du roi Louis-Philippe en poire (The Metamorphosis of King Louis-Philippe into a Pear), Department of Prints and Photographs, B 16, Rés. Philipon, Bibliothèque Nationale de France. Pen-and-bister-ink drawing.
Honoré Daumier - Gargantua.jpg
Gargantua, a lithography by Honoré Daumier
Speech balloon.svg
En simpel talebobbel