Karen Margrethe Pedersen (født 1949)

Ikke at forveksle med Karen Margrethe Pedersen (født 1944).

Karen Margrethe Pedersen (født 23. februar 1949 i Aarhus[1]) er en dansk sprogforsker, som især har fokuseret på de sproglige forhold i grænselandet mellem Danmark og Tyskland.[2][3]

Karriere

Karen Margrethe Pedersen blev født og voksede op i Aarhus, hvor hun tog studentereksamen ved Marselisborg Gymnasium i 1967.[1] Hun færdiggjorde en cand.mag i dansk og engelsk ved Aarhus Universitet i 1975 og arbejdede i 1977-79 som timelærer i Tønder. I 1979 blev hun adjunkt ved Tønder Statsseminarium, og mens hun havde denne stilling, var hun i 1983 og 1986 projektleder ved Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa. Her blev hun lektor fra 1987.[4] Samtidig var hun i perioden 1987-1995 timelærer ved Danmarks Lærerhøjskoles Haderslev-afdeling og Pädagogische Hochschule i Flensborg.[1] I 1997 var hun kortvarigt konstitueret formand for Sprogforeningen[4] da daværende formand Jørgen Mågård gik af efter generalforsamlingen ikke stemte for en omdannelsen til fond.[5] I 2000 tog hun suppleringsfag i teoretisk antropologi ved Aarhus Universitet. I 2002 blev hun dr.phil ved at forsvare afhandlingen Dansk sprog i Sydslesvig. Det danske sprogs status inden for det danske mindretal i Sydslesvig.[1]

Fra 2006 var hun lektor på Syddansk Universitet i Sønderborg efter det havde fusioneret med Institut for Grænseregionsforskning. Hun modtog i 2007 Sprogforeningens Sprog- og Kulturpris. Hun gik på pension i 2014.[4]

Kilder

  1. ^ a b c d "Syddansk Universitet, Årsberetning 2002: Disputatser og ph.d.-afhandlinger". Det humanistiske fakultet.
  2. ^ Lund, Jørn (2016-12-06). "De danske dialekter har det svært". Grænseforeningen.dk. Hentet 2023-08-12.
  3. ^ Staugaard, Bente (2007-05-15). "Sprogforsker fik sprogprisen". JydskeVestkysten. Hentet 2023-08-12.
  4. ^ a b c "Modtager af sprog- og kulturprisen 2007". Sprogforeningen. Hentet 2023-08-12.
  5. ^ "Går i protest". Politiken. 1996-10-30. s. 4.