Kap Verde

Republikken Kap Verde

República de Cabo Verde  (portugisisk)
Motto"Unidade, Trabalho, Progresso"
(portugisisk: "Enhed, Arbejde, Fremskridt")
 Kap Verdes placering  (mørkeblå) – i Afrika  (lyseblå og mørkegrå) – i den Afrikanske Union  (lyseblå)  –  [Forklaring]
 Kap Verdes placering  (mørkeblå)

– i Afrika  (lyseblå og mørkegrå)
– i den Afrikanske Union  (lyseblå)  –  [Forklaring]

Kap Verdes placering
Hovedstad
og største by
Praia
14°55′N 23°31′V / 14.917°N 23.517°V / 14.917; -23.517
Officielle sprogPortugisisk
Anerkendte regionale sprogKap Verde-kreol
Demonymkapverder
RegeringsformRepublik
José Maria Neves
Ulisses Correia e Silva
Uafhængighed
• fra Portugal
5. juli 1975
Areal
• Total
4.033 km2  (nr. 172
• Vand (%)
ubetydeligt
Befolkning
• Anslået 2010
516.733[1] (nr. 165)
• Folketælling 2009
509.000[2]
• Tæthed
125,5/km2  (nr. 79)
BNP (KKP)Anslået 2008
• Total
1,749 mia. USD[3]
• Pr. indbygger
3.472 USD[3]
BNP (nominelt)Anslået 2008
• Total
1,744 mia. USD[3]
• Pr. indbygger
3.464 USD[3]
HDI (2007)Stigning 0,708[4] (medium) (nr. 121)
ValutaEscudo (CVE)
TidszoneUTC-1 (CVT)
UTC-1 (findes ikke)
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
CV1
Luftfartøjs-
registreringskode
D4
Internetdomæne.cv
Telefonkode+238
ISO 3166-kodeCV, CPV, 132
  1. Uofficiel, bruges ikke på FN's liste over kendingsbogstaver.

Kap Verde (portugisisk: Cabo Verde) er en øgruppe og selvstændig republik i Atlanterhavet, beliggende ca. 500 km ud for Afrikas vestkyst. Navnet betyder "grønt forbjerg".

De dengang ubeboede øer blev opdaget af portugiserne under de store opdagelsesrejser i midten af det 15. århundrede og blev senere brugt som knudepunkt for den portugisiske slavehandel. Kap Verde blev selvstændig i 1975 efter nellikerevolutionen i Portugal den 25. april 1974. Kap Verdes største by er hovedstaden Praia, der ligger på øen São Tiago, som samtidig er Kap Verdes mest folkerige ø.

Historie

Opdagelsen af øerne

Henrik Søfareren finansierede de første portugisiske opdagelsesekspeditioner langs Afrikas Atlanterhavskyst
Sir Francis Drake plyndrede Riberia Grande i 1582 og 1585

Den portugisiske prins Henrik Søfareren engagerede den venetianske kaptajn og opdagelsesrejsende Alvise Cadamosto til at udforske atlanterhavskysten af Afrika. På Cadamostos anden færd i 1456 opdagede han flere af Kap Verdes øer.

Da Cadamosto og hans mænd ankom til Kap Verde, var øerne ubeboede, og på vegne af den portugisiske krone gjorde han krav på øgruppen. I det påfølgende årti udforskede kaptajnerne Diogo Dias og António Noli resten af øgruppen på vegne af Henrik Søfareren.

Portugisisk kolonisering og den første europæiske bosætning i troperne

Øerne er opkaldt efter halvøen Cap Vert i Senegal, som blev opdaget af portugiseren Dinis Dias i 1444. Da portugiserne i årene efter opdagede øerne i Atlanterhavet ud for Cap Vert, fik de navn efter denne halvø (på portugisisk Cabo Verde). I 1462 kom de til øen São Tiago (Santiago) for at grundlægge byen Ribeira Grande (nu Cidade Velha). Ribeira Grande var den første permanente europæiske bosætning i troperne.

Slavehandel

På grund af sin beliggenhed ud for Afrikas vestkyst, som var strategisk i forhold til handelsruten mellem Afrika, Europa og den nye verden, blev Kap Verde en vigtig havn og knudepunkt for slavehandelen.

Øgruppens økonomiske vækst som følge af slavehandelen tiltrak sig pirater, herunder Sir Francis Drake fra England. Drake plyndrede Riberia Grande (nu Cidade Velha) i 1582 og 1585. Efter et fransk angreb i 1712 mistede Riberia Grande sin betydning i forhold til Praia, som blev hovedstad i 1770.

Nedgangstider

I 1747 blev øerne ramt af den første af mange tørkeperioder, som siden dengang har ramt øerne med omtrent fem års mellemrum. Forholdene blev forværret på grund af afskovning og overgræsning . Tre større tørkeperioder i det 18. og det 19. århundrede førte til, at over 100.000 personer sultede ihjel. De portugisiske koloniherrer sendte kun meget lidt hjælp til øboerne under tørkeperioderne.

Fra midten af det 19. århundrede afskaffede flere lande slavehandelen, noget som påvirkede Kap Verdes økonomi i negativ retning. Velstanden, som havde været stigende under slavehandelstiden, forværredes gradvis. Tørkeperioderne og økonomiske nedgangstider gjorde, at mange kapverdere emigrerede til New England i slutningen af det 19. århundrede.

2. verdenskrig

Perioden under 2. verdenskrig blev ekstra tung for øerne, da de blev ramt af tørkeperioder med efterfølgende hungersnød, vulkanudbrud og en stærk tilbagegang i skibstrafikken. Dette førte til at økonomien kollapsede, og som tidligere var hjælpen fra kolonimagten begrænset, og mange tusinder døde af sult.

Uafhængighed fra Portugal

I perioden 1910-25 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg, og i 1926 skete det sidste af en lang række militærkup i Portugal. Landet blev et højreorienteret diktatur, som betragtede kolonierne som et middel til at øge landets velstand, og at disse måtte udvikles i Portugals og portugisernes interesse. Flere tilfælde af hungersnød, høj arbejdsløshed og fattigdom samt de portugisiske koloniherrers manglende evne til at løse problemerne medførte øget modstand mod kolonimagten i befolkningen.

Men Portugals diktator António de Oliveira Salazar ville ikke give slip på kolonierne så let som briterne og franskmændene havde gjort. Efter 2. verdenskrig holdt Portugal fast på sine kolonier, der fra 1951 blev omtalt som oversøiske territorier. De fleste afrikanske kolonier opnåede uafhængighed i perioden 1957-64, men ikke de portugisiske.

Det afrikanske parti for Guinea-Bissau og Kap Verdes uafhængighed (Partido Africano da Independência da Guiné e Cabo Verde – PAIGC) blev stiftet i 1956 af Amílcar Cabral. Efter tre års forberedelser var det klar med sin første aktion, som markerede starten på en femten år lang befrielseskrig for Kap Verde og Portugisisk Guinea. Det skete 3. april 1959 i forbindelse med strejken i Pijuguitihavnen i Porto de Bissau i Portugisisk Guinea. Kolonipolitiet (P.I.D.E) slog ned på strejken og åbnede ild mod de strejkende havnearbejdere, og 50 personer omkom. Foruden lokale kræfter deltog også 10.000 sovjetiske og 35.000 portugisiske soldater i den efterfølgende frihedskrig, der skulle vise sig at blive den længstvarende af de afrikanske befrielsekrige.

I april 1974 blev fascistregimet i Portugal afsat i et militærkup kaldet nellikerevolutionen. Det nye regime overførte magten i Kap Verde til en overgangsregering, og i 1975 fik republikken Kap Verde fuld uafhængighed med Aristides Pereira fra PAICV som præsident. Pereira lovede at lede en demokratisk og socialistisk nation, da han blev valgt til præsident, men han forværrede i stedet landets økonomiske situation og forfulgte dissidenter af regimet. Kap Verde blev nu til en etpartistat, og landet indgik alliancer med lande som Folkerepublikken Kina og Libyen. Etpartistyret varede til 1990.

Forsøg på union med Guinea-Bissau

Efter uafhængigheden prøvede PAIGC at forene Kap Verde og Guinea-Bissau til en nation. PAIGC kontrollerede regeringen i begge lande, men et kup i Guinea-Bissau i 1980 satte en stopper for planerne. I Kap Verde styrede PAICV (associeret med PAIGC) helt frem, til der i 1991 blev afholdt valg, som resulterede i et regeringsskift. PAICV blev genvalgt i 2001.

Demokratisering

Aristides Pereira på statsbesøg i USA 4. oktober 1983
Foto: Maria Briestline / US Department of Defense

På baggrund af øget pres for større politisk frihed indkaldte PAICV parlamentet til et hastemøde i februar 1990 for at diskutere ændringer i konstitutionen med henblik på at afvikle etpartistyret. Oppositionsgrupperne samlede sig i hovedstaden Praia for at danne Bevægelsen for demokrati (Movimento para a Democracia – MpD) i april 1990, hvor målet var at kunne stille op til præsidentvalget i december 1990.

Etpartistyret blev afskaffet 28. september 1990, og det første flerpartivalg til parlamentet blev afholdt i januar 1991. MpD fik flertal i parlamentet, og MpD's præsidentkandidat Antonio Mascarenhas Monteiro slog PAICV's kandidat med 73,5 % af stemmerne. Monteiro afløste landets første præsident, Aristides Pereira, som havde haft magten siden 1975.

Ved det næste valg i december 1995 øgedes tilslutningen til MpD yderligere, hvor partiet fik 50 af de 72 sæder i nationalforsamlingen, og efterfølgende blev MpD's præsidentkandidat genvalgt ved præsidentvalget i februar 1996.

Ved præsidentvalget i 2001 kæmpede to tidligere statsministre om hvervet, Pedro Pires og Carlos Veiga. Pires var statsminister under PAICV's regime, mens Veiga var statsminister i størstedelen af Monteiros præsidentperiode. Præsidentvalget blev en politisk gyser, hvor Pires vandt med blot 17 stemmer.

Politik

Styreform

Kap Verde er et parlamentarisk demokrati med et flerpartisystem, hvor statsministeren er regeringschefen. Statsministeren bliver valgt af nationalforsamlingens 72 medlemmer (Asembleia Nacional) og indsat af præsidenten. Statsministeren udpeger regeringens ministre. Regeringen og nationalforsamlingen har til sammen den lovgivende magt, mens den dømmende magt, domstolene, er uafhængige heraf.

Kap Verdes forfatning blev vedtaget i 1980 og revideret i 1992. Der bliver afholdt valg af præsident, der sidder i en femårsperiode. Medlemmerne af nationalforsamlingen vælges ved almindeligt valg, og de nominerer statsministeren, der formelt udpeges af præsidenten. De udnævner endvidere dommerne i højesteret sammen med statsministeren og præsidenten.

Efter uafhængigheden i 1975 etablerede Det afrikanske parti for Guinea-Bissau og Kap Verdes uafhængighed (PAIGC) et etpartisystem. Partiet skiftede navn til Det afrikanske parti for Kap Verdes uafhængighed (PAICV) i 1980, da Kap Verde ville løsrive sig fra Guinea-Bissau på grund af uroligheder i Guinea-Bissau.

I 1991 gav PAICV efter for presset om at indføre flerpartivalg, og det første blev vundet af Bevægelsen for demokrati (MpD). MpD fik flertallet i nationalforsamlingen og gik sejrende ud af præsidentvalget. I 2001 vandt PAICV præsidentvalget og fik flertallet i nationalforsamlingen.

Kap Verde er et stabilt demokrati, og valgene bliver anset som frie og retfærdige. Landet har en fri presse og et velfungerende retsvæsen.

Nationalforsamlingen

Kap Verdes første nationalforsamlingsvalg fandt sted i juni 1975. Fra starten kunne kun medlemmer af PAIGC stille op. Fra valget i 1985, hvor antallet af sæder blev udvidet til 83 kunne uafhængige kandidater stille op, dog kun hvis de var godkendt af PAICV.

I 1990 blev Kap Verde et af de første lande i Afrika, som afskaffede etpartistyret og indførte demokrati. Antallet af sæder var da på 79, hvilket blev reduceret til 72 i 1995.

Herunder ses fordelingen på partier af pladser i parlamentet ved valgene fra 1995 og frem.

Parti17. december 199514. januar 200122. januar 2006
Det afrikanske parti for Kap Verdes uafhængighed (PAICV)504041
Bevægelsen for demokrati (MpD)203029
Det Demokratiske Parti/Demokratialliancen122

Partier

Kap Verde har tre store politiske partier:

Kommuner

Kort over Kap Verde med angivelse af kommunenavne
Porto Grande - havnen i Mindelo, São Vicenteøen

Kap Verde er administrativt opdelt i 17 kommuner (portugisisk: concelhos):

KommuneAdministrationscenterØ
PaúlVila das PombasSanto Antão
Porto NovoPorto NovoSanto Antão
Ribeira GrandeRibeira GrandeSanto Antão
São VicenteMindeloSão Vicente
São NicolauRibeira BravaSão Nicolau
SalEspargosSal
Boa VistaSal ReiBoa Vista
MaioVila do MaioMaio
PraiaPraiaSantiago
Santa CatarinaAssomadaSantiago
Santa CruzVila de Pedra BadejoSantiago
São DomingosSão DomingosSantiago
São MiguelCalheta de São MiguelSantiago
TarrafalTarrafalSantiago
São FilipeSão FilipeFogo
MosteirosVila de Pedra BadejoFogo
BravaVila Nova SintraBrava

Geografi

Øer

Detaljeret kort over Kap Verde

Øgruppen Kap Verde består af 10 hovedøer og 8 mindre øer, som er inddelt i to øgrupper: Barlaventos (nordlige øgruppe) og Sotaventos (sydlige øgruppe).

ØIndbyggertal øHovedbyIndbyggertal byArealHøjeste punktØgruppe
Boa Vista3.353Sal Rei2.500620 km²Monte Estancia (387 moh)Barlavento
RazoubeboetBarlavento
Santo Antão47.124Ribeira Grande2.550779 km²Topo de Coroa (1.979 moh)Barlavento
São Vicente67.163Mindelo62.970227 km²Monte Verde (774 moh)Barlavento
Santa Luziaubeboet35 km²Monte Grande (395 moh).Barlavento
São Nicolau12.864Ribeira Brava4.892388 km²Monte Gordo (1.312 moh)Barlavento
Sal14.451Espargos5.877216 km²Monte Vermelho (406 moh)Barlavento
Maio5.435Vila do Maio1.561269 km²Monte Penoso (436 moh)Sotavento
Santiago240.000Praia113.664991 km²Pico d'Antónia (1.394 moh)Sotavento
Fogo37.409São Filipe5.615476 km²Pico do Fogo (2.829 moh)Sotavento
Brava7.000Vila Nova Sintra1.50064 km²Monte Fontainhas (976 moh)Sotavento

Alle øerne er vulkanske, og en aktiv vulkan findes på den ene ø, Fogo ("Pico de Fogo" – Ildbjerget). De seneste udbrud var i 1951, 1995 og 2014.

Byer

Flyfoto af hovedstaden Praia
Mindelo, São Vicente
Santa Maria, Sal

Størstedelen af Kap Verdes befolkning bor i hovedstaden Praia eller på øen Santiago. I alt 55 % af befolkningen (265.066 pr. 2005) bor på denne ø.

Liste over Kap Verdes ti største byer:

Byer og byområder på Kap Verde
RangBy eller byområdeIndbyggertalKommune
Folketælling 1990Folketælling 20002003Data 2005
1.Praia61.64494.757101.000113.364Praia
2.Mindelo47.10962.97067.10070.611São Vicente
3.Santa Maria13.43013.22014.10017.231Sal
4.Pedra Badejo5.3028.4929.1009.488Santa Cruz
5.São Filipe5.6167.9848.5008.189São Filipe
6.Assomada3.4147.0957.6007.927Santa Catarina
7.Tarrafal3.6265.7856.2006.463Tarrafal
8.Espargos5.578--6.173Sal
9.Porto Novo4.8675.5325.9005.580Porto NovoSanto Antão
10.Calheta de São Miguel-4.8845 2005.457São Miguel

Klima

MånedTemperaturNedbør (mm)
Januar24 °C5,3 mm
Februar24 °C3,8 mm
Marts25 °C1,3 mm
April25 °C0,0 mm
Maj25 °C0,0 mm
Juni26 °C0,0 mm
Juli27 °C0,8 mm
August29 °C14,1 mm
September29 °C33,6 mm
Oktober29 °C6,5 mm
November27 °C2,5 mm
December25 °C1,6 mm

Økonomi

Fiskere ved havnen i Tarrafal på øen São Nicolau
Saltudvinding på øen Maio

Kap Verde er en lille nation, som mangler resurser og har oplevet store kriser og mangel på vand (landet har ingen ferskvandskilder). Landbrug er vanskelig på grund af mangel på regn og begrænset til kun fire af øerne i det meste af året. Størstedelen af landets BNP stammer fra serviceindustrien. Kap Verdes økonomi har været stærkt stigende siden slutningen af 1990'erne, og landet har nu en gennemsnitlig levestandard. Kap Verde har tætte bånd til Portugal på det økonomiske plan og har knyttet sin valuta op mod den portugisiske escudo, siden 1999 til euro.

Den tidligere portugisiske statsminister José Manuel Durão Barroso, der i 2004 blev præsident for Europa-Kommissionen, har lovet at hjælpe Kap Verde til at blive bedre integreret med EU via et udvidet samarbejde med Portugal. I marts 2005 opfordrede den tidligere portugisiske præsident Mário Soares EU om at indlede medlemskabssamtaler med Kap Verde, hvilket dog ikke er blevet taget til følge.

Økonomiske nøgletalVærdi% af BNPÅr, kilde
BNP1,12 mrd US$2006, UN Statistics (unstats.un.org)
BNP (vækst) (Verdensbanken)5,45 %2005, UNDP Database
Industriproduktion5,5 %2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Forbrugspriser7,5 %2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Renter 3 md.
Arbejdsløshed
Handelsbalance-0,39 mia. US$2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Betalingsbalance-0,03 mia. US$2005, UNDP Database
Udviklingshjælp0,16 mia. US$2005, UNDP Database
BNP pr. indb.2.048 US$2005, UNDP Database


Handelspartnere

LandEksportandel 2004Eksportandel 2006 (WTO)Importandel 2004Importandel 2006 (WTO)
EUn.a.60,7 %77,6 %
Portugal62,5 %43,2 %
Storbritannien11,3 %
Nederland8,7 %
Brasilien< 2,0 %6,4 %
Elfenbenskysten26,4 %< 1,1 %
Senegal2,7 %< 1,1 %
Japan< 2,0 %4,0 %
USA15,8 %< 2,0 %12,5 %2,0 %
Kina< 2,0 %2,0 %
Andre lande10,4 %35,6 %

Kilde 2006: WTO Trade Profiles (stat.wto.org)

Befolkning

Befolkningsudvikling. Tallene er udgivet af FAO (2005). Indbyggertal i tusinder.

De fleste indbyggere på Kap Verde er mulatter, der er efterkommere af hvide portugisiske nybyggere og sorte afrikanske slaver. Europæiske forfædre inkluderer også spanske og italienske sømænd, som fik tildelt land på øerne af Portugal, samt portugisiske jøder, som flygtede fra inkvisition. I tillæg har Kap Verde hollændere, englændere, franskmænd, arabere, amerikanere, brasilianere, kinesere fra Macau og jøder fra Libanon og Marokko. Alle disse indgår i det, som omtales som mestiçobefolkningen, det vil sige personer med både europæisk og ikke-europæisk herkomst.

De fleste portugisere flyttede fra Kap Verde i forbindelse med landets selvstændighed i 1975.

Der bor flere kapverdere uden for landet end i Kap Verde selv. Der er store kapverdiske samfund i USA (500.000), Portugal (80.000) og Angola (45.000). Der er også et større antal kapverdere i São Tomé og Príncipe, Senegal, Brasilien, Guinea-Bissau, Frankrig, Spanien og i Nederland.

Alderssammensætning

AldersgruppeAndelMændKvinder
0-14 år:38,9 %82.24980.752
15-64 år:54,3 %110.119116.816
65 år og ældre:6,8 %10.59917.689

Tallene er 2005-estimater

Levealder

Levealder
Hele befolkningen70,45 år
Mænd67,13 år
Kvinder73,86 år

Tallene er 2005-estimater

Befolkningsgrupper og religion

Befolkningsgrupper:
Kreoler (mulatter)71 %
Afrikanere28 %
Europæere (portugisere)1 %

De fleste indbyggere (93,2 %) tilhører Den katolske kirke, men troen er påvirket af lokale traditioner. 6,8 % af indbyggerne er protestanter.

De første katolske præster kom til øerne i 1462. Fransiskanerne kom i 1466, og i 1532 blev der oprettet et bispedømme, Santiago de Cabo Verde, som også omfattede Afrikakysten mellem Gambiafloden og Kap Palmas. Jesuitterne virkede der mellem 1604 og 1642, og i 1656 kom de første kapucinere. I dag (2006) er de fleste af præsterne enten kapverdere eller goanesere. Et nyt bispedømme, Mindelo, blev oprettet i 2003 og omfatter den nordlige ørække (Barlavento).

Protestanterne udgør en lille minoritet. De fleste er nazarenere, som indledte sit missionsarbejde der i 1903. Adventisterne etablerede en kirke på øerne i 1935.

Sprog

Kap Verdes officielle sprog er portugisisk og det sprog, som bliver brugt i skoleundervisningen, administration og medier. I det daglige er kreolsk, der indeholder en blanding af portugisiske og vestafrikanske ord, udbredt. Der findes mange varianter af kreolsk på Kap Verde, og forskellen mellem varianterne kan være betydelig mellem hver enkel ø. Hovedskellet er mellem de sydlige (Sotavento) og nordlige (Barlavento) dialekter.

Næsten hele ordforrådet stammer fra portugisisk, men grammatikken har mange fællestræk med andre kreolsprog. Verber bøjes ikke i person, og der er få uregelmessige verber. Dialekten på São Vicente er nærmest portugisisk, og bádiu fra det indre af Santiago er mere som Guinea-Bissau-kreolsk. Kapverdiansk har mange lighedstræk med papiamento på de Nederlandske Antiller.

Det er efter selvstændigheden kommet en del litteratur på de forskellige kreolske dialekter, specielt på bádiu, som bliver talt på hovedstadsøen Santiago og São Vicente. Kreolsprogets prestige er steget, og en organisation (ALUPEC) arbejder på at gøre Santiagos version af kreolsk til landets officielle sprog. Forskellen mellem de kreolske dialekter på de forskellige øer har imidlertid været en stor hindring for en ændring. Tradition og det forhold, at eliten behersker portugisisk, er andre hindringer.

Kultur

Kap Verdes kultur reflekterer landets portugisiske og afrikanske rødder. Kendte musikformer er morna, koladera, funana (Santiago), batuku (Santiago), finason (Santiago), mazurka, valza (vals), kontradanza og lundum (Boa Vista). Koladera har fået moderniserede former, som kola-zouk, zouk love og pasada. Morna er en kapverdisk musikform i samme genre som portugisisk fado, brasiliansk modinha og argentinsk tango. Teksterne er som regel på kreolsk, og instrumenterne, som bliver brugt, er klarinet, cavaquinho, harmonika, ferrinho (en metalstang man skraber på med en ske eller kniv, for at holde rytmen i funana), violin, piano, cimboa (en enstrenget violin), skarptrommer (brugt i tabanka-optog), konkylier (brugt i tabanka-optog) og guitar. Kizomba er blevet populært på øerne de seneste år, men er oprindeligt en angolansk musikstil.

Hver af Kap Verdes ni øer har sin favorit blandt de forskellige stilarter. Mest afrikansk indflydelse finder man på Sotavento, øgruppen i syd, hvor funana, batuku, finason og koladera dominerer. I Barlavento, øgruppen i nord, dominerer den europæiske påvirkning. Her findes blandt andet morna, vals, mazurka og kontradanza. Lundum er i dag så godt som forsvundet, men kan fortsat opleves ved private fester.

Den kendte jazzmusiker Horace Silver er halvt kapverdisk. Hans hit Cape Verdean Blues fra 1965 er den eneste med klar reference til barndomshjemmet, hvor faren og hans venner jammede med udgangspunkt i traditionelle sange. Ellers finder man kapverdere i både Duke Ellingtons orkester og Machitos latinske orkester.

Mest kendt er måske sangerinden Cesária Évora, der blandt andet har gæstet Danmark flere gange. Sangen "Petit Pais" refererer til flere af de ovennævnte musikgenrer på Kap Verde.

Turisme

I de senere år er der opstået en del turisme på øen Sal, hvor den internationale lufthavn, Amílcar Cabral International Airport, også ligger. Øen er flad og gold, men har lange sandstrande langs sydkysten. Passatvinden og de meget stejle vulkanske øer gør stedet ideelt til surfing og vindsurfing, der også er en væsentlig del af kernen i turismen på Sal. Den lokale befolkning på Sal er meget begrænset. På de øvrige øer er turismen meget begrænset. Her kan sproget udgøre en barriere, da kun få taler engelsk.

Samfærdsel

Lasteskib udenfor Mindelo
Boeing 757-200 fra Cabo Verde Airlines på lufthavnen i München i Tyskland (oktober 2005)

Mindelo, Praia og Tarrafal er Kap Verdes tre havnebyer.

Kap Verde har 1.100 km vej, hvor 858 km er asfalteret. Der findes ingen jernbaner.

Kap Verde har syv lufthavne:

Ø  By  ICAO  IATA  Lufthavn
Boa VistaSal ReiGVBABVCRabil lufthavn
FogoSão FilipeGVSFSFLSão Filipe lufthavn
MaioVila do MaioGVMAMMOMaio lufthavn
SalEspargosGVACSIDAmílcar Cabral International Airport
SantiagoPraiaGVFMRAIFrancisco Mendes internationale lufthavn
São NicolauRibeira BravaGVSNSNEPreguiça lufthavn
São VicenteMindeloGVSVVXECesária Évora Airport

Kap Verdes lokale flyselskab Cabo Verde Airlines (TACV) blev i 2017 afløst af Binter Airlines, hjemmehørende på Kanarieøerne, på alle indenrigsflyvninger. TACV opererer stadig med ruter til udlandet.

Kilder

  1. ^ "(engelsk) World Gazetteer Population Figures". Arkiveret fra originalen 10. maj 2011. Hentet 7. april 2010.
  2. ^ "(engelsk) Background Note: Cape Verde".
  3. ^ a b c d "(engelsk) Cape Verde". Internationale Valutafond. Hentet 1. oktober 2009.
  4. ^ "(engelsk) Human Development Report 2009. Human development index trends: Table G" (PDF). FN. Hentet 10. oktober 2009.

Eksterne henvisninger

Myndighederne

Informationssider

Turisme


Koordinater: 15°55′00″N 24°05′00″V / 15.9167°N 24.0833°V / 15.9167; -24.0833

Medier brugt på denne side

Sao Vicente.jpg
Forfatter/Opretter: Pitt Reitmaier (upload at de.wiki by Bela-vista.net on February 14, 2005), Licens: CC-BY-SA-3.0
São Vicente, Cabo Verde.
Coat of arms of Cape Verde.svg
Coat of arms of Cape Verde, according to here.
Heinrich der Seefahrer.jpg
Infante Dom Henrique, o Navegador, (1394-1460), príncipe português.
Mindelo cargos.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.0
Sal.jpg
Forfatter/Opretter: Fanny Schertzer, Licens: CC BY 2.0
Le village de Santa Maria sur l'île de Sal
Praia aerialview.jpg
Forfatter/Opretter: Henryk Kotowski, Licens: CC-BY-SA-3.0
An aerial view of Praia, São Tiago Island, Cape Verde
Mindelo portogrande.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Topographic map of Cape Verde-en.svg
Forfatter/Opretter: Oona Räisänen (Mysid), Licens: CC BY-SA 4.0
Topografisk kort over Kap Verde.
Cape Verde counties named.png
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Golbez assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY 2.5

Map of the counties of Cape Verde, named in Portuguese (sufficient for English).

Made by User:Golbez.
DF-SC-84-10021.jpg
President Aristide Pereira of CAPE VERDE departs after a state visit. Location: ANDREWS AIR FORCE BASE, MARYLAND (MD) UNITED STATES OF AMERICA (USA)
Sea-salt-minemaio.jpg
Sea-salt-minemaio
Pecheurs tarrafal.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 2.0
Flag of La Francophonie.svg
Flag of La Francophonie. Five circular arcs of different colors symbolizing the 5 inhabited continents.
TACV B757 D4-CBG MUC.jpg
Forfatter/Opretter: Juergen Lehle, Licens: CC BY-SA 3.0
TACV Cabo Verde Airlines Boeing 757-200 D4-CBG at Munich Airport
Cape-Verde-demography.png
(c) http://faostat.fao.org/faostat/help-copyright/copyright-e.htm, CC BY 2.0
Cape Verde's population (1961-2003). Y-axis: Number of inhabitants in thousands