Kano og kajak

Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

DM 2008 kano/kajak på Vandkraftsøen i Holstebro

Samlebegrebet "kano og kajak" dækker over en række sportsgrene udøvet i en kano, på et paddleboard eller en kajak.

Konkurrence

Der findes flere løbsformer: Sprint, marathon, slalom, whitewater og kajakpolo.

På det olympiske program er der kajak og kano på distancerne 200 m og 1.000 m samt slalom. Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1.000 m.

Der afholdes både VM og EM i marathon samt i White Water og Slalom, de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner.

I slalom ros der igennem en række porte. Distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl.

I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt, her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både Slalom og White Water ros medstrøms.

Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo

Kortbane kaproning

Foregår på afmærket baneanlæg, hvor der er udlagt 9 baner ved siden af hinanden, hver med en bredde på ca. 10 meter.

Der roes distancer på 200, 500 og 1.000 meter på den lige banestrækning. Herudover roes distancer på 2.500, 5.000 og 10.000 meter som rundbaneløb omkring det afmærkede baneanlæg. Sidstnævnte distancer roes dog ikke internationalt længere, men er bibeholdt nationalt.

Kortbanekaproning kan være fascinerende at se på, navnlig når der er tale om mandskabsbåde. "Til sprint anvendes følgende bådtyper"

• Kajak
  • K1: enerkajak = en person i sin egen kajak
  • K2: toerkajak = to personer i samme kajak
  • K4: firerkajak = fire personer i samme kajak
• Kano
  • C1: enerkano = en person i sin egen kano
  • C2: toerkano = to personer i samme kano
  • C4: firerkano = fire personer i samme kano

Kortbanekaproning er på det olympiske program. Mænd konkurrerer på distancerne 1000m og 500m, mens kvinderne kun konkurrerer over 500m. De olympiske distancer: Mænd: 1000m: K1, K2, K4, C1, C2, C4. Mænd: 500m: K1, K2, C1, C2. Kvinder: 500m: K1, K2, K4.

Danmark har haft flere OL medaljevindere i kano og kajak: OL 1960 Rom: Guld Erik Hansen. OL 1984 Los Angeles: Sølv Henning Lynge Jacobsen C1, 500 meter, herrer. Bronze Henning Lynge Jacobsen C1, 1.000 meter, herrer. OL 1992 Barcelona: Sølv Arne Nielsson/ Christian Frederiksen C2, 1.000 meter, herrer. OL 2008 Beijing:Sølv Kim Wraae Knudsen/Rene Holten Poulsen K2, 1.000 meter, herrer.

Senest har de danske kajakroere udmærket sig med to europamesterskaber på de korte distancer, da Kim Wraae Knudsen/Rene Holten Poulsen, K2 vandt guld over 1.000 meter og Kasper Bleibach, K1 vandt guld over 500 meter ved EM 2008.

Maraton kaproning

Maratonkaproning foregår på åer, søer, fjorde og det åbne hav som endages eller flerdages arrangementer. Banen/strækningen er markeret med bøjer ved vendinger. Som noget særligt ved maratondistancen er der indlagt en eller flere overbæringer, hvor roerne går i land og løber et stykke med kajakken, hvorefter de sætter kajakken i vandet og ror videre.

Til mesterskaber roer ofte på en rundstrækning på omkring fem kilometer, så tilskuerne bedre kan følge løbet.

Maraton roes også i de lidt langsommere turkajakker.

Selve distancen ligger ikke fast men varierer fra løb til løb. Ofte vil de korteste løb, der er omkring 20 km., ligge først i sæsonen, mens de længere løb ligger senest. Internationalt er der dog fastlagte distancer for henholdsvis herrekajak og damekajak samt kano. Herrekajak ror 36 km og damer og kanoer ror 28,8 km. (Ofte en runde mindre på den afmærkede bane)

I Danmark er det længste løb Tour de Gudenå. Den længste distance i det løb er 76 km, alle distancer har mål i Randers.

Danmark har god tradition for marathonroning og har haft flere verdensmestre. I 90'erne var Thor Nielsen og Lars Koch dominerende i toerkajak; senere skiftede Thor Nielsen til de kortere distancer, men roede sit sidste VM marathon i 1998, hvor han vandt sølv. I kano var Arne Nielson og Christian Frederiksen toneangivende. Senest vandt Mads Brandt Pedersen VM u23 og senior på to dage i 2019 vilket er en verdensrekord,og Thorbjørn Rask havde året før vundet guld i u18 og i 2019 vandt han sølv u23. Michael Kongsgaard vandt VM-sølv i enerkajak i 2004. På kvindesiden har Mette Barfod og Anne Lolk vundet 2 x VM-sølv, 1 x VM bronze samt VM guld i 2006. Anne Lolk slog sig sammen med Henriette Engel; parret har vundet guld ved VM maraton de seneste tre år 2007, 2008 og 2009. I 2010 repræsenterede Birgit Pontoppidan og Jeanette Løvborg de danske farver og vandt VM-sølv i kvindernes toerkajak.

Verdensrekorder i Kano/kajak

Verdensrekorderne for kortbane kano/kajak. De er alle offentligt tilgængelige^[1]

Mænd Kajak

Distance	Båd	Rekord	Atlet	Nationalitet	År	Sted
200m	K1	00:33.980s	Olivier Lasak	Frankrig	1992	Szeged, Ungarn
200m	K2	00:31.570s	Vadzim Makhneu, Raman Piatrushenka	Hviderusland	2007	Gerardmer, Frankrig
200m	K4	00:29.023s	Gyula Kajner, Vince Fehervary, Zoltán Pager, István Beé	Ungarn	1997	Plowdiv, Bulgarien
500m	K1	01:36.279s	Adam Van Koeverden	Canada	2007	Duisburg, Tyskland
500m	K2	01:26.971s	Ronald Rauhe, Tim Wieskötter	Tyskland	2002	Szeged, Ungarn
500m	K4	01:19.650s	Richard Riszdorfer, Michal Riszdorfer, Erik Vleck, Juraj Baca	Slovakiet	2002	Szeged, Ungarn
1000m	K1	03:21s	Max Hoff	germany	2006	Poznan, Polen
1000m	K2	03:09.190s	Antonio Rossi, Daniele Scarpa	Italien	1996	Atlanta, Ungarn
1000m	K4	02:49.875s	Richard Riszdorfer, Michal Riszdorfer, Erik Vleck, Robert Erban	Slovakiet	2005	Poznan, Polen

Damer Kajak

Distance	Båd	Rekord	Atlet	Nationalitet	År	Sted
200m	K1	00:37.898s	Lisa Carrington	Tyskland	1994	Milano, Italien
200m	K2	00:36.320s	Fanny Fischer, Nicole Reinhard	Tyskland	2007	Gerardmer, Frankrig
200m	K4	00:33.778s	Mariana Limbau, Raluca Ionita, Sanda Toma, Elena Radu	Rumænien	1997	Plowdiv, Bulgarien
500m	K1	01:47.343s	Katalin Kovács	Ungarn	2002	Szeged, Ungarn
500m	K2	01:37.987s	Aneta Pastuzka, Joanna Skowron	Polen	2002	Szeged, Ungarn
500m	K4	01:30.765s	Katalin Kovács, Szilvia Szabó, Erzsébet Viski, Kinga Bota	Ungarn	2002	Szeged, Ungarn
1000m	K1	03:52.983s	Elzbieta Urbanczik	Polen	2001	Sevilla, Spanien
1000m	K2	03:34.935s	Alesia Bakunova, Natalia Bandarenka	Hviderusland	2001	Sevilla, Spanien
1000m	K4	03:13.296s	Eszter Rasztötzski, Kinga Dékány, Krisztina Fazekas, Natasa Janics	Ungarn	2003	Gainesville, USA

Mænd Kano

Distance	Båd	Rekord	Atlet	Nationalitet	År	Sted
200m	C1	00:38.383s	Ledys Frank Balceiro	Cuba	2001	Sevilla, Spanien
200m	C2	00:35.760s	Tomas Gadeikis, Raimundas Labuckas	Litauen	2007	Gerardmer, Frankrig
200m	C4	00:32.753s	Robert Vinturis, Ionel Averan, Ciucu, Mardale	Rumænien	1997	Duisburg, Tyskland
500m	C1	01:45.614s	Maxim Opalev	Rusland	2002	Szeged, Ungarn
500m	C2	01:38.270s	Tomasz Goliasz, Marek Lbik	Polen	1989	Paris, Frankrig
500m	C4	01:29.956s	Sandor Malomsoki, György Kozmann, Béla Belicza, Gábor Ivan	Ungarn	2002	Szeged, Ungarn
1000m	C1	03:46.201s	David Cal	Spanien	2004	Athens, Grækenland
1000m	C2	03:28.531s	Ibrahim Rojas, Leobaldo Pereira	Cuba	2001	Sevilla, Spanien
1000m	C4	03:14.459s	Robert Nuck, Stefan Holtz, Stephan Breuing, Thomas Lück	Tyskland	2006	Racice, Polen

Udover disse rekorder har Arne Nielsson også rekorden som den der har vundet flest verdensmesterskaber i kano -kajak igennem tiden. Han har vundet 10 verdensmesterskaber.

Forbund

I Danmark er sporten samlet i Dansk Kano og Kajakforbund (DKF), der både repræsenterer kajak -og kanosporten, såvel som kajakpolo. Dertil kommer Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI), der primært tilbyder havkajak for voksne. Begge forbund samarbejder om udviklingen af kano og kajak.

Fodnoter

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kano og kajak
• Dansk Kano og Kajak forbund
• Rekorder
• Rekorder – mænd Arkiveret 21. maj 2008 hos Wayback Machine
• Rekorder – mænd (Webside ikke længere tilgængelig)
• Rekorder – kvinder (Webside ikke længere tilgængelig)
• Rekorder – kvinder (Webside ikke længere tilgængelig)