Kanhavekanalen

Koordinater: 55°54′26.17″N 10°36′20.4″Ø / 55.9072694°N 10.605667°Ø / 55.9072694; 10.605667

Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet har sat en vikingeskibsmodel til kaj i den gamle kanal

Samsø med kanalen på øens smalleste sted

Kanhavekanalen var en gravet kanal, der i germansk jernalder blev anlagt på tværs af den smalle landtange der forbinder nordøen og sydøen på Samsø på langtangens (og øens) smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst. Kanalen, der er ca. 500 meter lang og 11 meter bred, er et fremragende stykke ingeniørarbejde^{[kilde mangler]}, og kanalen kunne besejles af fartøjer med op til ca. 1 meters dybgang.

Brinkerne var i dele af kanalen beklædt med et bolværk af to til fire vandrette træplanker, der er dendrokronologisk dateret til år 726.^[1]

Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet satte i 2016 en cortenståls-model af Ladbyskibet til kaj i den gamle kanal, sammen med en rekonstruktion af kanalens bolværk så man kan forestille sig, hvordan den militære flådehavn så ud, da man benyttede den menneskeskabte kanal for over 1000 år siden.

Funktion og udgravninger i nutiden

Man formoder, at den har været en del af Vikingetidens omfattende forsvarssystemer og har formentligt stået i forbindelse med en naturhavn i Stavns Fjord.^[1] En flådestyrke placeret i den velbeskyttede Stavns Fjord har med udkig fra Hjortholm eller Vorbjerg kunnet kontrollere den nord-sydgående sejlads langs den jyske østkyst og sejladsen mellem Jylland (nord og midt) i vest og Sjælland og Skåne i øst. Undersøgelser foretaget af forskere ved Moesgård Museum, tyder på, at kanalen skal ses som et led i en flådebase i Stavns Fjord eventuelt som bidrag til søforsvaret af vikingetidens vigtigste danske by, Århus.^{[kilde mangler]}

Kanhavekanalen blev første gang undersøgt i 1960 hvor en udgravningsgrøft viste, at kanalen var fra vikingetiden. 1977 blev et nyt tværsnit i kanalen udgravet, og i 1979 daterede man, på baggrund af det meget velbevarede træ fra bolværket som flankerede kanalen, til at være opført i år 726. Bolværket med ca. 4 svære planker på indtil 4 m længde var fastgjort med træpløkker til den bagvedliggende undergrund. Kanalen er i nutiden på grund af tilsanding og landhævning tørlagt. Kanalens vandybde for ca. 1.300 år har formodentlig været lidt under 1 meter. Det lavtliggende område omkring Stavns Fjord var i stenalderen dækket af vand, men i vikingetiden var landhævningen sandsynligvis så fremskredet, at man var nødt til at etablere kanalen. Det opgravede sand blev anbragt på området langs kanalens sider. I ca. en meters afstand fra kanalen sider blev der anlagt lave tørvevolde som sandsynligvis blev brugt til en gang- eller træksti langs kanalens sider.

Se også

• Dannevirke
• Helgenæs
• Trelleborge
• Århus

Referencer

Eksterne henvisninger og kilder

• Kanhavekanalen over Samsø Arkiveret 26. maj 2018 hos Wayback Machine – flere oplysninger og mange billeder
• Kanhave - kanal Arkiveret 26. oktober 2018 hos Wayback Machine

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kanhavekanalen

v d r Vikingetid (793 til 1066) Vikingetidens Skandinavien Birka Danmarks forhistorie Handel Hedeby Jelling Kanhavekanalen Lejre Nordisk religion Kristendommens indførelse i Norden Kristendommens indførelse i Danmark Nordisk saga Ribe Ringborg Runesten Vikingerne Vikingeskib (rekonstruktioner) Árós (Århus) Vikingetidens udfarter Nordboerne Hertugdømmet Normandiet Landnam Færøerne Island Grønland Serkland Storbritannien (Danelagen, Skotland, Dublin, York) Vinland Gardarige Væring Vikingetidens fæstningsanlæg Dannevirke Østervold (Dannevirke) Kovirke Aggersborg Trelleborg (ringborg) Trelleborg (Slagelse) Fyrkat Nonnebakken Trelleborg (Trelleborg) Borgeby Jomsborg Götavirke Borrering Vikingetidens skriftlige kilder Brevis Historia Regum Dacie Ældre Edda Yngre Edda Færingesaga Gesta Danorum Landnámabók Lejrekrøniken Nestorkrøniken Ravnkel Frejsgodes Saga Roskildekrøniken Vita Ansgari Runesten Glavendrupstenen Gørlevstenene Hedeby-stenene Hærulfstenen Jellingstenene Rydsgårdstenen Sjellebrostenen Snoldelevstenen Søndre Vissing 1 Kunst i vikingetiden Broastil (Osebergstil) Berdalstil Borrestil Jellingstil Mammenstil Ringerikestil Urnesstil Danske konger Sigfred Godfred Hemming Sigurd Anulo Reginfred Harald Klak Horik 1. Horik 2. Bagsecg Sigfred Halvdan Helge Olaf Gurd Knud 1. Hardeknud Gnupa/Knud Sigtryg Gorm den Gamle Knud Danaást Harald Blåtand Toke Gormsen Svend Tveskæg Harald 2. Knud den Store Hardeknud Magnus den Gode Svend Estridsen Slag Krigsførsel og taktik Belejringen af Paris (845) Belejringen af Paris (885-86) Brunanburh Knud den Stores invasion af England Stamford Bridge Store Hedenske Hær Vikingetogter i Rheinland Rustning og våben Atgeir Daneøkse Hellebard Skægøkse Vikingesværd (Ulfberht Ingelrii) Andre historiske personer Erik den Røde Leif den Lykkelige Snorri Sturluson Se også: Andre indgange til historien

v d r Samsø Byer og landsbyer Nordby Onsbjerg Permelille Tranebjerg Lokaliteter Ballen Brundby Kolby Kås Sælvig Kirker Kolby Kirke Nordby Kirke Onsbjerg Kirke Tranebjerg Kirke Ørby Kirke Attraktioner og seværdigheder Ilse Made kilde Kanhavekanalen Samsø Austin Museum Samsø Labyrinten Samsø Landbrugsmuseum Samsø Museum Samsø Observatorium Geografi Ballebjerg Besser Rev Brattingsborg Skov Dyret Hjortholm Issehoved Kattegat Kyholm Lindholm Natura 2000-område nr. 55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-område nr. 58 Nordby Bakker Nordby Bakker Stavns Fjord Sælvig Vejrø Vester Hedekrog Transport Kattegat-forbindelsen SamsøFærgen Samsø Flyveplads Samsø Rederi Historie Bisgård voldsted Blafferholm Gammel Brattingsborg Hjortholm Voldsted Samsøs historie Tønnesminde Vesborg Andet Fredede bygninger Fredede fortidsminder Samsø Festival Samsø Kommune Samsø Skole