Kamelhalsfluer

Kamelhalsfluer (Raphidioptera)
Dichrostigma flavipes, hun
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenRaphidioptera (Kamelhalsfluer)
Handlirsch, 1908
Hjælp til læsning af taksobokse

Kamelhalsfluer (Raphidioptera) er en orden af insekter, der omfatter to nulevende familier: Inocelliidae (ingen arter i Danmark) og Raphidiidae (to arter i Danmark), med i alt ca. 260 arter på verdensplan. Kamelhalsfluer findes i tempererede regioner verden over, men er fraværende fra troperne og den sydlige halvkugle. Genkendelige repræsentanter for gruppen dukkede først op under den tidlige Jura. De er en relikt gruppe, der har nået deres højdepunkt af mangfoldighed under Kridttiden, før de gennemgik en væsentlig tilbagegang.

Voksne kamelhalsfluer ligner netvinger (Neuroptera) i udseende, men har en bemærkelsesværdig aflang thorax, som sammen med det mobile hoved giver gruppen deres fælles navn. Hovedet har store udstående sammensatte øjne. Kroppen er lang og slank, og de to par lange, hindeagtige vinger har fremtrædende ribber. Hunnerne har et langt og robust æglægningsrør (ovipositor), som bruges til at lægge æg på et beskyttet sted. De er holometabolske insekter med en livscyklus på fire stadier bestående af æg, larve, puppe og voksne (imago). Hos de fleste arter udvikler larverne sig under barken på træer. De kan tage flere år, før de gennemgår metamorfose, hvilket kræver en periode med nedkøling, før forpupningen finder sted. Både voksne og larver ernærer sig som rovdyr på bløde leddyr.

Etymologi

Navnet Raphidioptera er dannet af græsk ῥαφίς (raphis), der betyder nål, og πτερόν (pteron), der betyder vinge.[1]

Beskrivelse

(c) Collection Naturalis Biodiversity Center, CC BY 2.5
Vinger af Raphidia ophiopsis viser farvet pterostigmata

Voksne kamelhalsfluer kan let skelnes fra lignende insekter ved at have en aflang prothorax, men uden at have de modificerede forben hos knælere (Mantodea). De fleste arter er mellem 15 og 30 mm i længden. Hovedet er langt og fladt og kraftigt sklerotiseret (sklerotin er en proteinstruktur der giver styrke til exoskelettet); det kan være bredt eller tilspidset bagtil, men er meget mobilt. Munddelene er stærke og relativt uspecialiserede, idet de er modificeret til at bide. De store udstående sammensatte øjne befinder sig på hovedets sider. Medlemmer af familien Inocelliidae har ingen punktøjne (ocelli); medlemmer af Raphidiidae har sådanne øjne. De tre par ben ligner hinanden i størrelse og udseende. De to par guldsmede-lignende vinger er ens i størrelse, med et primitivt nervemønster, en fortykket forkant og en farvet vingeplet, pterostigma. Medlemmer af familien Inocelliidae mangler en krydsvene i pterostigmae, som er til stede hos medlemmer af Raphidiidae. Hunnerne i begge familier har typisk en lang ovipositor, som de bruger til at lægge deres æg i barksprækker eller under barken.[2][3][4][5]

Fordeling og habitat

Kamelhalsfluer findes normalt i tempereret nåleskov. De er spredt ud over hele kloden, de fleste arter forekommer i Europa og Asien, men findes også i visse regioner i Afrika, det vestlige Nordamerika og Mellemamerika. I Afrika findes de kun i bjergene nord for Sahara. I Nordamerika findes de vest for Rocky Mountains, i et område der strækker sig fra det sydvestlige Canada hele vejen ned til den mexicansk-guatemalanske grænse. På den østlige halvkugle kan de findes fra Spanien til Japan. Mange arter findes i hele Europa og Asien med den sydlige udkant af deres udbredelsesområde i det nordlige Thailand og det nordlige Indien.[6] Kamelhalsfluer har en relikt udbredelse, idet de har været mere udbredte og forskelligartede i fortiden.[4] I de sydlige dele af deres rækkevidde er de stort set begrænset til højere højder, op til omkring 3.000 m.[5] Selvom denne insektorden er vidt udbredt, er rækken af individuelle arter ofte meget begrænset, og nogle arter er begrænset til en enkelt bjergkæde.[7]

Livscyklus

Larve af kamelhalsflueslægten Raphidia

Kamelhalsfluer er holometabolske insekter, der har en fire-trins livscyklus med æg, larver, pupper og voksne. Inden de parrer sig, engagerer de voksne sig i en parringsdans, herunder en plejeadfærd, der involverer ben og antenner. Hos raphidiider befinder hannen sig under parringen i forlængelse af hunnen, mens hannen hos inocelliider indtager en stilling under hunnen; kopulation kan vare i op til tre timer hos nogle inoceliide arter. Æggene klækkes efter fra et par dage til omkring tre uger.[5]

Larverne har store hoveder med fremspringende kindbakker (mandibler). Hovedet og det første segment af thorax er sklerotiseret, men resten af kroppen er blød og kødfuld. De har tre par ægte ben, men ingen vortefødder. De har dog et klæbende organ på maven, som de kan bruge til at fastgøre sig til lodrette overflader med.[2]

Der er ikke et fast antal larvestadier (instars), nogle arter kan have så mange som ti eller elleve. Larvestadiet varer normalt i to til tre år, men hos nogle arter kan det strække sig over seks år.[6] I det sidste larvestadium, præpuppestadiet, bygger larven et rum, hvori den forpuppes. Puppen er i stand til at bide, når den bliver forstyrret, og kort før den voksne kommer frem, bliver puppen i stand til at gå og forlader ofte sin celle til et andet sted.[8] Alle kamelhalsfluer kræver en periode med kølige temperaturer (sandsynligvis omkring 0° C) for at gennemgå forpupning.[6] Længden af forpupningsstadiet er variabel. De fleste arter forpupper sig om foråret eller forsommeren og det tager et par dage til tre uger før hudskiftet (ecdysis). Hvis larverne begynder at forpuppe sig i sensommeren eller det tidlige efterår, kan der gå op til ti måneder, før de voksne kommer frem.[6]

Økologi

Voksne kamelhalsfluer er territoriale og kødædende insekter. De er dagaktive og er vigtige rovdyr af bladlus og mider. Pollen er også blevet fundet i tarmen af kamelhalsfluer, og det er uklart, om de har brug for pollen i en del af deres livscyklus, eller om det er en yndet fødekilde.[6][5] Larverne hos mange raphidiider lever umiddelbart under barken på træer, selvom andre lever i sprækker i klipper, blandt bladstrøelse og i detritus. Her lever de af æg og larver fra andre leddyr såsom mider, springhaler, edderkopper, barklus, sternorrhynchider (bladlus og lopper) og auchenorrhynchider (cikader).[4] Larvernes kost varierer alt efter deres levesteder, men både larver og voksne er effektive rovdyr.[5]

Rovdyr af kamelhalsfluer omfatter fugle; i Europa er der tale om skovarter såsom træløbere, stor flagspætte, skovsanger, spætmejser og jernspurv samt generalist og specialist insektædende arter såsom hvidhalset fluesnapper.[9] Typisk er 5-15 % af kamelhalsfluelarverne parasiterede, hovedsageligt af snyltehvepse, men forekomster så høje som 50 % er blevet observeret hos nogle arter.[6]

Evolution

Under Mesozoikum-æraen (252 til 66 millioner år siden) var der en stor og forskelligartet fauna af Raphidioptera som eksemplificeret ved de rigelige fossiler, der er blevet fundet i alle dele af verden. Dette fik en brat afslutning i slutningen af Kridt-perioden, sandsynligvis som et resultat af Kridt-Paleogen-udryddelsen (66 milliarder år siden), da en enorm asteroide menes at have ramt jorden. Dette ser ud til at have udryddet alle undtagen de mest kuldetolerante arter af kamelhalsfluer, hvilket resulterede i udryddelsen af flertallet af familier, inklusive alle de tropiske og subtropiske arter. De to familier af nutidens Raphidioptera er således reliktpopulationer fra denne tidligere udbredte gruppe.[5] De er blevet betragtet som levende fossiler, fordi nutidens arter ligner arter fra de tidlige Jura periode (140 milliarder år siden).[7] Der er omkring 260 nulevende arter.[6]

Fossilhistorie

Adskillige uddøde familier kendes kun fra fossiler fra nedre Jura til Miocæn.[10] Langt de fleste af dem tilhører underordenen Raphidiomorpha.[10][11]

Fylogeni

Megaloptera (Dovenfluer), Neuroptera (Netvinger i moderne forstand) og Raphidioptera er meget nært beslægtede og danner gruppen Neuropterida.[12] Molekylær analyse ved hjælp af mitochondrie DNA og rRNA har klarlagt gruppens fylogeni inden for Neuropterida, som vist i kladogrammet.[13][14]

Neuropterida

Raphidioptera (Kamelhalsfluer)




Megaloptera (Dovenfluer)


Neuroptera (Netvinger)

Osmylidae




Hemerobiiformia



Myrmeleontiformia (bl.a. myreløver)






Systematik

To underordner af Raphidioptera og deres familier er grupperet nedenfor ifølge Engel (2002) med opdateringer ifølge Bechly og Wolf-Schwenninger (2011) og Ricardo Pérez-de la Fuente et al. (2012). For slægtslister, se artiklerne om de enkelte familier.[10][15][16]

Raphidioptera

  • Underorden Priscaenigmatomorpha Engel, 2002
      • Familie †Priscaenigmatidae Engel, 2002 - (Tidlig Jura – Tidlig Kridt)
      • Familie †Juroraphidiidae Liu, Ren, & Yang, 2014
  • Underorden Raphidiomorpha Engel, 2002
      • Familie †Metaraphidiidae Bechly & Wolf-Schwenninger, 2011 - (Tidlig Jura)
      • Familie †Baissopteridae Martynova, 1961 - (Kridt - Eocene)
      • Familie †Mesoraphidiidae Martynov, 1925 (Paraphyletisk[17][18]) (30+ slægter) - (Midt Jura-Sen Kridt)
    • Infraorden Neoraphidioptera Engel, 2007 - (Paleogen - nu)
      • Familie Inocelliidae Navás
      • Familie Raphidiidae Latreille, 1810
        • Xanthostigma xanthostigma Schummel, 1832 (Lille Kamelhalsflue) er almindelig i Danmark.[19]
        • Phaeostigma notata Fabricius, 1781 (Stor Kamelhalsflue) er almindelig i Danmark.[20]

Referencer

  1. ^ Agassiz, Louis; Corti, Elio. "Nomenclator zoologicus". Summa Gallicana. Hentet 13. september 2019.
  2. ^ a b Hoell, H. V.; Doyen, J. T.; Purcell, A. H. (1998). Introduction to Insect Biology and Diversity (2nd udgave). Oxford University Press. s. 445–446. ISBN 0-19-510033-6.
  3. ^ Gillot, C. (1995). "Raphiodioptera". Entomology (2nd udgave). Springer. s. 293-295. ISBN 978-0-306-44967-3.
  4. ^ a b c Grimaldi, David; Engel, Michael S. (2005). Evolution of the Insects. Cambridge University Press. s. 336-339. ISBN 978-0-521-82149-0.
  5. ^ a b c d e f Resh, Vincent H.; Cardé, Ring T. (2009). Encyclopedia of Insects. Academic Press. s. 864-865. ISBN 978-0-08-092090-0.
  6. ^ a b c d e f g Aspöck, Horst (2002). "The Biology of Raphidioptera: A Review of Present Knowledge" (PDF). Acta Zoologica Academiae Scientiarum Hungaricae. 48 (Supplement 2): 35-50.
  7. ^ a b Harring, E.; Aspöck, Horst (2002). "Molecular phylogeny of the Raphidiidae". Systematic Entomology. 36: 16-30. doi:10.1111/j.1365-3113.2010.00542.x. S2CID 84998818.
  8. ^ Kovarik, P. et al. (1991) Development and behavior of a snakefly, Raphidia bicolor Albada (Neuroptera: Raphidiidae)
  9. ^ Szentkiralyi, F.; Kristin, A. (2002). "Lacewings and Snakeflies as Prey for Bird Nestlings in Slovakian Forest Habitats". Acta Zoologica Academiae Scientiarum Hungaricae. 48.
  10. ^ a b c Engel, M. S. (2002). "The Smallest Snakefly (Raphidioptera: Mesoraphidiidae): A New Species in Cretaceous Amber from Myanmar, with a Catalog of Fossil Snakeflies" (PDF). American Museum Novitates (3363): 1-22. doi:10.1206/0003-0082(2002)363<0001:TSSRMA>2.0.CO;2. hdl:2246/2852. S2CID 83616111.
  11. ^ a b Liu, Xingyue; Ren, Dong; Yang, Ding (2014). "New transitional fossil snakeflies from China illuminate the early evolution of Raphidioptera". BMC Evolutionary Biology. 14 (1): 84. doi:10.1186/1471-2148-14-84. ISSN 1471-2148. PMC 4021051. PMID 24742030.
  12. ^ Oswald, John D.; Machado, Renato J. P. (2018). "21: Biodiversity of the Neuropterida (Insecta: Neuroptera, Megaloptera, and Raphidioptera)". I Foottit Robert G.; Adler, Peter H. (red.). Insect Biodiversity: Science and Society, II. John Wiley & Sons Ltd. s. 627-672. doi:10.1002/9781118945582.ch21. ISBN 9781118945582.
  13. ^ Yue, Bi-Song; Song, Nan; Lin, Aili; Zhao, Xincheng (2018). "Insight into higher-level phylogeny of Neuropterida: Evidence from secondary structures of mitochondrial rRNA genes and mitogenomic data". PLOS ONE. 13 (1): e0191826. Bibcode:2018PLoSO..1391826S. doi:10.1371/journal.pone.0191826. ISSN 1932-6203. PMC 5790268. PMID 29381758.
  14. ^ Yan, Y.; Wang Y; Liu, X.; Winterton, S. L.; Yang, D. (2014). "The First Mitochondrial Genomes of Antlion (Neuroptera: Myrmeleontidae) and Split-footed Lacewing (Neuroptera: Nymphidae), with Phylogenetic Implications of Myrmeleontiformia". International Journal of Biological Sciences. 10 (8): 895-908. doi:10.7150/ijbs.9454. PMC 4147223. PMID 25170303.
  15. ^ Pérez-de la Fuente, R.; Peñalver, E.; Delclòs, X.; Engel, M.S. (2012). "Snakefly diversity in Early Cretaceous amber from Spain (Neuropterida, Raphidioptera)". ZooKeys (204): 1-40. doi:10.3897/zookeys.204.2740. PMC 3391719. PMID 22787417.
  16. ^ Bechly, G.; Wolf-Schwenninger, K. (2011). "A new fossil genus and species of snakefly (Raphidioptera: Mesoraphidiidae) from Lower Cretaceous Lebanese amber, with a discussion of snakefly phylogeny and fossil history" (PDF). Insect Systematics and Evolution. 42 (2): 221-236. doi:10.1163/187631211X568164. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2014.
  17. ^ Perkovsky, Evgeny E.; Makarkin, Vladimir N. (2019). "A new species of Succinoraphidia Aspöck & Aspöck, 2004 (Raphidioptera: Raphidiidae) from the late Eocene Rovno amber, with venation characteristics of the genus". Zootaxa. 4576 (3): 570-580. doi:10.11646/zootaxa.4576.3.9. PMID 31715754. S2CID 132831006.
  18. ^ Makarkin, Vladimir N.; Archibald, S. Bruce; Jepson, James E. (2019). "The oldest Inocelliidae (Raphidioptera) from the Eocene of western North America". The Canadian Entomologist. 151 (4): 521-530. doi:10.4039/tce.2019.26. S2CID 196660529.
  19. ^ Lille Kamelhalsflue. Naturbasen.dk, Hentet 31. marts 2024.
  20. ^ Stor Kamelhalsflue. Naturbasen.dk, Hentet 31. marts 2024.

Yderligere læsning

Eksterne henvisninger

  • Oswald, John D. (2023). Neuropterida Species of the World. Lacewing Digital Library, Research Publication No. 1. (et online katalog der indeholder data om Raphidioptera arter i hele verden)
  • Oswald, John D. (2023). Bibliography of the Neuropterida. Lacewing Digital Library, Research Publication No. 2. (en online bibliografi der indeholder data om den globale videnskabelige litteratur om ordenen Raphidioptera)
  • Lacewing Digital Library (en web portal der giver adgang til en række online kilder om ordenen Raphidioptera)
  • Medier brugt på denne side

    Phaeostigma notata01.jpg
    (c) Ole Fogh Nielsen, CC BY 4.0
    Phaeostigma notata
    Phaeostigma notata Bytom (4).jpg
    Forfatter/Opretter: Gower, Licens: CC BY-SA 4.0
    Phaeostigma notata, Bytom, Poland
    Raphi (dkrb)-3.jpg
    Forfatter/Opretter: Drahkrub. Attribution must include the URL http://de.wikipedia.org/wiki/Benutzer:Drahkrub., Licens: CC BY-SA 4.0
    Markante Kamelhalsfliege (Phaeostigma notata)). Larvenfund in einem Wohnhaus in Mittelfranken. Umgebung: Stadthaus mit Garten.
    Schlammfliege Sialis sp 5325.jpg
    (c) NobbiP, CC BY-SA 3.0
    Schlammfliege, Sialis sp., im NSG Henneckenmoor bei Scheuen, 3326-331
    Rhaphidioptera-larva.jpg
    Forfatter/Opretter: Nikita Kluge, Licens: CC0
    Larva of snakefly, Raphidia sp. (collected on dead pinetree in Russia, Tver' Province, near village Staroe)
    Oedosmylus sp crop.jpg
    Forfatter/Opretter: JJ Harrison (jjharrison89@facebook.com), Licens: CC BY-SA 3.0
    Oedosmylus sp., Austin's Ferry Tasmania, Australia
    Xanthostigma xanthostigma (Raphidioptera) - (imago), Dwingelderveld, the Netherlands - 3.jpg
    Forfatter/Opretter:
    This image is created by user B. Schoenmakers at Waarneming.nl, a source of nature observations in the Netherlands.
    , Licens: CC BY 3.0
    Xanthostigma xanthostigma (Raphidioptera) - (imago), Dwingelderveld - Dwingelose Heide, the Netherlands
    Snakefly R. confinis? (cropped).jpg
    Forfatter/Opretter: David Short from Windsor, UK, Licens: CC BY 2.0
    Dlouhošíjka (Rhaphidiidae).
    Xanthostigma (cropped).jpg
    (c) Christian Fischer, CC BY-SA 4.0
    Close-up of a Snakefly, cf. Xanthostigma xanthostigma, male specimen. (The light-yellow wing mark with a transverse vein was used here as a characteristic to identify the species.) Location: Lower Saxony, northern Germany (under oak tree).
    Raphidia notata beentree.jpg
    Forfatter/Opretter: Beentree, Licens: CC BY-SA 3.0
    Dichrostigma flavipes on Corylus avellana, Wielbłądka pospolita na liściu leszczyny, Brok, Polska
    Raphidia ophiopsis M NL-Doorwerth-19540617 right wing - collection Naturalis.jpg
    (c) Collection Naturalis Biodiversity Center, CC BY 2.5
    Snakefly Raphidia ophiopsis Male, from the entomological collection of Naturalis Biodiversity Center. Tags read: Doorwerth 17-6-'54 v.d.Wiel; coll. J.A.W. Lucas acq. 1984
    Juroraphidia longicollum.jpg
    Forfatter/Opretter: Liu et al., Licens: CC BY-SA 2.0
    Juroraphidia longicollum gen. et sp. nov., holotype BMNHC-PI004804-a/b. A, Habitus photograph; B. Habitus drawing; C, Detail of head; D, Detail of prothorax; E, Detail of tarsi; F, Proximal half of wings; G, Pterostigmatic areas of wings. t1-5, 1st-5th tarsomere; Sc (f) and Sc (h), forewing and hindwing subcosta; pt (f) and pt (h), forewing and hindwing pterostigma; Rs +MA (f), forewing Rs + MA; MA (f), forewing media anterior; MP (f), forewing media posterior; CuA (f), forewing cubital anterior; CuP (f), forewing cubital posterior. Scale bars represent 1.0 mm in A and B; 0.2mmin all other panels.
    Xanthostigma xanthostigma (Raphidioptera) - (imago), Dwingelderveld, the Netherlands - 4.jpg
    Forfatter/Opretter:
    This image is created by user B. Schoenmakers at Waarneming.nl, a source of nature observations in the Netherlands.
    , Licens: CC BY 3.0
    Xanthostigma xanthostigma (Raphidioptera) - (imago), Dwingelderveld - Dwingelose Heide, the Netherlands
    ZooKeys-204-001-g007 Amarantoraphidia 01.jpg
    Forfatter/Opretter: Pérez-de la Fuente, R.; Peñalver, E.; Delclòs, X.; Engel, M.S, Licens: CC BY 3.0
    Amarantoraphidia ventolina gen. et sp. n., holotype CES 364.1. A lateral habitus, note a charcoalified plant fiber near the specimen (arrow) B left metatarsi showing bilobed third tarsomere C distal portion of ovipositor, note its dense annulation; arrow points to a gonostylus. Scale bars: A = 1 mm; B, C = 0.1 mm
    Ohmella coffini holotype (cropped).jpg
    Forfatter/Opretter: Gaëlle Doitteau, Licens: CC BY 4.0
    The Ohmella coffini holotype specimen part side with direct lighting.

    Turolian, Miocene; Montagne d'Andance, Saint-Bauzile, Privas, France

    Muséum national d'Histoire naturelle specimen MNHN.F.R10410